»Hvad er det, man skal kunne nu som mand, som man ikke behøvede at kunne før?«
En novelle fra 1926 er blevet opdateret, og nu kan publikum se med på taetteste hold i en intim forestilling om seksualitet og det moderne parforhold.
Instruktøren Nathalie Mellbye siger det i sin beskrivelse af forestillingen:
Her »må man gerne give slip på tanken om, at man skal forstå det hele, men i stedet åbne sig for oplevelsen af at føres med på et drømmeridt, fortalt med tekst, musik og kropslig performativitet«.
Hun taler om ”Traum”, der netop har haft premiere på Aarhus Teaters lille scene, Studio. Det er en bearbejdning af Arthur Schnitzlers ”Drømmenovelle” fra 1926 – det var den, filminstruktøren Stanley Kubrick i 1990’erne brugte som forlaeg til filmen ”Eyes Wide Shut” med Tom Cruise og Nicole Kidman i hovedrollerne. Den handler om Frida og Alfred og deres forsøg på at kombinere et tilsyneladende afbalanceret og harmonisk aegteskab med deres erotiske fantasier, og den bevaeger sig mellem drøm og bevidsthed.
Forfatter og dramatiker Bjørn Rasmussen har omskrevet den for Aarhus Teater, og det har han gjort fremragende, mener skuespillerne Nanna Bøttcher og Kjartan Hansen, der spiller rollerne som Frida og Alfred.
»Billeder og poesi«
»Dengang var mennesker sidestillede, uagtet deres køn, som individer med laengsler, drifter, følelser, lyster og alt det der. Bjørn Rasmussen har lagt en masse mere på med sin fuldstaendig fantastiske evne til at skabe billeder og poesi,« siger Nanna Bøttcher.
»Det faktisk også et oldschool klassisk eventyr, fordi vi møder Alfred, som er super passiv, men bliver kastet ud i nogle prøver, hvor han starter hjemme, kommer ud i verden, vender hjem og måske har fundet sig selv.«
Kjartan Hansen nikker. »Det er en fed forestilling at spille med i, fordi den er så konkret. Alfred går igennem noget, som han ikke helt ved, hvad er, ligesom han ikke helt ved, hvad han skal, og hvad han leder efter. Han søger efter noget, som selvfølgelig er indeni ham selv,« siger han.
»Maskulinitet og mandens seksualitet bliver taget op i forestillingen, og for mig er det interessant at finde frem til, hvad det er, man skal kunne nu som mand, som man ikke behøvede at kunne før.«
Det er en del af fortaellingen, mener Nanna Bøttcher.
»Hvad sker der, når et parforhold begynder at gå i stå, eller man finder ud af, at man er vokset fra hinanden? Der ligger så mange spejlinger af noget, som mange almindelige mennesker slås med, fordi vi ligger under for, hvad omgivelserne forventer af en. Alfred får mange gange og fra alle mulige steder spørgsmålet: Hvad vil du? Hvad kan du godt lide? Men hvis man ikke selv ved det, hvordan skal man så kunne tale om det?« siger hun.
»”Traum” er også en helt almindelig fortaelling om to mennesker, som elsker hinanden, men er ved at vokse fra hinanden eller måske aldrig har vaeret helt aerlige over for sig selv og dermed over for deres partner om drømme og håb.«
Genkendelige tematikker
Der er også nogle helt naere og meget genkendelige tematikker, f.eks. om lyst og sexliv, mener hun.
»Jeg tror, at vi alle sammen har prøvet, at den første forelskelse kan laegge sig, og hvordan holder man så lidenskaben i live? Hvad gør man, hvis man ikke laengere har det i sig, som man troede, at man havde lyst til, eller at man hellere vil undersøge noget andet?« siger hun.
»Der er også en tematik omkring børn: Må man vaere i et parforhold som kvinde uden at have lyst til at få børn? Er det en fortaelling om barnløshed? Når det er sagt, er det faktisk en ret tilgaengelig fortaelling, der er smertefuld, og som alle, der har haft en kaereste i mere end et års tid eller to, vil kunne tappe ind i.«
Kjartan Hansen er enig. »Man skal ikke have vaeret gift i 40 år for at saette sig ind i tematikkerne. Der er både mange ret tilgaengelige ting i parrelationen, som bliver foldet ud på en teatralsk måde, som vi kun kan gøre, fordi Arthur Schnitzler har skrevet en god roman,« siger han.
»Der er mange måder at forstå den på. Den handler om begaer, seksualitet og relation: Hvor taet på hinanden er man egentlig? Beder man somme tider om de forkerte ting hos hinanden, fordi man tror, at det er det, man har brug for, men i virkeligheden har man brug for at gøre noget andet med sig selv?«
Stof til eftertanke
Man kan også dykke ned i det underbevidste hos Alfred og nogle af de ting, han gennemgår, mener Kjartan Hansen.
»Hvordan udspiller de sig i det lag hos os, man ikke aner noget om? Hvordan kan drifter, følelser og tanker personliggøres på en scene, så man kan se dem, røre ved dem og forstå, at det handler om indre følelser og tanker?« reflekterer han.
»Det er svaert at forholde sig til sit eget begaer og vide, hvad det er, og vaere god til
det. Det er ikke nemt. Det handler også om, hvordan mandens seksualitet ser ud. Hvordan kan den blive det for ham, som han har brug for?«
De to skuespillere håber, at man som publikum ikke bare vil lytte og se, men også lader forestillingen komme ned i maven, så man kan maerke smerten, begaeret eller angsten.
»Når det er et parforhold, man behandler på en scene, vil det automatisk dele folk op, bl.a. givet deres køn: Hvad er det, man ser? Når parrelationen kører, som den gør her, kan der blive en skyttegravskrig blandt publikum: Hvem holder de med?« spørger Kjartan Hansen.
Nanna Bøttcher supplerer: »Jeg elsker teater, hvor man som publikum spekulerer nogle dage over, hvad det egentlig var, der skete på scenen. Jeg håber, at det bliver sådan med ”Traum”.«