Solcelleparker er en unødvendig skaendsel for
Klimaministeren bør saette tilladelser til store solcelleparker på pause.
Pensionist
Åbent brev til klima- og energiminister Lars Aagaard (M).
Der er i øjeblikket et meget stort pres på de kommunale politikere for få at godkendt lokalplaner, der giver mulighed for opførelse af store solcelleparker. Befolkningen foretraekker natur- og kulturlandskaber frem for solcelleparker. I Aarhus-området, hvor jeg bor, er der tre-fire store spillere i gang med at laegge et voldsomt pres på de lokale politikere.
Solcelleparkerne ønskes placeret i naerheden af højspaendingsstationer, hvor der er mulighed for at få transporteret strømmen videre i det store elnet. Nord for Aarhus er det ved Studstrup, mellem Egå og Hjortshøj og ved Spørring. De planlagte solcelleparker bliver, hvis planerne realiseres, placeret på den bedste landbrugsjord, der findes i Østjylland. Her taler vi ikke om dårlige lavbundsjord.
Lodsejerne skal udleje deres jord i 20 år til projektmagerne, og der tilbydes en leje, der langt overstiger den pris, der kan opnås på almindelig landbrugsdrift.
Derfor er der store kapitalinteresser involveret i projekterne. Der er tale om selskaber som Better Energi, European Energy og Ada Green Energy. Men også flere pensionskasser har fået øjnene op for en lukrativ investering i solcelleparker.
Presset på den lokale rådmand/ (borgmester) er meget stort. Rådmand Nicolaj Bang (K) beklager ventetiden og undskylder en langsomme sagsbehandling med medarbejdermangel.
Men vi bør udskyde godkendelserne af de store solcelleparker i mindst tre år yderligere, fordi der er andre lokale spillere, der langt hen ad vejen kan løse den samme opgave på en meget mere skånsom måde. Solceller på tagene på land og i byerne friholder naturen.
Hvis der gives tilladelse til de store projekter, bliver de små private investorer stillet meget ringe, fordi de ikke kan praestere store samlede ordrer.
Jeg hentyder til, at private husejere og selskaber de seneste par år har installeret rigtig mange solceller på eksisterende tage.
Der er blevet laengere leveringstid på de små anlaeg. Der er stor efterspørgsel, fordi det skønnes lønsomt at producere strøm til eget forbrug. De små anlaeg fordrer ikke store investeringer i elinfrastruktur, fordi den producerede strøm bruges, hvor den produceres.
De store anlaeg uden for “elmotorvejene” kraever betydelige investeringer i nye ledninger og kabler. Disse investeringer skal betales af alle elforbrugerne, herunder også de private husholdninger. Vi har noteret en nedsaettelse i elafgiften, men en større stigning i el-transportomkostningen. Fra den 1. januar 2023 steg prisen på transport fra 0,96 kr. til 1,91 kr./kWh (se *1).
Transportstigningen begrundes med vedligeholdelse og isaer udvidelse af elnettet.
Mange store solcelleparker vil bevirke endnu større udgifter til udvidelse af elnettets kapacitet. Opladning af flere elbiler vil forstaerke kravet om mere strøm på elnettet.
Det er noteret, at ministeriet i øjeblikket er under et meget stort pres fra de vindmølleprojektmagere, der ønsker at etablere sig i Nordsøen. Det fremstår som dramatisk, når erhvervsjournalist hos Berlingske Birgitte Erhardtsen i ”Deadline” på DR2 07.03.2023 kalder de investorer, som forhenvaerende venstreminister Kristian Jensen repraesenterer som direktør for Green Power Denmark, for vindmøllejuntaen.
Vindmøllejuntaen er fornaermet over, at man ikke gratis kan bruge havbunden til opførelse af vindmølleparker. Jeg gentager Birgitte
Erhardtsens ord: Man bruger klimapolitikken som gidsel og truer med at flytte projekterne ud af Europa for at få sin vilje.
Det pres, der kommer fra solcelleprojektmagerne på de kommunale politikere, minder meget om de argumenter, der kommer fra vindmøllejuntaen (se *2).
