Kogekonen fra Verninge hjalp sin kendte fodboldsøn op af et sort hul
FC København-backen Christian Sørensen skulle helt ned og ramme bunden, inden han i en sen alder slog igennem som fodboldspiller.
Kogekonen i Verninge har ikke mulighed for at se sin søn spille fodbold i Viborg mandag eftermiddag. Til gengaeld har hun vaeret der for ham hele livet. Bente Sørensen er vaertinde – kogekone kalder hun det selv – i forsamlingshuset i den lille fynske landsby Verninge midt mellem Odense og Assens, og det var hér, Christian Sørensen søgte hen, da han i efteråret 2016 faldt i et sort hul og fik en depression.
Intet tydede på, at han skulle få en fodboldkarriere på højt plan. Han havde i tre måneder spillet 12 kampe for den islandske klub Thróttur i Reykjavik, det var blevet til én sejr. Klubben rykkede ned. For Christian Sørensen blot endnu et hak i selvtilliden. Duede han til noget?
Syv år senere løber han mandag ind på Viborg Stadion som FC Københavnspiller.
Han har for nylig vundet pokalen med sin klub, der nu jagter mesterskabet. Tilmed på sin gamle hjemmebane, dér hvor det for to år siden langt om laenge lykkedes ham at slå igennem i Superligaen.
»Vi skulle have ham op af det hul dér. Han skulle have ro. Det var hjemme hos mig i Verninge, det kunne lade sig gøre. Det er aldrig sjovt, når ens børn ikke har det godt. Jeg kunne hurtigt fornemme, at han skulle finde sig selv og egentlig bare hjaelpes lidt. Det er sådan noget, en mor kan,« siger Bente Sørensen.
Christian Sørensen begyndte at spille fodbold i Verninge IF, og han var så dygtig, at han siden skiftede til OB, men efter et par saesoner uden voldsom medgang fik han tilbud om at spille i Silkeborg IF i 1. division. Det første år gik fint. Silkeborg IF rykkede op i Superligaen, men Christian Sørensen blev kun skiftet ind i ni kampe, da Silkeborg blev smidt ud af Superligaen efter kun to sejre i 33 forsøg.
I den første saeson tilbage i 1. division lykkedes det heller ikke Christian Sørensen at slå til i Silkeborg, og derfor prøvede han lykken på Island.
Da han vendte hjem, flyttede han ind hos sin mor i Verninge. Uden udsigt til at kunne leve af at spille fodbold. Uden indtaegt til at betale de faste udgifter. Det gåpåmod, han havde vist som lille dreng i Verninge, var vaek. Da han spillede sin første kamp i Verninge IF i en alder af tre år i fodboldstøvler størrelse 25, kom hans hold temmelig meget bagud.
»Christian løb hen til dommeren efter et mål og spurgte: ”Hvad står der?” Dommeren sagde: ”12-0.” Så spurgte Christian kaekt: ”Til hvem?”« griner hans mor, der havde sønnen boende i et lille halvt års tid.
»Selvfølgelig havde han det dårligt, men vi havde også mange gode timer. Vi fik det bedste ud af det,« siger hun.
Langsom opvågning
Langsomt og med professionel hjaelp vågnede Christian Sørensen op.
I Silkeborg havde han i en kort periode haft Jesper Sørensen som traener. Han var nu i Fredericia i 1. division og spurgte, om Christian
Christian Sørensen ville bare gerne spille og var ligeglad med, hvad de ville give i løn.
Efter fem kampe i 1. division som midtbanespiller hev Jacob Neestrup ham til side og mente, at han skulle omskoles til venstre back. Det har han vaeret lige siden. Med succes. I hans tredje saeson i Viborg rykkede klubben op i Superligaen. Christian Sørensen spillede godt.
»Viborg var virkelig klasse for ham. Han mødte sin kaereste deroppe, og pludselig kørte det hele på skinner,« siger Bente Sørensen.
I august sidste år købte FC København den 30-årige back fri i Viborg FF og ansatte ham til udgangen af 2025. I Viborg havde han mødt Louisa Nikolajsen, de har sammen pigerne Luna og Aura, og familien var naturligvis i Parken, da FC København vandt pokalfinalen. Sammen med Bente Sørensen.
Brunch før pokalfinalen
Hun havde på finaledagen lige et brunchselskab i forsamlingshuset, inden turen gik til København, hvor hun så sønnen vinde og efterfølgende graede af glaede foran rullende tv-kameraer.
»Det er megasejt, dét, han har nået. Jeg er stolt af ham. Han rakte hånden ud og bad om hjaelp. Man bliver glad, når det går ens børn godt, og så er det fuldstaendigt ligegyldigt, hvad de laver. Jeg kan godt forstå, at filmen knaekkede for ham efter finalen. Jeg kneb også en tåre,« siger Bente Sørensen.
Stegt flaesk og jordbaer
Hun er forhindret i at tage til Viborg for at se sin søn jagte det danske mesterskab, men er på plads i Parken i sidste runde på søndag.
»Jeg lytter til kampene i radioen, når jeg er på arbejde. Engang ønskede jeg ham tillykke med sejren. Men så viste det sig, de havde tabt. Det var lidt pinligt. Forhåbentligt spillede du en god kamp, fik jeg vist sagt. Jeg ved faktisk ikke noget om fodbold, og jeg kan dårligt nok reglerne,« siger Bente Sørensen.
Til gengaeld er der så meget andet, hun kan. Vaere mor, for eksempel, og en god en af slagsen, tyder det på.
Mad kan hun også lave, og hvem ved, om der kommer en dansk mester forbi til naeste faellesspisning i forsamlingshuset i Verninge den 14. juni, hvor den står på stegt flaesk og jordbaer med fløde til dessert.