Hvad vil du have ud af resten af dit liv?
Arbejdslivet fylder massivt i danskernes tilvaerelse. Og hvad er det, man svarer, når man bliver spurgt om tiden derefter – efter at arbejdsmarkedet er passé? Snakken handler ofte om økonomi. Alt for meget om økonomi.
»Hvor gammel regner du med at blive?«
Pensionsrådgiveren retter på sine briller og flytter blikket over på mig, der er som ramt af et eksistentielt piskesmaeld. Nok har jeg erkendt, at jeg ikke er udødelig. Men nu skal jeg også saette årstal på, hvornår jeg regner med at stille stiletterne. For ellers kan vi ikke forberede min pensionstilvaerelse – økonomisk set, fortaeller rådgiveren.
Nogle år senere får jeg spørgsmålet igen. Nu er jeg alt andet lige taettere på min udløbsdato, og jeg har jeg måske en mere klar kalkule? Mit pensionsselskab har inviteret til kursus for seniorer. Og dagene går med oplaeg om, i hvilken raekkefølge vi med fordel kan haeve vores pensionsopsparinger – og hvordan vi som kommende pensionister bør motionere, spise sundt og holde hjernen aktiv med sudoku og krydsord.
Men ikke et ord om, hvordan vi de naeste 20-30 år skaber mening i en hverdag, der ikke laengere er struktureret om job, kolleger, kunder og samarbejdspartnere. Ikke et ord om, hvilke faellesskaber der skal erstatte dem, som forsvinder med jobbet. Hvilke aktiviteter der kan gøre det muligt fortsat at bidrage til samfundets udvikling. Hvilke muligheder der åbner sig for at bruge frisaettelsen fra arbejdslivet til at skabe ny mening og forfølge nye drømme.
Det er tankevaekkende, at vi bruger så meget tid på at tale om økonomi og fysisk sundhed i forbindelse med pensionisttilvaerelsen. Og at vi bruger så lidt tid på at forberede os mentalt på den omvaeltning, det er at skifte en erhvervsaktiv tilvaerelse ud med en arbejdsfri tilvaerelse. Det er måske et af de største vendepunkter i et menneskes liv, og alligevel er denne livsfase-overgang ikke noget, vi har faellesskabsrammer om – endsige ritualer.
Vi har konfirmationsforberedelse, ruskurser før studiet, introduktionsforløb til det nye job, outplacement-forløb, fødselsforberedelse og mødre-/faedregrupper. Men når det gaelder overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv, sidder vi i hver vores boble og reflekterer over, hvad vi skal stille op med den ladeport, der åbner sig foran os i form af tid, muligheder og valg.
For nogle forekommer det enkelt: De vil rejse mere og laengere, bruge mere tid sammen med børnebørnene, laese flere bøger, spille mere golf og måske laere et nyt sprog. Men for mange giver det ikke tilstraekkelig livsmening at udvide det, som før var fritidsbeskaeftigelse, til at vaere det, som fylder hele dagen år ud og år ind. De vil gerne fortsaette med at bidrage til samfundet og indgå i noget, som raekker ud over dem selv og tjener et højere formål.
Nogle finder vej ned bag disken i den lokale genbrugsbutik eller bliver besøgsven for et ensomt menneske. Nogle søger ind i andre former for frivilligt arbejde i civilsamfundet. Nogle bliver aktivister i bevaegelser, der ønsker at skabe et bedre samfund for kommende generationer – klimamaessigt, miljømaessigt eller på andre områder. Og nogle bliver ivaerksaettere eller får et deltidsjob. Men faelles for alle er, at processen med at finde sig til rette i sin nye livsfase, saette sig nye mål og skabe sig en meningsfyldt tilvaerelse er individualiseret og uden den berigelse og det perspektiv, som sparring, udveksling af drømme og erfaringer i et faellesskab kan bidrage med.
Journalist, ivaerksaetter, Hinnerup
Måske skulle man – som nogle er begyndt på – genopfinde basisgrupperne, nu for mennesker i livsfasetransitioner. Måske skulle man – som jeg og to kolleger gør – udvikle laengere forløb, som tilbyder tid og rum og faellesskab til at forberede sig på den livsfase, der kommer efter arbejdslivet.
Og måske skal virksomheder, pensionsselskaber og fagforeninger ikke kun fokusere på de økonomiske og helbredsmaessige aspekter af seniortilvaerelsen, men i højere grad også stille forløb og redskaber til rådighed, der kan hjaelpe medarbejdere og medlemmer til at afklare, hvad de vil med resten af deres liv.
Mit pensionsselskab har inviteret til kursus for seniorer. Og dagene går med oplaeg om, i hvilken raekkefølge vi med fordel kan haeve vores pensionsopsparinger – og hvordan vi som kommende pensionister bør motionere, spise sundt og holde hjernen aktiv med sudoku og krydsord.