På tre dage kørte 194 bilister for staerkt forbi vejarbejde
Det er saerligt lastbiler, der kører for staerkt, når de passerer vejarbejde på motorvej E45 ved Aarhus.
Allerede da vejarbejdet på motorvej E45 ved Aarhus blev annonceret, sendte Vejdirektoratet en appel til bilisterne om, at de skulle »vise hensyn, saenke farten og holde fokus«.
Men saerligt fart-delen af den appel lader til at vaere gået hen over hovedet på mange bilister.
På bare tre dage, fra mandag til onsdag, har en faerdselskontrol ved vejarbejdet blitzet i alt 194 bilister. 45 af dem har fået en betinget frakendelse af kørekortet, mens 24 har fået et klip i kørekortet.
Faerdselskontrollen er sat ind, fordi Vejdirektoratet har oplevet, at bilisterne, og saerligt lastbilerne, kører for staerkt forbi vejarbejdet på straekningen. Det skaber utryghed for vejarbejderne, skriver projektchef i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen i en pressemeddelelse.
Også entreprenøren Arkil forsøger at råbe bilisterne op – på Facebook. Arkil skriver bl.a., at bilister råber af vejarbejderne, mens lastbiler sender trafikkegler »afsted som projektiler«, når de ved et uheld rammer dem.
For at få bilisterne til at saenke farten forsøgte Vejdirektoratet først at indføre både vejbump og smallere kørespor. De tiltag, kombineret med politiets tilstedevaerelse, lader ifølge Vejdirektoratet til at have virket.
»Det ser ud til, at vores skaerpede tiltag og politiets tilstedevaerelse har haft en vis effekt. Vi fortsaetter med at råbe op og krydser fingre for, at vi snart får traengt igennem til de sidste trafikanter med budskabet om at vise hensyn, saenke farten og holde fokus. Ikke mindst nu hvor politiet er faerdige med deres kontrol i denne omgang,« skriver Robin Højen Madsen.
Det nuvaerende arbejde er en forberedelse til selve udvidelsen af motorvejen, der får et ekstra spor i begge retninger. Det forberedende arbejde skal gøre det muligt at holde sporene åbne, mens udvidelsen gennemføres.