Elever har fejret sidste skoledag, men skal holde tvungen laeseferie på skolen
Rundt på landets folkeskoler spreder der sig en tendens, hvor 9. klasseseleverne skal holde mødepligtig laeseferie på skolebaenken. Det kan vaere svaert for eleverne at bruge tiden på at laese og gøre sig klar til prøverne, oplever skoler.
Selv om 9. klasseselever rundtom i landet allerede har fejret sidste skoledag med karamelkast, udklaedning og alt, hvad der ellers hører med til at fejre afskeden med folkeskolen, så er der stadig afgangselever at finde på skolebaenkene.
Der skal de vaere indtil afgangsprøverne er ovre, for på flere skoler oplever de, at der måske bliver lagt lidt for meget vaegt på ferie-delen i laeseferien. Derfor har flere skoler og kommuner inden for de seneste år indført tvungen eksamensforberedelse på skolen.
»Vi har oplevet, at der er mange, der ikke er så dygtige til at administrere den tid, som de har til rådighed, til at laese og gøre klar til prøver,« siger Kim Gjøe Larsen, der er viceskoleleder på Ølgod Skole i Varde. Det er en af de skoler, der har afskaffet laeseferien.
»Man kan sige, at det er en form for hjaelp til selvhjaelp for mange af eleverne. Der er simpelthen nogle af dem, der ikke får nosset sig sammen til at få laest noget, hvis man skal sige det ligeud,« fortaeller han.
Men det handler lige så meget om at hjaelpe eleverne så godt på vej videre som muligt og sørge for, at de får en god oplevelse.
Hjaelp til eleverne
I stil med Ølgod Skole har øvrige skoler og kommuner ligeledes afskaffet laeseferien. Blandt dem er Sdr. Vang Skolen i Kolding, som oplever, at det er en hjaelp til isaer de elever, der endnu ikke har knaekket skolekoden.
»Det oprindelige argument til at indføre det, var, at de svageste elever ikke får noget ud af at have laeseferien inden prøverne, og det synes vi var lidt synd,« fortaeller skoleleder Jesper Dyrbjerg Strøager.
Derfor besluttede skolens ledelse at indføre obligatorisk eksamenslaesning på skolen for alle elever nogle timer hver formiddag på de dage, hvor eleverne ikke er til eksamen. Her er der afsat flere dage med fuldt fokus på et enkelt fag ad gangen op til afgangsprøven i det givne fag.
Eleverne bliver ikke undervist. Det må laererne ikke. Men de får vejledning og hjaelp til at huske på alle de ting, man skal komme ind på til en eksamen, og på begge skoler oplever ledelsen, at det er noget, både eleverne og laererne tager imod med åbne arme og får positive tilbagemeldinger på.
»Afgangsprøven bliver bare en meget bedre oplevelse, for man føler sig klar til det. Man får snakket lidt om utrygheden, der kan opstå ved at gå til prøve,« siger skolelederen i Kolding.
Hos Danske Skoleelever kan formand Marie Holt Hermansen godt huske, at hun syntes, det var »megasvaert«, at bruge tiden på at laese, når der stod en kaffemaskine og et tv lige ved siden af skrivebordet, da hun selv laeste op til prøverne sidste år. Også selvom hun gerne ville vaere godt forberedt.
»Så det er superfint, at man som skole gerne vil understøtte vi elevers laeseferie og laering, for det er fuldstaendig altafgørende for, at alle er ligestillet i forhold til at gå til eksamen,« siger hun.
Men derfor synes hun ikke, at en mødepligtig laeseferie på skolen er en uforbeholden god idé.
»Laeseferien har en kaempe vaerdi i at laere os elever, hvordan vi selv kan tage ansvar for vores laering, og den er også med til, at man som elev kan få øjnene op for, om man har nogle styrker eller svagheder, som man måske ikke møder i den traditionelle undervisning.«
»Og med laeseferie følger et kaempe ansvar og ejerskab over sin uddannelse, når der ikke er en laerer, der fortaeller, hvad man skal gøre, men man selv står til ansvar for at lave en god opgave. Jeg tror, der er mange elever, der taenker, at de ikke kan, men som får succesoplevelser, fordi de faktisk klarer det,« siger Marie Holt Hermansen.
Derfor mener hun ikke, man skal have mødepligt i laeseferien til en grad, hvor man ikke selv får mulighed for at forvalte tiden. I stedet så hun hellere, at man tilbød frivillig eksamensforberedelse, hvor eleverne blot får mulighed for at møde op på skolen.
Oplever et fagligt løft
Afgangsprøven bliver bare en meget bedre oplevelse, for man føler sig klar til det. JESPER DYRBJERG STRØAGER, SKOLELEDER, SDR. VANG SKOLEN, KOLDING
I nogle kommuner har man allerede valgt at se bort fra frivilligheden og i stedet afskaffet laeseferien for samtlige af folkeskolerne inden for kommunegraensen. Det gaelder bl.a. i Horsens, Haderslev og Nyborg.
I Nyborg vedtog de afskaffelsen, fordi det var nødvendigt at arbejde for at sikre et fagligt løft af eleverne, fortaeller Suzette Frovin (SF), der er formand for skole- og dagtilbudsudvalget.
»Det er lidt skørt, at vi bare sender 9. klasserne hjem, første gang de skal til prøve, og så tror, at de selv kan finde ud af at forberede sig til prøverne, selvom de aldrig har prøvet det før. Det er der nogen, der kan, men også andre, der ikke kan,« siger udvalgsformanden.
Hun fortaeller ligeledes, at det at holde eleverne på skolen i laeseferien har vist sig at have positive effekter. For blot nogle år siden – i 2019 – var det 87,4 pct. af 9. klasseseleverne, der fik mindst 02 i dansk og matematik. Til sammenligning lød det sidste år på 95,6 pct. af afgangseleverne.
»Ude på skolerne kan de godt se, hvilke elever der har brug for noget ekstra støtte eller et sidste løft inden prøven, og hvilke der klarer sig helt fint selv. Det har det her givet mulighed for,« fortaeller udvalgsformanden, som på linje med de øvrige skoler og kommuner ikke har i sinde at genindføre laeseferien.