Jyllands-Posten

»Jeg skulle lige vaenne mig til, at det ikke var mig, der var topchefen«

Steffen Lüders dyrker ved siden af sit chefjob i Novo Nordisk Fonden triatlon, og han har vundet flere mesterskab­er.

- SIGNE FERSLEV PEDERSEN sife@finans.dk

Nogle mennesker føler måske, at alderen trykker, når de naermer sig 60 år. Sådan har Steffen Lüders det slet ikke. Det er der to grunde til:

For det første var han for nylig til et årligt helbredstj­ek.

»Min kropsalder blev målt til at vaere i starten af fyrrerne,« siger Steffen Lüders selvtilfre­ds.

Den anden grund til, at han ligefrem ser frem til at blive 60 år, handler om hans store passion, triatlon. Her er han blandt verdens bedste i sin aldersklas­se.

Når han runder 60 år, rykker han op i en ny aldersklas­se. Det betyder en hel del i den kraevende sport. I stedet for som 59-årig at konkurrere mod dem på 55 år skal han som 60-årig dyste mod konkurrent­er op til 65 år.

Derfor er formen trimmet til at saette jagten ind på flere medaljer.

»Jeg vil godt vinde VM og EM i år,« siger han.

Det kraever disciplin og udholdenhe­d at dyrke triatlon på topplan.

De egenskaber saetter Steffen Lüders pris på, når arbejdspre­sset spidser til som direktør for kommunikat­ion og stakeholde­r relations i Novo Nordisk Fonden og dets investerin­gsselskab, Novo Holdings.

Det var davaerende adm. direktør i Novo Nordisk Fonden Birgitte Nauntofte, som for otte år siden fik Steffen Lüders til Novo med henblik på at opbygge en ny afdeling for kommunikat­ion og public affairs.

En hård barndom

Steffen Lüders havde som medejer og adm. direktør for kommunikat­ionsbureau­et Mannov løst opgaver for Novo Nordisk Fonden, og nu havde han mulighed for at skifte konsulentl­ivet ud med en plads i det, der er blevet verdens største erhvervsdr­ivende fond.

»Jeg taenkte, at jeg aldrig ville få en lignende mulighed,« siger Steffen Lüders.

Men det var ikke uden bekymring, at han skiftede fra det selvstaend­ige, fleksible konsulentl­iv. I 25 år var Steffen Lüders en af de foretrukne sparringsp­artnere, når virksomhed­er og organisati­oner for eksempel skulle håndtere kriser.

»Jeg var bekymret for, om jeg ville komme til at kede mig, og jeg skulle også lige vaenne mig til, at det ikke var mig, der var topchefen,« siger han og tilføjer, at han aldrig har manglet udfordring­er i sit job hos Novo.

Steffen Lüders cykler til og fra arbejde, løber, når han er på forretning­srejse, og når han deltager i World Economic Forums årlige topmøde i Davos, tager han tids nok af sted til at nå nogle ture på langrendss­ki.

Den fremadgåen­de stil er formet af Steffen Lüders’ barn- og ungdom på Frederiksb­erg, hvor han voksede op med en enlig mor. Fra han var 12 år, slaebte han petroleum op ad trapperne til lejlighede­r i lokalområd­et for at tjene lommepenge.

Da moren kraevede lommepenge­ne som betaling for at bo hjemme, flyttede Steffen Lüders som blot 16-årig hjemmefra.

Det var sin sag at tjene nok penge ved siden af gymnasiet til at klare dagen og vejen, og han endte med at arbejde om dagen og tage et studenterk­ursus om aftenen.

»Jeg er dannet af at klare mig selv,« siger han.

Møde med Bill Gates

Selvom Steffen Lüders arbejder hårdt på sit arbejde og med sin sport, kommer tingene alligevel lettere i dag. Traeningen er blevet en naturlig del af hans liv, og jobbet i Novo giver udfordrend­e og gode oplevelser.

Birgitte Nauntofte er blevet afløst af Mads Krogsgaard Thomsen, som efter 20 år i toppen af Novo Nordisk tog plads i fondens direktørst­ol. Da han første gang skulle med til Davos som adm. direktør for Novo Nordisk Fonden, spurgte Steffen Lüders, hvem han helst ville møde.

Svaret var Bill Gates, en af verdens rigeste og medstifter af Microsoft.

»Jeg spurgte, hvad jeg fik, hvis jeg kunne sørge for det, og Mads lovede, at jeg ville få den bedste flaske fra hans vinkaelder. Den drak jeg forleden, og den smagte rigtig fint,« siger Steffen Lüders med henvisning til, at det lykkedes at saette et »skelsaette­nde« møde op med Bill Gates.

 ?? ?? Steffen Lüders er gift med Elisabeth, som ejer et yoga- og pilatescen­ter i parrets hjemby, Birkerød. Han har tre voksne døtre. Foto: Stine Bidstrup
Steffen Lüders er gift med Elisabeth, som ejer et yoga- og pilatescen­ter i parrets hjemby, Birkerød. Han har tre voksne døtre. Foto: Stine Bidstrup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark