Eventyrer saetter verdensrekord: Efter at have besøgt 203 lande uden at flyve ser Torbjørn C. Pedersen frem til et glas letmaelk

Danskeren er den første person i verdenshistorien, som har rejst til alle lande uden at flyve. Efter knap 10 års rejse er det sidste land nu krydset af, og om et par uger kan han endelig vende hjem til Danmark.

Den 10. oktober 2013 kl. 10.10 tog Torbjørn C. Pedersen afsked med sin familie ved Dybbøl Mølle for at forsøge noget, ingen andre i verdenshistorien hidtil havde opnået: Han var opsat på at rejse til alle verdens lande i en uafbrudt rejse uden at flyve. Som tidligere logistikarbejder i et shippingfirma planlagde han en nøje udtaenkt rute, der forventet ville tage omkring fire år.

Nøjagtig 3.512 dage senere anløb et stort containerskib havnen i Malé, Maldivernes hovedstad. Torbjørn C. Pedersen, der for det meste bare kaldes Thor, plantede sine berejste fødder i øriget den 23. maj 2023 og befinder sig nu blandt de kun ca. 300 personer i verden, der har besøgt samtlige lande på kloden – og som den eneste uden brug af fly.

Men begejstringen er til at overse på forbindelsen til Maldiverne, som blev land nr. 203. Torbjørn C. Pedersen har vaeret på farten uafbrudt i et årti, vaeret fanget to år i Hongkong under corona, kaempet med bureaukrati og ventet tålmodigt på at påmønstre containerskibe, som ofte er de eneste forbindelser mellem afsides østater.

»Hvis jeg skal vaere helt aerlig, var der ikke mange følelser forbundet med at nå til det sidste land, som mange forventede. Jeg er selvfølgelig stolt, men jeg er også mentalt draenet, fordi jeg har rejst så laenge. Jeg er glad for at vaere nået hertil, for der var da en vis risiko for, at jeg ikke ville klare det i live,« fortaeller han over telefonen.

Den besvaerlige rejse over land

På sin blog og Facebook-side har Torbjørn C. Pedersen ellers vaeret storsmilende i den håndfuld år, jeg har fulgt hans rejse. Ved ankomst til hvert land har han skrevet lange opslag om befolkningen, kulturen og traditionerne, og hans rejsemotto er taget fra Gnags-sangen ”Rejsegrammofonen”: »En fremmed er en ven, du bare ikke har mødt endnu.« Han mener heller ikke, der findes farlige lande – kun farlige mennesker.

»Jeg har mødt mange søde og gaestfri mennesker undervejs, og verden er langt bedre, end folk tror. Men når det er sagt, har jeg også haft malaria, fået stukket et gevaer i hovedet, rejst i Ebolaplagede regioner, og tre af skibene, jeg har sejlet med, er senere sunket. Det har vaeret lidt af en russisk roulette,« erklaerer han.

Efter at have rejst 360.000 km med rigeligt bump på vejen forventede han en varm velkomst i Maldiverne, men myndighederne var uendeligt ligeglade med antallet af stempler i passet – Torbjørn C. Pedersen ankom nemlig ikke som den gaengse turist via luftvejen, men ombord på et containerskib.

»De naegtede pure at give mig et stempel. Til sidst blev der dog lavet så meget larm, at de bød mig velkommen med en buket blomster. Det har vaeret utrolig hårdt til det allersidste land, og der har vaeret mange nedture, som aldrig er blevet delt.«

Torbjørn C. Pedersen tvivler på, at andre vil forsøge at gøre ham kunsten efter. I løbet af det seneste årti er det kun blevet mere kompliceret at rejse uden brug af luftvejen. Mange steder er faergeruter nedlagt til fordel for fly, og det er blevet mere omstaendeligt at krydse graenser til lands. Og så er rejselysten heller ikke, hvad den har vaeret, efter små 10 år på landevejene.

