Bekymrede foraeldre vil have stoppet nybyggeri, indtil der er styr på børnepasningen i området
I flere kommuner er der kommet så mange nye børn, at kommunerne har svaert ved at følge med. I landsbyen Lund forsøger foraeldre at stoppe udstykning af nye grunde, fordi det kniber med at få passet børnene. En raekke kommuner har de naeste syv-otte år ud
Imange af landets kommuner kører byggekraner, cementblandere og gravemaskiner på højtryk. Nye parcelhuse, lejligheder og boligblokke skyder op som aldrig før, og befolkningstallet stiger med raketfart. Politikerne jubler over udsigt til flere skattekroner. Men der er et problem: De mange nye indbyggere er ofte familier – og familier får børn. Mange børn.
Flere steder er børnetallet allerede steget markant – og det fortsaetter. En raekke kommuner har ifølge tal fra Danmarks Statistik udsigt til at få 20, 25 eller over 30 pct. flere børn de kommende syv-otte år. Det kraever mange nye børnehaver og vuggestuer og et stort antal nye skoler, hvis alle børn skal passes – og gå i skole.
Derfor kommer borgere i landsbyen Lund ved Horsens nu med en appel til politikerne i Horsens: Stop med at udstykke flere nye boliger, indtil der er kommet styr på forholdene for de mindste borgere. Én af de bekymrede borgere er Jonas Kristoffer Lindeløv, der er tilflytter, far til tre og formand for foraeldrebestyrelsen i Lundskolen, som står bag opfordringen om at stoppe udstykningen.
»Én af mine sønner har på et år vaeret på fire matrikler, fordi der ikke var plads de steder, hvor han skulle vaere. Det var ikke lige sådan, vi havde taenkt, det skulle vaere, da vi flyttede hertil,« fortaeller Jonas Kristoffer Lindeløv.
Hos kommunernes forening, KL, er formand Martin Damm (V) alvorligt bekymret for, hvordan kommunerne skal få løst problemerne. Fordi kommunerne både er presset af høj inflation, historisk lave anlaegsbudgetter, et stort vedligeholdelsesefterslaeb og samtidig skal håndtere mange flere børn.
»Vi står med en megastor udfordring, og der skal flere penge på bordet fra regeringens side. Ellers må man gå ud og fortaelle borgerne, at der kun er én vej frem, og det er nedad. Så bliver man nødt til at saette farten ned på udviklingen i mange kommuner,« siger Martin Damm.
Brug for 35 pct. mere
Han fortaeller, at kommunerne i år har det laveste anlaegsbudget siden kommunalreformen i 2007, og at 64 pct. af kommunerne ifølge et rundspørge fra KL’s analysebureau Momentum har brug for at bygge nye institutioner til børnepasning, mens 35 pct. har brug for at bygge eller renovere skoler.
Der er ifølge KL brug for at øge anlaegsbudgetterne med 35 pct. naeste år, så de samlede udgifter bliver 25 mia. kr., 6,5 mia. kr. mere end de 18,5 mia. kr., som kommunerne har fået lov at bruge i år.
Udfordringen er saerlig stor i Østjylland, hvor f.eks. Skanderborg skal bygge syv nye daginstitutioner og to nye skoler, mens man i Silkeborg er ved at bygge én ny skole, skal i gang med en anden og samtidig renoverer to eksisterende skoler.
I Horsens Kommune er forholdene kommet bag på Jonas Kristoffer Lindeløv. Han valgte at bosaette sig i landsbyen Lund sammen med sin familie, fordi det var et »dejligt, lille lokalsamfund«, hvor der var en skole taet på og et dagtilbud i cykelafstand.
Men hverdagen har budt på daglige motorvejskøer, laengere institutionsdage og mindre tid med børnene, fordi de ikke kunne få plads i et dagtilbud i lokalområdet. Dermed er Lund et eksempel på en bydel i en vaekstkommune, der har haft så voldsom en udvikling, at udbygning af børnepasning og skoler ikke har kunnet følge med.
Ifølge Jonas Kristoffer Lindeløv skyldes udfordringen bl.a., at kommunens prognoser for befolkningsudviklingen og isaer børnetallet har ramt helt ved siden af.
