Jyllands-Posten

Park har fået »uvurderlig hjaelp« fra borgerne i jagten på papegøjer

Det er ikke helt nemt at indfange fire bortfløjne papegøjer. Men med hjaelp fra borgere, der hele tiden sender billeder til Ree Park, der ejer papegøjern­e, er det alligevel på vej til at lykkes.

- ESBEN CRONBACHCH­RISTENSEN esben.cronbach@jp.dk

Vi har en havørn, der kommer ind over som en flyvende dør. Selv en papegøje har en indbygget frygt for den her silhuet af en rovfugl. JESPER STAGEGAARD, DIREKTØR FOR REE PARK SAFARI

Går alle i Østjylland og stirrer op i luften i dag?

Ser man på Ree Park Safaris Facebook-side, tyder det naesten på, at det forholder sig sådan. Her har Ree Park nemlig slået et billede op af sine fire Araer - en farvestrål­ende papegøjear­t, som i weekenden forsvandt fra parkens område.

På Facebook har Ree Park Safari derfor bedt om hjaelp til at opspore de fire papegøjer.

Og på ganske kort tid har de fået adskillige brugbare henvendels­er. Uden borgernes hjaelp havde det vaeret »meget svaert« at opspore papegøjern­e, fortaeller direktør for Ree Park Safari, Jesper Stagegaard.

»Vi har fået uvurderlig hjaelp fra borgerne,« siger han, der kalder det »meget rørende« at så mange vil hjaelpe parken og papegøjern­e.

Bliver frygtsomme

Papegøjern­e er sidst set ved Trehøje i Mols Bjerge, og det tyder derfor på, at de har vendt naebet hjemad igen. Men hvad der i første omgang fik dem til at flyve laengere vaek, end de nogensinde før har vaeret, er parkens direktør usikker på. Han har dog et bud, der involverer en »flyvende dør«.

I områderne omkring parken er der kommet markant flere rovfugle i de senere år, og det er bl.a. Ree Parks fortjenest­e. Blandt fuglene er flere glentepar, der yngler og finder føde ved parken, hvor de kan spise ådsler fra nogle af indhegning­erne.

Men den største af dem alle er en havørn, der også har bosat sig i naerheden. Den kan have skraemt papegøjern­e, mener direktøren.

»Vi har en havørn, der kommer ind over som en flyvende dør. Selv en papegøje har en indbygget frygt for den her silhuet af en rovfugl. Der ved de, at den skal de passe på,« siger direktøren, der dog ikke tror, at papegøjern­e reelt har vaeret i fare.

»Jeg tror, ørnen finder dem for atypiske - men papegøjern­e bliver frygtsomme,« lyder det fra direktøren, der håber at få sine papegøjer retur uskadte.

Parken hører stadig gerne fra borgere, der støder på de fire farvestrål­ende dyr.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark