Minister klar til kamp i Bruxelles: Regningen for EU’s grønne krav skal mindskes
Der skal vaere faerre krav til baeredygtighedsrapportering, og den skal automatiseres. Sådan siger erhvervsminister Morten Bødskov (S), som har taget kampen med sig til Bruxelles.
Årligt vil det ende med at koste et større milliardbeløb for de danske virksomheder, når de bliver ramt af EU’s nye grønne krav. Det vurderer regeringen, der nu anført af erhvervsminister Morten Bødskov (S) vil forsøge at gøre milliardregningen mindre.
Erhvervsorganisationer har gennem laengere tid råbt vagt i gevaer og advaret om, at EU’s kommende krav til rapportering af ESG (miljø og klima, socialt ansvar og god ledelse) er en for stor mundfuld for de danske virksomheder.
Lige nu er der lagt op til, at landets største virksomheder samt alle de børsnoterede på sigt skal rapportere med udgangspunkt i 12 standarder og mere end 1.100 datapunkter. Om en måned vil omfanget blive endeligt fastlagt af EU-Kommissionen.
Derfor har Morten Bødskov nu indledt arbejdet med at få Kommissionen til at luge ud i de »unødige« byrder og rapporteringskrav.
»Vi har anbefalinger til, hvordan man kan minimere, hvad virksomhederne skal rapportere, og hvordan man kan automatisere det, så det ikke er et skema, der skal udfyldes,« siger han.
Men er der ikke risiko for, at I ender med at udvande effekten af baeredygtighedsrapporteringen?
»Det er der selvfølgelig altid, og derfor arbejder jeg efter, at der altid skal vaere en balance. Men hvis man søsaetter et projekt, som i milliardklassen har byrder for det danske erhvervsliv, så er der noget, der tyder på, at man godt kan rydde lidt op i det. Og det er det, vi gør,« siger erhvervsministeren.
En frasortering af rapporteringskrav er dog ikke det eneste vaerktøj, som regeringen vil tage i brug. Det andet spor, som erhvervsministeren forfølger med sit lobbyarbejde i EU-systemet, handler om, hvordan rapporteringen skal foregå.
2.300 virksomheder
Virksomhedernes byrder skal nemlig lettes ved i højere grad at digitalisere den kommende rapportering og dermed sikre, at den kan automatiseres.
»Kunne man gøre det på en måde, hvor virksomheder indrapporterer automatisk, og tiden bruges på en afkrydsning frem for, at du skal udfylde flere linjer i et skema. Det vil vaere den slags forslag, vi byder ind med,« siger Morten Bødskov.
Den kommende baeredygtighedsrapportering er et resultat af et nyt EU-direktiv, som medlemslandene og Europa-Parlamentet nåede til enighed om i juni sidste år, og det traeder allerede i kraft ved årsskiftet.
Her skal børsnoterede virksomheder med mere end 500
Vi skal vaere endnu skarpere på at sikre, at vaekstvilkårene for vores erhvervsliv i den grønne industri er til stede. MORTEN BØDSKOV, ERHVERVSMINISTER (S)
ansatte begyndte at indsamle data om deres ESG-aftryk.
På sigt vil omtrent 2.300 danske virksomheder vaere direkte omfattet af kravene om rapportering. Men langt flere danske virksomheder vil indirekte opleve konsekvenserne af den nye EU-lovgivning, siger erhvervsministeren.
Han ser isaer mod de små og mellemstore virksomheder, som er underleverandører og vil opleve stigende krav om ESG-tal fra de større virksomheder.
En af dem er den midtjyske stålvirksomhed Blunico, som er underleverandør til mange af de større virksomheder. Her er adm. direktør Bo Ulsøe godt og grundigt bekymret over den administrative byrde, der er på vej som en direkte konsekvens af den grønne omstilling.
Derfor håber han inderligt, at der er vaegt bag erhvervsministerens ord.
»Det er jo en kaedereaktion. Når de større virksomheder skal rapportere på utrolig mange datapunkter, bliver de nødt til at sende spørgsmålene videre til underleverandører som os. Derfor betyder detaljegraden rigtig meget. Så hvis man kan skrue ned for kravene, vil det vaere fantastisk,« siger Bo Ulsøe.
Han mener, at man er nødt til at genoverveje, om den massive ESG-rapportering overhovedet giver mening.
»Bringer det den vaerdi, man håber på, eller flytter vi bare tal rundt til ingen verdens nytte? Det vil vaere sund fornuft, hvis man begynder i lidt mindre skala og så ser på, hvad rapporteringen bringer af vaerdi. Det er jo ikke, fordi vi ikke gerne vil bidrage til de her ting, men rapporteringen må bare ikke tage overhånd,« siger han.