»Det har vaeret en indre kamp at fortsaette, og da pandemien brød ud, manglede jeg kun ni lande. Hvis der havde vaeret 100 lande igen, var jeg nok taget hjem. Det handler også om ens selvopfattelse: Om man giver op eller finder en vej frem. Jeg har stadig ikke helt forstået, at jeg har gjort det.«

Senere skal Torbjørn C. Pedersen på resort med sin kone og et par samarbejdspartnere, som er rejst til Maldiverne for at lykønske ham. Trods et par dages ophold har han endnu ikke besøgt nogen palmefyldte postkortstrande, men en berejst ven opfordrede ham til at nyde Maldiverne – for som han skrev: ”Det er sidste gang, du besøger et nyt land”.

»Malé er fuldstaendig crazy og er en slags miniversion af Manhattan. Øen er daekket af skyskrabere i en grad, så man ikke ville kunne få plads til et kolonihavehus. Maldiverne er ikke kun resorts, butlere og cocktails, og jeg vil gerne ud at se noget af det lokale bag facaden.«

Prisen for at rejse nonstop i 10 år

Torbjørn C. Pedersen har nået sit mål om at besøge alle verdens lande uden at flyve, men rejsen er ikke fuldendt, før han sejler hele vejen til Aarhus Havn med forventet ankomst i slutningen af juli. Flytransport er bandlyst hele vejen, selv om han i princippet kunne rejse til Danmark på 10-12 timer. Drømmen er glade venner, balloner og flag, når han kommer gående ned ad landgangen.

»Det ville alligevel føles lidt for fladt at komme trillende i en gammel Opel Kadett over graensen.

Jeg glaeder mig mest til at drikke et stort glas dansk letmaelk, gå en lang tur i skoven og se min familie og mine venner igen.«

Han leder lidt efter de naeste ord.

»Det bliver en lang proces at saette et mentalt punktum. Jeg har tidligere vaeret udstationeret FN-soldat i Eritrea og Etiopien, hvor min krop kom sikkert hjem, men hvor mit hoved stadig var et helt andet sted. Det kan sagtens vaere, at jeg må søge professionelt hjaelp for at vaere i stand til at lande i hverdagen igen.«

Det har sin pris at vende hjemlandet ryggen i årevis. På trods af videoopkald og sociale medier, som Torbjørn C. Pedersen har haft glaede af til at holde kontakten med dem derhjemme, har han aldrig mødt mange af sine venners nu større børn. Han har ikke vaeret med til at fejre bryllupper og konfirmationer eller deltaget i begravelser. Og han har ikke kunnet give en ven, der havde en depression, et trøstende kram.

»Jeg var 34 år, da jeg forlod Danmark, og jeg er jo ikke den eneste, som er blevet 10 år aeldre – det er mine foraeldre og hustru også. Jeg vender hjem med en titel, jeg er stolt af, men kan jeg virkelig se mig i spejlet og taenke, at det måske har vaeret på bekostning af at starte en familie med hende, jeg elsker?«

Hustruen Le har besøgt sin udkårne 26 gange på rejsen, og i alt har de tilbragt godt et år sammen undervejs. I mellemtiden er hun blevet uddannet laege og ph.d., og det er lykkedes dem at vokse i samme retning trods flere prøvelser – bl.a. så parret ikke hinanden i halvandet år under corona. I 2016 blev de forlovet på toppen af Mt. Kenya, og efterfølgende har de sagt ja til hinanden hele tre gange.

»Det har ikke altid vaeret nemt, men paradoksalt nok er vi kommet taettere på hinanden på trods af afstanden. Vi har fået nogle fantastiske oplevelser og er blevet gift i Utah, Hongkong og Vanuatu, hvor en pastor viede os på en smuk strand. Der har vaeret bøvl med de officielle papirer, så vi er stadig ikke officielt gift i Danmark,« griner han.

Sømandstricks og visumjagt

Torbjørn C. Pedersen har de seneste 10 år vaeret vant til at traeffe sine egne beslutninger, opbygget nogle rutiner og tilbragt en del tid alene. Med alderen ved han, hvad han vil, og han har i den grad prøvet sig selv af. Nu er det tid til at tilpasse sig hverdagen derhjemme.

»Vi er begge meget pragmatisk anlagte, men

JORDEN RUNDT PÅ 10 ÅR