Forplumret sag kunne vaere løst retfaerdigt

Vi naermer os nu slutspillet om de danske børn og deres mødre i syriske fangelejre. En sag, der fra starten af har vaeret forplumret af regeringen, oppositionen, juridiske eksperter og pressen. Sagen har derfor vaeret en diskussion om udlaendingepolitik, barnets tarv og børne- og menneskerettighedskonvention m.m., men burde retteligt burde vaere blevet båret af det overordnede hensyn om, hvordan vi som land kan medvirke til at yde ofrene for Islamisk Stats forbrydelser retfaerdighed. Og det gør man naturligvis ved at stille de skyldige for en domstol. Fra starten af skulle vi have betragtet mødre og børn som krigsfanger og behandlet sagen efter Genèvekonventionen om behandling af krigsfanger, hvor mødrene skulle behandles som kombattanter, hvilket indebaerer, at de skal retsforfølges.

Konventionen dikterer, at børn så hurtigt som muligt skal evakueres fra fangelejre, dog stadig ved accept fra deres pårørende i lejrene. Men den giver også mulighed for at få overdraget krigsfanger, der skal retsforfølges, hvis det land, hvor de pågaeldende fanger er interneret, ikke ser sig i stand til at stille dem for en domstol. Vi kunne derfor have anmodet de kurdiske myndigheder om få mødrene overdraget med henblik på at stille dem for en domstol. Det kraevede kun, at vi gav kurderne en garanti for, at de pågaeldende krigsfanger ville få en retfaerdig rettergang her i landet. Spørgsmålet om evakueringen af børnene ville samtidig vaere løst, da de ville blive evakueret samtidig med overdragelsen af mødrene.