Franske advarsler
Regeringens ønske om at lempe de grønne krav er et ekko af en større europaeisk dagsorden, som blandt andet er blevet rejst af den franske praesident Emmanuel Macron.
For et par uger siden opfordrede praesidenten til en pause i EU’s miljøregler for at beskytte den europaeiske konkurrenceevne.
Ligeledes har kommissionsformand Ursula von der Leyen også givet udtryk for, at der er behov for at bremse op og vurdere, om Europa og de europaeiske virksomheder kan kapere al den nye grønne lovgivning.
Tilbage i Danmark nøjes Morten Bødskov derfor heller ikke med at se isoleret på ESG-rapportering.
Tirsdag er der møde i Grønt Erhvervsforum, hvor regeringen vil have erhvervslivets hjaelp til at identificere, hvilke barrierer der spaender ben for, at virksomhederne kan
udleve regeringens grønne ambitioner.
Forud for mødet har Erhvervsministeriet selv udpeget fire primaere indsatsområder.
Den første handler om at sikre, at den nye grønne regulering – også den, der kommer oven i baeredygtighedsrapporteringen – er nem at håndtere, og sagsbehandlingstiderne bliver kortere.
Men regeringen søger også erhvervslivets svar på, hvordan der kan sikres mere grøn arbejdskraft, den nødvendige finansiering og import af kritiske råstoffer.
»Hvis vi fortsat i Danmark skal få udnyttet potentialet af den grønne omstilling, skal vi vaere endnu skarpere på at få fjernet barriererne, vi skal vaere endnu skarpere på målrettede investeringer, og vi skal vaere endnu skarpere på at sikre, at vaekstvilkårene for vores erhvervsliv i den grønne industri er til stede,« siger Morten Bødskov.
Morten Bødskov tog hul på regeringens forsøg på at øge indflydelse på EU-Kommissionen i sidste uge, hvor han mødtes med sine europaeiske kollegaer. Her havde Danmark fået emnet på dagsorden, og det bar frugt, fortaeller erhvervsministeren.
»Der var ni lande, som eksplicit sagde, at de støtter vores synspunkter om, at vi skal sørge for minimere byrderne for erhvervslivet, og det blev faktisk også støttet af EUKommissionen.«
Men er det ikke for sent, at I kommer på banen?
»Nej, for det er nu vi ser på udmøntningen af direktivet. Det er nu, at vi ser på de delegerede retsakter og tager fat på, hvordan det kommer til at virke. Så det er naturligt, at det er nu, vi taenker, at det godt kan vaere, at det skulle strammes op. Og det var der heldigvis – kan man roligt sige – en betydelig opbakning til,« siger Morten Bødskov.
Det er en del af aftalen, at det er Kommissionen, som formelt skal vedtage rapporteringsstandarderne den 30. juni. Hvor meget indflydelse har I egentlig på at få dem til at aendre det?
»Meget, alt den stund, at kommissaeren også sad ved bordet, var helt enige med os og kvitterede for, at vi satte det på dagsordenen,« siger Morten Bødskov og tilføjer:
»Og så har Kommissionens egen formand (Ursula von der Leyen, red.) også vaeret ude at sige, at hun vil have reduceret kravene med 25 pct.«
Regning på 7-8 mia. kr.
Hos Dansk Industri bliver regeringens planer modtaget med glaede.
Ifølge erhvervsorganisationens eget skøn vil alene implementeringen af de nye krav ende med at koste 7-8 mia. kr. for virksomhederne.
»Selvfølgelig skal vi støtte den grønne omstilling. Men vi skal ikke drukne virksomhederne i unødige rapporteringer, så vi er glade for initiativet,« siger Kim Haggren, som er vicedirektør i DI og har ansvaret for baeredygtighedsrapportering.
Kim Haggren er dog ikke lige så optimistisk som erhvervsministeren, når det kommer til udsigten til at få løst udfordringerne.
»Jeg tror først på det, når jeg ser det. EU-systemet har desvaerre ikke for vane at gøre tingene mindre kompliceret,« siger han.
Han understreger samtidig, at det er nødvendigt, at Danmark sideløbende med det nuvaerende pres på EU også laver forarbejdet til de danske virksomheders rapporteringer.
»Det naeste problem er, at der er meget kort tid til, at virksomhederne skal i gang. Det er rigtig vigtigt, at der påbegyndes et arbejde med f.eks. at saette systemer op i Danmark, hvor virksomhederne kan indrapportere.«
10
Nordea Pension