Chipproducenters kursridt skaber frygt for ny aktieboble
På det seneste er investorerne strømmet over i chipaktierne som følge af en blomstrende interesse for kunstig intelligens eller AI, men kursridtet skaber boblefrygt.
En ny teknologiboble er under opbygning på aktiemarkedet, og opturen er gået så staerkt, at den risikerer at briste med et brag.
Sådan lyder advarslen fra flere strateger nu, efter at aktierne i en stribe førende computerchipproducenter som Nvidia, TSMC, ASML, AMD og Broadcom er strøget afsted mod stratosfaeren. Raketmotorerne har isaer vaeret drevet af den enorme bevågenhed på kunstig intelligens.
»Festen er vild, men ikke overraskende. Vi så det samme i forbindelse med it-boblen i starten 2000’erne og tech-boblen, som bristede i 2021. Nu står vi med en tredje teknologiboble,« fastslår Frank Hvid Petersen, som er selvstaendig investeringsrådgiver og økonomisk kommentator – og tidligere mangeårig investeringschef i Nordea.
Torsdag den 25. maj løftede den amerikanske chipkaempe Nvidia sløret for sit nye regnskab, som viste, at selskabet estimerer en bedre omsaetningsvaekst end ventet i 2. kvartal 2023. Det resulterede i, at aktien steg 24 pct.
Det voldsomme kurshop fik Nvidias markedsvaerdi til at stige med mere end 1.250 mia. kr. på blot én dag, hvilket ifølge Bloomberg er den største dag-til-dag-vaerdistigning for en børsnoteret amerikansk virksomhed nogensinde. Nu indtager selskabet sjettepladsen over verdens mest vaerdifulde selskaber med en markedsvaerdi på naesten 1.000 mia. dollars. Alene i år er Nvidia-aktien steget med mere end 100 pct., og den er langtfra alene.
For andre chipaktier har vaeret ude i lignende kursridt, siden ChatGPT – en chatbot, der stort set kan svare på dens brugeres spørgsmål og bygger på kunstig intelligens – sidste år åbnede for offentligheden, og kendskabet til kunstigt intelligens blomstrede hastigt.
Dow Jones U.S. Semiconductors-indekset, som daekker de amerikanske chipaktier, er siden starten af året steget med intet mindre end 50 pct.
En analyse fra Saxo Bank viser desuden, at chipaktierne er dem, der har klaret det bedst målt på afkast år til dato i forhold til andre aktietemaer.
Efterspørgsel vil vokse
Forventningen er, at efterspørgslen efter disse computerchips, som bruges til at traekke kunstig intelligens, vil eksplodere de naeste år, hvilket har fået investorerne til at strømme ind i selskaber, der designer og fremstiller dem.
»Nogen vil blive fremtidens vindere og skal nok tjene en masse penge på kunstig intelligens. Udfordringen er bare at forudse, hvem det bliver, og hvad investorerne 50 40 30 20 10 0
Januar 2023
skal betale for dem,« bemaerker Frank Hvid Petersen.
Netop vaerdiansaettelserne er steget anseeligt over de seneste måneder. Nvidia-aktien handles nu til en P/Evaerdi på 218. Nøgletallet viser, hvad investorerne betaler for at få del i én krone af en virksomheds indtjening.
Til sammenligning har verdensindekset MSCI World en P/E-vaerdi på 18, mens tallet er 43 for Novo Nordisk.
Prisfastsaettelsen af Nvidia-aktien er med andre ord ikke attraktiv, når man stiller den op mod andre aktier.
»Lige nu er investorerne i gang med at prise alle chipaktier efter, at de bliver vinderne. Optimismen er stor, men laeren fra tidligere er, at ikke alle kan vinde med så høje vaerdiansaettelser,« siger Frank Hvid Petersen.
Chefstrateg Josephine Cetti fra Nordea betragter også vaerdiansaettelserne som høje, men mener også, at vaekstpotentialet inden for kunstig intelligens er kolossalt, hvorfor aktie-euforien sagtens kan fortsaette laenge endnu. Hun sammenligner den med guldfeberen i USA i midten af 1800-tallet, hvor lykkeriddere i hobetal strømmede til Californien på jagt efter guld.
»Man siger ofte, at det ikke var guldgravere, men i stedet dem, der solgte skovlene, som tjente flest penge på guldfeberen. På samme måde er det chipfabrikanterne, der vil tjene kassen på kunstig intelligens,« siger hun.
Ifølge Josephine Cetti kan den nuvaerende situation meget vel vaere starten på en boble, som vokser sig større.
»Det er ikke sådan, at vi fraråder at købe chipaktier. Men vi anerkender, at det kan løbe videre, og investorerne skal vaere påpasselig med at købe aktier i de selskaber, som har vanvittige vaerdiansaettelser,« betoner hun.
Faerre penge til datacentre
Spørgsmålet er ifølge Josephine Cetti også, hvordan vaeksten fra kunstig intelligens vil påvirke chipfabrikanterne.
For mens efterspørgslen stiger på de saerlige mikrochips, som er hjernen bag AImodellerne (kunstig intelligens), så er vaekstudsigterne fortsat udfordrede for producenterne af mere almindelige mikrochips, som eksempelvis bruges i datacentre.
»Kunstig intelligens rykker, men chipfabrikanterne risikerer fortsat at se nedgang i andre dele af forretningen. Lige nu er det ret todelt, eftersom teknologiselskaberne fokuserer på omkostninger og ikke bruger lige så mange