»Man kan se, hvad prognoserne hvert år har sagt, og hvad virkeligheden har vaeret. Hvert år er der kommet 30-40 flere børn, end de havde regnet med bare i ét skoledistrikt – altså vores landsby. Og de bliver ved med at bruge de samme prognoser og fortsaette samme praksis,« siger formanden for skolebestyrelsen i Lund.
Børn puster maelkebøtter
»Det ekstra aergerlige er, at vi siden 2017 har råbt op om udfordringen med flere børn, end prognoserne har vist,« fortaeller Jonas Kristoffer Lindeløv, som undrer sig over, at man ikke har kunnet forudse pladsmangel.
»Hvis man bor i området, ved man, at det er børnefamilier, der flytter ind. Kigger man på hjemmesiderne for udstykningerne, er der billeder af små børn, der puster maelkebøtter – det er tydeligt, at det er børnefamilier, man prøver at lokke til, og samtidigt har man ikke planlagt plads til dem, når man udbygger.«
Ifølge borgmester i Horsens, Peter Sørensen (S), er det i langt de fleste tilfaelde lykkedes at tilbyde pladser i naerområdet – inden for det givne skoledistrikt – til børnene.
I Horsens bliver 90 pct. af børnene passet i naerområdet, hvis man inkluderer de private tilbud, mens de resterende 10 pct. også medregner de familier, som frivilligt har søgt dagtilbud, der er laengere vaek.
»Men hvis der står en foraeldregruppe og føler sig frustreret, nytter det ikke noget at sige, at vi er lykkes, for jeg skal da ikke sige, at det er urimelige krav,« siger han.
For at imødekomme udfordringen har den østjyske kommune fremrykket eller sat gang i fire nye byggerier i bl.a. Lund, og ifølge borgmesteren har dagtilbud og skoler en høj prioritet.
»Det er det, vi har ramme til, når vi også skal bygge plejehjem, renovere, lave cykelstier, infrastruktur og alt det andet, som kommunen også skal. Det er skoler og dagtilbud, der er vores allerhøjeste prioritering, men anlaegsrammen presser os ekstremt og gør, at vi er nødt til at tage det i de etaper, vi kan,« siger borgmesteren.
Men Horsens er langtfra den eneste kommune, der presses af flere børn, manglende pladser på dagtilbuddene og skuffede foraeldre.
Kernevelfaerd i fare
I Skanderborg lidt laengere mod nord har man tilsvarende udfordringer, oplyser borgmester Frands Fischer (S).
»Vi har brug for at bygge syv daginstitutioner, to skoler og 70 nye plejeboliger de kommende fire år, hvilket vil koste os omkring 1 mia. kr. Det handler i høj grad om pasning og skoler til børn, der allerede er født. Og får vi ikke flere penge til at anlaegge institutioner og skoler, vil vi stå i en naesten uoverskuelig situation,« mener borgmesteren.
»Så vil det gå ud over velfaerdsområderne, og så skal vi ud og forklare borgerne, at vi ikke har plads til deres børn i kommunens velfaerdsinstitutioner.«
Frands Fischer frygter, at man kan ende i en situation, hvor institutionen Sølund i Skanderborg, der huser handicappede borgere fra 35 forskellige kommuner, kan
Det er tydeligt, at det er børnefamilier, man prøver at lokke til, og samtidigt har man ikke planlagt plads til dem, når man udbygger. JONAS KRISTOFFER LINDELØV, BOR I LUND VED HORSENS
blive nødt til at sige nej til at tage imod handicappede fra andre kommuner.
»Investeringer i nye bygninger på Sølund taeller med i kommunens samlede investeringer, og hvis vi ikke kan få lov at investere de penge, der er nødvendige i bl.a. skoler og børneinstitutioner, bliver vi nødt til at kigge andre veje og se på, om vi så har plads til at tage imod borgere fra andre kommuner,« siger Frands Fischer.
Også i Silkeborg har man oplevet en dramatisk udvikling i befolkningstal og i antallet af børn. Tilflytningen har vaeret så voldsom, så det svarer til, at der hver dag – året rundt – er trillet to flyttebiler med hver en børnefamilier ind i Silkeborg Kommune, hvor de har slået sig ned.