Når jeg går til tastaturet, er det for at påvirke beslutningstagerne og for at publicere, at der er og fremover vil opstå meget store konkurrerende interesser imellem de mindre private investorer og solcelleprojektmagerne. Men det er også for at søge at bevare det danske natur- og kulturlandskab, som det er. Det er oplevelsesrigt og burde vaere umisteligt.
Leverandøren af solcellepaneler er i dag kun Kina. Der er og bliver fortsat større efterspørgsel på solceller. De mindre private investorer og den store solcellejunta vil komme til at konkurrere om leverancerne. De professionelle aftagere vinder i kraft af store bestillinger, der skal daekke hundrede, ja måske tusinder af hektar landbrugsjord. Prisen på solcellepaneler øges med efterspørgslen.
Kina bliver den store vinder, og taberne bliver danske virksomheder og de private husholdninger, der skal betale et højt afkast af investeringerne og en stigende eltransportudgift. Eltransportprisen standser ikke ved 1,91 kr. pr. kWh. Elafgiften til staten vender også tilbage.
Det fornuftige vil vaere at saette godkendelse af solcelleparkerne i bero i tre-fem år. Solceller på bygninger er acceptable og er langt at foretraekke frem for de store, skaemmende solcelleparker.
Hvis du vil fremme udbygninger af private solceller på bygningerne, bør du tilbyde en tre- eller femårs periode med 2012-reglerne, der tillod, at den leverede eloverskudsproduktion, der blev afleveret til elnettet, kunne tilbagekøbes fra nettet uden betaling af el-transportudgiften (p.t. på 1,91 pr. kWh).
Hvis du tør realisere denne idé, vil Danmark have fuld egenforsyning af el fra solceller sammen med de projekterede havvindmølleparker i løbet af fem år. Ansøgninger til kommunerne om tagsolcelleanlaeg bør forenkles, så der blot kraeves en ingeniørberegning, der dokumenterer, at taget kan baere den ekstra vaegt. Men herudover også en udtalelse fra en landskabsarkitekt, der giver en aestetisk godkendelse af placeringen af solcellepanelerne på bygningen.
I Aarhus har Hans Lorenzen beklaedt hele sin City Towerbygning med solceller på sydfacaden. Genialt, hvis flere bygherrer genbrugte denne idé.
Aarhus Kommune har 71.000 kvadratmeter tagflader, hvor man vil kunne opsaette solceller. Kommunen har laenge afventet en lovgivning, der tillader kommunen at tjene penge på solceller. Der er plads nok på eksisterende tage til at opsaette alle de solcellepaneler, der kan leveres.
Kaere minister. Det kan laeses af dit cv, at du har den fornødne baggrund til seriøs behandling af de foreliggende problemer. Udgangspunktet er derfor, at vi skal og vil
have tillid til, at dine beslutninger bliver rigtige. Vi håber, du kan honorere vore store forventninger.
*1 Fra den 1. januar 2023 blev det dyrere at lave aftensmad rigtig mange steder i landet. Hos netselskabet Radius stiger transporttariffen fra 96 til 191 øre pr. kWh for forbruget i tidsrummet 17 til 21, mens Netselskabet Cirius har indført en lignende prisstigning.
*2a Solcelleanlaeg er blevet billigere at saette op og nemmere at tjene penge på. Derfor hersker der lige nu en form for guldfeber rundtom i landet, hvor investorer og udviklere står i kø for at forvandle landbrugsjord til enorme solcelleanlaeg.
En opgørelse foretaget af analysefirmaet Kaas og Mulvad for TV 2 viser, at der lige nu er planer om at opføre solcelleanlaeg i en hidtil uset skala.
I dag er der opstillet store solcelleanlaeg på 595 hektarer rundtom i Danmark, men der er planer om at bygge på yderligere 23.977 hektar i det åbne land. *2b Staten er i fuld gang med at screene hele landet for potentielle arealer til kommende energiparker. Et naesten 18 kvadratkilometer stort område i transportkorridoren i kommunerne Greve, Roskilde, Solrød og Køge er i spil.