Joe Biden får kritik for slingrekurs i sager om våbenleverancer til Ukraine
Selv demokrater mener nu, at USA’s praesident, Joe Biden, er for tøvende i sin støtte til Ukraine.
Det var allerede i februar, at den første alvorlige offentlige kritik af den amerikanske praesident, Joe Biden, begyndte at tage form. Bagtil havde der på det tidspunkt gennem flere uger vaeret et tonstungt pres på Joe Biden for at skifte mening, når det gjaldt hans holdning til det, som ukrainerne stadig betragter som den absolutte kronjuvel i deres eget luftforsvar mod Rusland.
Men lige meget havde det hjulpet, og derfor følte det demokratiske medlem af Repraesentanternes Hus Jared Golden og fire andre af hans kollegaer, at der simpelthen ikke var andet at gøre end at skrive det til praesidenten, som det var.
USA skulle give grønt lys til, at Ukraine kunne få udleveret de eftertragtede amerikanskproducerede F-16-kampfly, sådan som landet i flere måneder havde presset på for:
»Leveringen af disse fly er nødvendig for at hjaelpe Ukraine med at beskytte sit luftrum, isaer set i lyset af Ruslands fornyede offensiver og i betragtning af den forventede stigning af storstilede kampoperationer,« skrev kongresmedlemmerne, uden at det dog umiddelbart fik praesidenten til at give sig.
I dag er brevet til praesidenten et vigtigt symbol på den stigende kritik, der på det seneste har vaeret af USA’s praesident, Joe Biden, og hans politik over for Ukraine. Det var først i maj under G7-topmødet i Japan, at den amerikanske praesident gav grønt lys til, at Ukraine kunne få udleveret de eftertragtede kampfly.
Forleden kaldte det republikanske medlem af Senatets forsvarskomité Roger Wicker over for avisen Washington Post Bidens »forsinkelse« med F-16-kampflyene for »det seneste eksempel på, hvordan vores allierede tager initiativet, før amerikanerne gør det«.
Med udtalelsen understregede senatoren den fornemmelse, der er blandt flere medlemmer af Kongressen. Joe Biden er simpelthen på haelene, når det gaelder om at give ukrainerne det, de beder om, hvilket i sidste ende kan få fatale konsekvenser for Ukraines evne til at forsvare sig.
Afviser kritik
Selv har Joe Biden afvist kritikken. Han fastholder, at USA med sine flere milliarder dollars store hjaelpepakker allerede flere gange har sat en kaep i hjulet på russernes krigsindsats. Men lige meget har det hjulpet.
For nylig valgte briterne at sende såkaldte Storm Shadow-krydsermissiler til Ukraine. Et missil, som ifølge Washington-mediet Politico er langt mere potent end de raketsystemer, som USA hidtil har leveret til Ukraine.
Også det har skabt kritik i Washington.
Det samme har flere andre sager, hvor Joe Biden har vaeret ude i flere spektakulaere kovendinger, når det gaelder hans ifølge sine kritikere temmelig skiftende udmeldinger over for Ukraine. Det gaelder ikke mindst i sagen om USA’s såkaldte M1 Abrams-kampvogne. Til at starte med lød det fra USA, at kampvognene slet ikke kunne bruges i Ukraine.
Men efter massivt europaeisk pres i januar skiftede Det Hvide Hus pludselig holdning. Nu kunne Ukrainerne godt få dem udleveret. Det samme skete med artilleriraketsystemet Himars. Først efter en laengerevarende preskampagne fra bl.a. den ukrainske praesident, Volodymyr Zelenskyjs, side sagde Joe Biden ja til, at ukrainerne kunne få det udleveret.
Nu står praesidenten så i den samme situation igen.
Bagtil har USA’s allierede gennem flere måneder presset på for, at Joe Biden ville give grønt lys til, at Ukraine kunne få adgang til de eftertragtede amerikanske F-16-kampfly.
Det samme har den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken. Det afslørede avisen Washington Post forleden.
Ifølge avisens kilder har Blinken ageret decideret fødselshjaelper, når det gaelder om at bevaege Joe Biden hen mod en mere offensiv strategi over for Rusland. Det gaelder ikke bare ift. udleveringen af F-16-kampflyene
til Ukraine, men også i sagen om de amerikanske M1-kampvogne.
Saerlig tilladelse
USA’s allierede må kun eksportere F-16kampflyet til Ukraine med en saerlig tilladelse fra den amerikanske regering. Sådan er det, fordi F-16-kampflyet er produceret af Lockheed Martin-koncernen i USA.
Men det har Joe Biden altså hidtil naegtet. Bl.a. udtalte Det Hvide Hus’ nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, så sent som for få uger siden, at det ukrainske luftvåben slet ikke har brug for kampflyet – bl.a. fordi landets luftvåben i forvejen råder over de russiske MIG-29-kampfly, som allerede har vaeret i brug flere steder i Ukraines luftrum.
Tidligere har Joe Biden udtrykt bekymring for, at en for tydelig amerikansk støtte til Ukraine ultimativt ville kunne føre til en atomkrig mellem USA og Rusland.
Det er ifølge eksperter den tankegang, der indtil videre har styret Det Hvide Hus’ mere forsigtige linje over for Kreml. Men på det seneste har tankegangen aendret sig flere steder i Europa.
I takt med at Rusland rent faktisk ikke har anvendt taktiske atomvåben i krigen mod Ukraine, er USA’s allierede blevet mere modige. Det skrev Politico forleden, hvor mediet også konstaterede, at presset derfor nu i den grad ligger på amerikanerne, der i fremtiden vil stå over for de samme svaere valg, når det gaelder Ukraines ønsker om at få udleveret mere og mere avanceret militaerudstyr.