De taler dansk fladere og fladere
Det er forstemmende at høre, hvordan vores sprog bliver stadig mere forfladiget. Her taenker jeg ikke kun på den unge generations sprogbrug, hvor det amerikanske slangord ”fuck” bruges i hver anden saetning, men også hos professionelle sprogbrugere som journalister og akademikere, hvor sproglige fejl naermest står i kø, når de udtaler sig i radio eller på tv.
Forleden kunne man under ”News Night” på TV 2 høre en adjunkt – og intet mindre end forsker i elitenetvaerk – sammenblande entalsog flertalsbetegnelser for det latinske fremmedord ”forum” og således tale om ”et fora” (flertal for forum) i forbindelse med Mette Frederiksens deltagelse i et internationalt møde med spidser inden for politik, erhvervsliv og den akademiske verden.
Han udtalte også, at hun var inviteret, ”qua at hun var statsminister”, selv om hun ikke repraesenterede Danmark officielt ved mødet. Korrekt sprogbrug er, at hun var inviteret qua statsminister, idet qua oversaettes med som eller i egenskab af. Oversat: Hun var inviteret i egenskab af statsminister eller som statsminister. Hvis man absolut skal bruge fremmedord som f.eks. ”forum” i stedet for det danske ord forsamling – måske for at virke klog? – må man forvente, at sprogbrugeren både forstår betydningen af ordet og kan bøje det rigtigt.
Det kraever ikke, at man har bestået hverken den store eller lille latinprøve, men blot et opslag i fremmedordbogen. Ellers bør man nøjes med at bruge de danske betegnelser.
For nogen tid siden kunne man i et andet tv-program høre en journalist tale om Ruslands ”helteliggørelse” af de russiske soldater i Ukraine. Umiddelbart efter korrigerede han sig selv ved at tilføje, at det er der egentlig ikke noget, der hedder. Men at bruge hjemmestrikket dansk ved at forsøge at lave et navneord om til et udsagnsord er en sproglig fejl, som ikke burde forekomme hos en professionel formidler. Man kan tale om at gøre soldaterne til helte eller glorificere eller forherlige dem, det andet er noget vrøvl.
Forfatter, Brønshøj
Noget andet er selvfølgelig, hvis man bevidst leger med ordene, som f.eks. digtere gør for at opnå en bestemt effekt. F.eks. i humoristisk sprogbrug, som da jeg engang hørte Klaus Rifbjerg i en radioudsendelse tale om at ”løbe risikøer” i stedet for risici. Men så skal det vaere tilsigtet.
Nå, men nu må jeg afslutte, da jeg skal videre. Jeg har nemlig dårligt travlt.