Erhvervslivets nye lederlag bryder sammen for øjnene af os

Det er et arbejdsgiversvigt af de større, når erhvervslivet forsøger at presse en ny generation ned i fortidens foraeldede ledelsesbegreber.

Mayday, Danmark, vi har et problem! Aldrig tidligere er der udsendt tydeligere nødsignaler om, at den mentale sundhed bliver systematisk nedbrudt på tvaers af generation Z – erhvervslivets unge. Og kommende ledestjerner.

Det er på tide, at vi som minimum begynder at tage udfordringen alvorligt. De unge er hverken svagere, mere udisciplinerede eller egofikserede end os andre. Men de er ”kodet” på en helt anden måde end tidligere generationer – af helt naturlige grunde, som vi vender tilbage til.

Generation Z er ofte defineret som de unge, der i dag er mellem ca. 16 og 28 år gamle. For tiden myldrer det frem med nye undersøgelser og data om dette faenomen. Konklusionerne er ret entydige.

Generation Z har store krav til livsindhold. De gør oprør imod fortidens kønsroller. De afskyr stigmatisering. En af de bedre rapporter, rådgivningsfirmaet Deloittes spørgeundersøgelse ”Gen Z and Millenial Survey”, afdaekker, at 45 pct. af de adspurgte unge har afvist en potentiel arbejdsgiver, fordi virksomheden ikke matcher deres personlige overbevisning.

En forbløffende stor andel er i det hele taget voldsomt udfordrede i forsøget på at passe ind i de former, vi har defineret for et velfungerende samfund og arbejdsmarked. Det giver sig bl.a. udtryk i, at en dobbelt så stor andel af generation Z som af de foregående generationer er i behandling imod angst, depression, stress eller andre former for mentale sundhedsproblemer. Ifølge regeringens psykiatriplan melder godt en tredjedel af alle piger og en femtedel af alle drenge i alderen 16-24 år om dårlig mental sundhed.

Over halvdelen af ”Z’erne” i Deloittes undersøgelse føler sig udbraendte på grund af arbejdskrav eller -tempo. 81 pct. vil overveje at skifte job, hvis arbejdsgiveren forbyder hjemmearbejde. Kun godt hver tredje er tilfreds med balancen mellem deres arbejds- og privatliv. Vi taler altså om teenagere og mennesker i 20’erne her. Det er da uholdbart.

En anden nyere rapport fra konsulentfirmaet Oliver Wyman og mediekoncernen The News Movement forsøger at finde koden til de unge igennem samtaler med 10.000 britiske og amerikanske generation Z’ere. Konklusionen er i store traek den samme: To tredjedele har haft problemer med den mentale sundhed over de seneste to år.

Det er mere end dobbelt så stor en andel som i f.eks. min egen generation X. Vi 50+årige er vokset op i en verden uden smartphones og internet, med en lavere levestandard end nutidens unge og er opdraget i skyggen af Den kolde krigs meget naervaerende forestilling om en atomsky. Vi holder af fortaellingen om, at ingen anden generation har oplevet større omvaeltninger og hurtigere teknologiske skift end vores. Den er bare ikke laengere korrekt.

De unge, såkaldt digitalt indfødte er født ind i en verden i overlydsfart, hvor vi andre dog havde nogle årtier til at traede på speederen:

De er vokset op i en hyperdigital verden med en smartphone fast monteret i håndfladen. De måles, vejes og benchmarkes fra en tidlig alder på de nådesløse sociale medier. Vi har undervist dem i ”fred i vor tid” – og nu befinder de sig midt i en geopolitisk konfliktoptrapning, der også for os andre forekommer ildevarslende.

De fik konsekvenserne af en finanskrise i dåbsgave og en klimakrise til konfirmationen. Deres sociale liv blev i formative år sat på pause af en pandemi, som ingen havde forberedt dem på at håndtere. Og nu bliver deres arbejdsliv voldsomt påvirket af en kunstig intelligens med langt større kraft end nogen tidligere oplevede, teknologiske spring.

Der er da ikke noget at sige til, at de unge er pressede og ”kodet” anderledes end vi aeldre – at de med betydelig fascination studerer faenomener som afkobling frem for taending og langsom frem for hurtig.

Over halvdelen føler sig udbraendte på grund af arbejdskrav eller -tempo. 81 pct. vil overveje at skifte job, hvis arbejdsgiveren forbyder hjemmearbejde. Vi taler altså om teenagere og mennesker i 20’erne her. Det er da uholdbart.

Tilsammen fortaeller generation Z’s historie også om et arbejdsgiversvigt af de større. Fordi vi trods alle gode viljer og store ord om agilitet, ESG og fleksibilitet ikke har evnet at gøre det rummelige arbejdsmarked rummeligt nok til omtrent halvdelen af en ny generation.

Generation Z er en forkortelse for ”zoomer-generationen” – og tiden er i sandhed inde til at zoome ind på den i alle virksomheder, som har ambition om også i de kommende årtier at have en license to operate.