Forbrugerrådet Taenk: Det er almindeligt, at banken tjener mere end kunden på formuepleje
Trods større investorbeskyttelse betaler mange danskere stadig langt mere for at få passet deres investeringer, end de behøver.
For mange kunder, der har banken til at passe deres investering, forsvinder en god bid af afkastet undervejs.
Det er ikke ualmindeligt, at bankerne over en flerårig periode får en større del af afkastet, end de private kunder som de investerer for.
Det siger Forbrugerrådet Taenk, der i et samarbejde med Pengeministeriet foreløbig har givet over 300 af sine medlemmer et tjek af investeringsomkostningerne.
»Bankerne har ekstremt høje omkostninger. Det er ikke sjaeldent, at deres andel af afkastet ender med at vaere større end kundens. De har sikker indtaegt, og kundenhar hele risikoen,« siger cheføkonom Morten Bruun
Pedersen, Taenk.
Forbrugerrådet
Mange billige løsninger
Forbrugerrådet Taenk har hidtil anbefalet private investorer at sige nej til løsninger, der koster over 1 pct. om året.
»Men der er i dag så mange billige investeringsløsninger, at man uden for de etablerede banker vil kunne holde investeringsomkostningerne under 0,5 pct. om året,« siger Morten Bruun Pedersen.
Omkostningsprocenten betyder meget for det endelige afkast. Ved en omkostningsprocent på 1 forsvinder ca. 15 pct. af den investerede formue ifølge Pengeministeriet over 10 år. Ved en omkostningsprocent på 2 er tallet 30 pct.
Med indførelsen af Mifidreglerne for nogle år siden har bankerne skullet bruge investeringsfonde uden formidlingsprovision i deres investeringsprodukter. I stedet må de tage sig betalt for rådgivning direkte hos kunden.
Alligevel siger indehaver og rådgiver Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet, at mange har et indtryk af, at de betaler langt mindre, end de gør.
»De fleste tror, at de betaler omkring 1-1,2 pct., men betaler reelt 1,7-1,8 pct. eller mere om året. Og det er alt for meget, når du kan få en portefølje for helt ned til 0,2-0,3 pct. i omkostninger om året,« siger Karsten Engmann Jensen.
Svaert at gennemskue
Han mener, at mange har svaert ved at gennemskue bankens informationer og ikke for alvor ser de 2 pct. til banken, hvis afkastet er på eksempelvis 10 pct.
»Men efter en periode med dårlige afkast gør de for dyre løsninger ondt. Det er der en del, der reagerer på lige nu,« konstaterer Kasten Engmann Jensen.
Direktør Hans Peter Christensen Beierholm fra Finansiel Rådgivning har selv en fortid i en bank. Han siger, at kunderne ikke var opmaerksomme på dyre investeringsløsninger, men ofte ringede ned og klagede, hvis der var trukket 150 kr. i gebyr for et nyt visa/dankort.
»Problemet er, at folk ikke forstår investeringsprodukterne, og hvad de betaler for dem. Derfor slipper bankerne af sted med så høje omkostninger for at passe kundernes investeringer,« siger Hans Peter Christensen.
I Finans Danmark kan Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering & Opsparing, ikke genkende, at omkostningsniveauet på investeringsområdet i Danmark skulle vaere specielt højt.
»Tvaertimod. Ifølge den årlige opgørelse fra ESMA, som analyserer omkostninger og performance i investeringsprodukter i EU, ligger de danske investeringsfonde i en europaeisk sammenhaeng samlet set højt på performance og lavt på omkostninger. ESMA-tallene daekker alle fonde med og uden provision, men ikke omkostninger til porteføljepleje,« skriver Birgitte Søgaard Holm i en mail.