Der er gået lidt for meget sport i klimamål
Når en fodboldkamp fløjtes af, er der én ting, der taeller: måltavlen. Målene. Det antal gange, bolden rent faktisk er parkeret i kassen.
Sådan burde det også vaere i klimakampen. I stedet for udelukkende at vaere optaget af at saette nye mål burde man rette fokus på også at lave dem.
Et eksempel: havvind. Det skal vi have mere af. Det kan en socialdemokrat ikke mene andet end.
Det var os, der satte de første op i 1990’erne. Og det er med os i regering, at vi netop har sikret, at ni lande vil bidrage til, at vi får så mange og så staerke vindmøller i Nordsøen, at vi kan levere grøn strøm til hele Europa. Vise resten af verden, hvilken vej vinden så at sige blaeser.
Men er det nu egentlig noget at fejre? Der er jo ikke tale om ”nye klimamål”, som JP skriver forleden.
Olaf Scholz, Emmanuel Macron, Rishi Sunak og de andre regeringsledere har jo sat nationale mål om mere havvind, der nogenlunde matcher det, vi nu realiserer. Det er da ikke noget at skrive hjem om. Og da slet ikke i avisen.
Det kan ligefrem vaere »farligt for klimadebatten«, som Greenpeaces klimapolitiske leder, Helene Hagel, siger til JP.
»Konsekvensen er jo, at man kan komme til at tro, at man stemmer grønt, når man stemmer på et af de tre regeringspartier, vi har lige nu.« Ja, det håber jeg da.
MF, politisk ordfører, (S)
Som statsminister Mette Frederiksen siger i artiklen: »Når så mange lande nu går sammen og siger, at vores faelles havområde skal vaere det grønne kraftcenter, er det det, der skal til, for at der også bliver sat handling bag ordene.«
Det mener jeg jo godt, man kan bruge til noget. Og isaer til at komme i mål med den grønne omstilling.
Det, der vel i virkeligheden er ”farlig for klimakampen”, er at saette mål uden at handle på dem.
Jeg synes selvfølgelig, at det er relevant at debattere klimaindsatsen. Og bide regeringen i haserne. Det gør både politiske partier, organisationer og borgere. Og tak for det. Det er blandt andet på grund af jer, at vi er kommet så langt.
Vi har stadig langt igen. Det er Socialdemokratiet klar til at levere på. Blandt andet ved at saetter nok vindmøller op til, at hele Europa kan få grøn strøm. Hver en elkedel, iPhone og eldreven tandbørste – for ikke at tale om lys på stadion.
Fint nok, at man ikke vil rejse sig fra klapsaedet af begejstring. Vi har brug for dem, der mener, vi stadig skal videre. Men lad os passe på med at gøre det grønt udelukkende at se sort.
Lad os huske også at rette blikket mod måltavlen. Det er der, de afgørende klimamål står.