Sidste år byggede kommunen fem nye institutioner, samt lavede naturbørnehaver og busbørnehaver, ligesom man lige nu er ved at bygge en helt ny skole, Dybkaer Specialskole. Man er også ved at renovere og udbygge to andre skoler – og forbereder at bygge endnu en helt ny skole i nybyggerområdet Eriksborg.
Det er et helt nyt boligområde, hvor der om 10-15 år skal vaere 7.000 beboere fordelt på 3.800 boliger. Det vil både kraeve en ny skole og to nye børnehaver, lyder vurderingen.
»Vi har lavet midlertidige løsninger med pavilloner fem-seks steder i kommunen, vores naeste store udfordring er skoler. Vi er ved at bygge én ny skole, der skal stå faerdig i 2024, men det viser sig nu, at den begynder at vaere for lille, allerede inden den står faerdig,« fortaeller borgmester Helle Gade (S) fra Silkeborg.
»De børn, der nu går i daginstitution, skal bagefter i skole – derfor er skolerne vores naeste store udfordring,« lyder forklaringen videre.
Ifølge borgmesteren koster en ny skole ca. 300 mio. kr. at bygge – kommunens årlige anlaegsbudget er på ca. 375 mio. kr.
»I dag er det nok mere end to tredjedele af vores samlede anlaegsbudget, der går til byggeri af institutioner og skoler. Vi prøver at sprede udgifterne ud over flere år, så der ikke kun bliver plads til skoler og børnepasning,« forklarer Helle Gade.
Behovet for nye skoler og daginstitutioner har bl.a. fået kommunen til at bremse byggeriet af et nyt svømmecenter, der ellers lige har vaeret i udbud, fordi der er så hårdt brug for anlaegskroner til skoler og børnehaver.
Silkeborg har på 10 år fået 11 pct. flere indbyggere, og ifølge den seneste fremskrivning fra Danmarks Statistik vil kommunen i løbet af de kommende syv-otte år få 27,5 pct. flere børn i alderen nul-fire år og 38,5 pct. flere i alderen fem-ni år.
Samlet set vil Silkeborg – ifølge fremskrivningen – blive den kommune, der frem mod 2030 vil få den største stigning i antallet af børn mellem nul og ni år – en vaekst på 32,6 pct.
En anden østjysk kommune med voksevaerk i børnetallet er Odder, hvor man dog endnu ikke har oplevet at måtte opgive at tilbyde en plads i naerområdet. Og vaeksten fortsaetter, viser fremskrivningen fra Danmarks Statistik. Frem mod 2030 vil der komme over 20 pct. flere børn mellem nul og ni år.
Odder har i 2023 afsat 25 pct. af den samlede anlaegsramme til daginstitutioner.
Problemer omkring hovedstaden
Den kraftige vaekst i børnetallet kan også maerkes i mange kommuner omkring hovedstaden, hvor mange børnefamilier er flyttet til. Bl.a. i Lejre ved Roskilde. Her er tilflytningen gået hurtigere, end hvad kommunen havde taget højde for. Derfor har man oplevet problemer med pasning af børn i visse dele af kommunen.
Man har bygget to nye institutioner og er i gang med at opføre flere de kommende år i de områder, hvor presset er størst.
»Det har haft høj prioritet både i forvaltningen og i den politik, vi har ført, hvor vi har prioriteret det benhårdt. Det er langt størstedelen af vores anlaegsramme, der er gået til institutioner for mange 100 mio. kr. de seneste år,« siger Tina Mandrup (V), borgmester i Lejre, og fortsaetter:
»Det har også betydet, at vi har skubbet nogle investeringer på f.eks. kultur-, fritidsog idraetsområdet for at skabe den nødvendige plads i anlaegsrammen.«
I Lejre gik over 30 pct. af anlaegsbudgettet i 2023 – 49,2 mio. kr. ud af 162,3 mio. kr. – til investering i nye dagtilbud. I budgetforslaget for naeste år planlaegger man at bruge 43,1 pct af anlaegsbudgettet til dagtilbud. Frem mod 2023 kan Lejre se frem mod lidt over 19 pct. flere børn.
KL forhandler i disse dage med regeringen om naeste års økonomi. Penge til nye børnehaver, vuggestuer og skoler står øverst på den kommunale ønskeseddel.