Børnetallet i midtbyen falder – én løsning er skolelukning

I 2031 forventes der at vaere 475 faerre elever på Aarhus' fem midtbyskoler, end der var i skoleåret 2021/2022. Det giver tomme lokaler, og nu er der et oplaeg til, hvad politikerne kan gøre med en midtby, hvor plads er en mangelvare.

Antallet af børn i Aarhus midtby falder drastisk. Mens der er overfyldte skolebygninger i forstaederne, vil der i 2031 vaere taet på en hel skole for meget i midtbyen, hvis man ser på, hvor mange klasser der er elever til. Ét af scenarierne, som kan forhindre tomme lokaler og i stedet løse pladsproblemer andre steder, er lukningen af en af byens aeldste skoler.

»Man skal tage prognoser med forbehold, men når det er sagt, vil der ifølge prognoserne vaere tomme lokaler om nogle år, og det er derfor, vi har foreslået nogle alternative måder at anvende lokalerne på,« siger forvaltningschef Nikolaj Harbjerg fra Aarhus Kommune.

Forvaltningen har på oplaeg fra politikerne udarbejdet en analyse af, hvordan behovet på skoleområdet kan opfyldes om nogle år, når der er faerre børn i byen end i dag – en analyse, politikerne kan bruge som afsaet til at traeffe beslutninger. I ét af scenarierne står hovedbygningen på den 102 år gamle Laessøesgades Skole f.eks. tom. I et andet er det en ny skoledistriktstruktur, hvor Laessøesgades distrikt helt forsvinder.

Af de 1.189 børn, som i 2016 blev født og kom til at bo i midtbyen, var der i 2019 kun knap halvdelen tilbage. Og da børnene fyldte seks i 2022, var der kun 363 tilbage. 826 2022 2025 2031 børn og deres familier flyttede altså fra byen i børnenes første seks leveår. Det fremgår af Aarhus Kommunes nye midtbyanalyse.

Her konkluderes det, at der ikke laengere er elevgrundlag til at bygge en ny skole på Aarhus Ø. Men faktisk er der ikke engang elevgrundlag nok til at fylde de eksisterende fem midtbyskoler: Frederiksbjerg Skole, Samsøgade Skole, Møllevangskolen, Laessøesgades Skole og Skovvangskolen.

I 2031 forventes der f.eks. at vaere 1.924 elever på de fem midtbyskoler – 475 faerre end i skoleåret 2021/2022.

Laessøesgades Skole

De seneste 20 år har elevtallet på Laessøesgades Skole ligget rimelig stabilt på godt 200 elever, men taler prognoserne rigtigt, er ikke engang halvdelen tilbage i 2032. Prognoserne forudser, at der til den tid vil gå 92 elever på skolen.

JP Aarhus har spurgt, hvad formanden for skolebestyrelsen mener om et scenarie, hvor Laessøesgades Skole nedlaegges. Britta Hjuler har to børn i hhv. 5. og 9. klasse på skolen og er bekendt med analysen, men hun ser frem til at få den praesenteret og indgå i en dialog om den, før hun går ind i enkeltscenarier.

»Lige nu er vi slet ikke dér endnu. Det er bare ét af mange scenarier. Jeg er optaget af at lave en god baeredygtig lokal folkeskole for distriktets børn, hvor der ikke er langt til skole, hvor de kan lege med deres venner og selv transportere sig til skole og besøg hos kammerater.«

Hun oplever stor tilfredshed blandt foraeldrene i dag og haefter sig ved, at skolen har et stabilt elevantal i almenklasserne, en fin klassekvotient og en stigende egenskoleandel:

»Analysen bygger på prognoser, som peger langt ud i fremtiden. Prognoser, som i sagens natur er usikre, og som bygger på forudsaetninger, der kan vaere fejlbehaeftede eller allerede foraeldede. Virkeligheden flytter sig jo parallelt med, at man traekker tal, og med de politiske processer.«

Bekymret for privatskoler

Mahad Yussuf (R), formand for Børn- og Ungeudvalget, fik ligesom resten af udvalget praesenteret analysen i sidste uge. Han haefter sig ved de 2000-2021 2021 2027 2032 mange privatskoler i byen. I gennemsnit søger naesten hver tredje elev fra midtbyens skoledistrikter privateller friskole, og som JP Aarhus skrev fredag, planlaegges to nye til opstart i august i år, så der er ni i byen.

»Det er ret bekymrende, for det udfordrer folkeskolerne. Jeg vil gerne vende udviklingen og gøre folkeskolen mere attraktiv. Jeg har ikke løsningerne, men vi bliver nødt til at taenke anderledes for at kunne konkurrere,« siger han og naevner f.eks. muligheden for at give folkeskolerne i midtbyen saerlige profiler.

Han vaegrer sig ved en lukning af Laessøesgades Skole og ser helst, at et andet scenarie i analysen bliver til virkelighed, så skolen f.eks. laegges sammen med Frederiksbjerg Skole og på den måde sikres et elevgrundlag. Men han anerkender, at lukning kan blive løsningen, hvis ikke antallet af elever øges.

»For mig at se er midtbyanalysen her en del af puslespillet, men man skal se midtbyudvikling som et hele, hvor man ikke kan gøre noget uden også at se på byudvikling,« siger han, der f.eks. mener, der skal stilles større krav til de udviklere, der bygger i byen.

Både ift. den type boliger, der bliver bygget, til udearealerne, men også til prisen på nybyggeri, der i dag ifølge Mahad Yussuf er alt for høj til, at børnefamilier har råd til den plads, de har behov for, hvorfor de flytter.

Mangel på plads

Når politikerne overhovedet har bedt om at få vurderet, hvilke handlemuligheder der er, når børnene forsvinder fra midtbyen, skyldes det, at plads er en mangelvare. Ved f.eks. at laegge skoler sammen, frigives der plads, som kan bruges til noget andet. Der er f.eks. allerede pladsudfordringer på byens specialskoler, ligesom der skal findes lokaler til tandklinikker for at kunne opfylde regeringens krav om vederlagsfri tandpleje for de 18-21-årige via den kommunale børn- og ungdomstandpleje.

I de kommende måneder igangsaettes yderligere processer frem mod en endelig politisk beslutningstagen f.eks. med inddragelse af foraeldreråd og faellesråd.

Analysen bygger på prognoser, som peger langt ud i fremtiden. Prognoser, som i sagens natur er usikre. BRITTA HJULER, FORMAND FOR SKOLEBESTYRELSEN, LAESSØESGADES SKOLE