Sygeplejerskernes fagforening ønsker flere udenlandske haender på hospitalerne
Dansk Sygeplejeråd vil gøre det lettere for udenlandske sygeplejersker at få arbejde i Danmark. En ekspert advarer mod at tro, at det løser de grundlaeggende udfordringer i det danske sundhedsvaesen.
Flere udenlandske sygeplejersker skal fremover traekke i sygeplejeuniformen i Danmark.
Sådan lyder det helt opsigtsvaekkende fra Dansk Sygeplejeråd, DSR, som i Berlingske foreslår, at der skal nedsaettes en arbejdsgruppe, som skal sammensaette et modtagelsesforløb for udenlandske sygeplejersker.
»Hver dag er der sygeplejersker, der bukker under på grund af arbejdspresset i det danske sundhedsvaesen. Vores medlemmer har brug for kollegaer,« forklarer Harun Demirtas, som er første naestforperson i DSR, til avisen. Danske Regioner, Styrelsen for Patientsikkerhed og kommunernes forening, KL, skal med i gruppen, lyder det.
Forsker i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfaerd er åben over for forslaget, men advarer mod at have de store forhåbninger.
»Jamen, det er da et fint nok forslag, men i bund og grund løser det intet. Det vil aldrig løse de problemer, som vi har i det danske sundhedssystem,« konstaterer han.
Det er »peanuts«
I juni 2021 lavede DSR en analyse, der viste, at der i regioner og kommuner var knap 5.000 ledige sygeplejerskestillinger.
Og det er det problem, som fagforeningen forsøger at løse med det nye forslag.
DSR peger helt konkret på, at der f.eks. er 1.000 herboende iranske sygeplejersker i Danmark, hvoraf 400 aktuelt ifølge deres oplysninger venter på autorisation. Målet er, at sygeplejersker som dem skal hurtigere gennem systemet og ud på hospitalerne.
I 2022 fik 160 udenlandske sygeplejersker en dansk autorisation. Af dem var Jdet kun 10 personer, der kom fra et såkaldt tredjeland.
I dag skal sygeplejerskerne fra ikke-EU-lande ansaettes i en såkaldt »evalueringsansaettelse«, når deres eksamenspapirer er blevet godkendt, og de har bestået deres danskprøver med 7 i skriftlig dansk og sprogforståelse og 10 i mundtlig dansk på det højeste niveau. Og det skal gøres mere smidigt fremover, siger fagforeningen.
»Der er en masse teknikaliteter, og det kan godt give mening at luge lidt ud i dem for at se, om vi kan få nogle sygeplejersker hurtigere igennem systemet og ud på de danske hospitaler. Det er peanuts i det store billede, men det betyder selvfølgeligt ikke, at det ikke kan betyde noget på den enkelte afdeling, hvor disse sygeplejersker kommer ud,« vurderer Jakob Kjellberg.
Rift om sygeplejerskerne
Han fortaeller, at der er rift om sundhedsmedarbejderne – rundt om i verden.
»Det er ikke kun i Danmark, hvor vi bliver aeldre, det sker verden over i industrialiserede lande. Alle vil efterspørge udenlandsk arbejdskraft på sundhedsområdet, og efterspørgslen vil også vaere større end antallet af haender til at varetage opgaverne. Så det er ikke fordi, at der er et kaempe uudnyttet potentiale på det her område,« siger han.
Jakob Kjellberg naevner f.eks. Storbritannien og Norge som nogle af de lande, som har haft held med at tiltraekke udenlandsk arbejdskraft på sundhedsområdet.
»I den sammenhaeng er vi lidt udfordrede af, at vi har en lille sprogstamme, samtidig med at vi ikke har ubegraensede maengder af penge. Så man kan spørge sig selv, hvorfor en udenlandsk sygeplejerske ikke skulle vaelge Norge, hvor lønnen er noget højere, i stedet for Danmark?«
Han opfordrer i stedet til, at vi »omorganiserer« vores sundhedsvaesen.
»Vi bliver nødt til at erkende, at vi kommer til at skulle klare os med faerre haender pr. borger. Og her bliver vi nødt til at se på, hvordan vi i højere grad kan bruge teknologiske løsninger, samtidig med at vi bliver nødt til at omorganisere, så vi giver mindre til dem, der ikke har behov for så meget, så dem der har behov stadig får,« siger han.