Strejkende chauffører risikerer skatteregning

Arbejdsgiveren har fradrag for udgiften til bøder, mens den ansatte skal betale skat af et tilsvarende beløb.

De lastbilchauffører, der deltog i protesten mod den såkaldte kilometerafgift, risikerer at få en skatteregning.

Det skyldes, at alle lønmodtagere, der får en bøde i forbindelse med arbejdet, skal betale skat af beløbet, hvis arbejdsgiveren betaler bøden.

»Vil arbejdsgiveren betale både bøden og skatteregningen, løber det hurtigt op,« konstaterer BDO i sit nyhedsbrev Depechen, hvor reglerne gennemgås.

Forleden valgte flere vognmaend at vise deres utilfredshed med den planlagte kilometerafgift på lastbilkørsel. Det resulterede flere steder i, at politiet gav bøder i 2.500 kroners klassen til chauffører, fordi de enten standsede eller generede trafikken ved vigtige trafikknudepunkter.

Betragtes som løntillaeg

Hvis den slags bøder betales af arbejdsgivere, fungerer skattereglerne sådan:

Arbejdsgiverne har fradrag for udgiften, mens den ansatte skal betale skat af et tilsvarende beløb. Det opfatter skattemyndighederne som et løntillaeg.

Det betyder, at en arbejdsgiver skal tage beløbet med på medarbejderens lønseddel og traekke både arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af beløbet. Sker det ikke, haefter arbejdsgiveren for skatten.

Det er uden betydning, hvilken type bøde der er tale om, fastslår BDO.

Når en håndvaerker pådrager sig en parkeringsbøde, fordi han eller hun ikke kan finde en p-plads til vaerkstedsvognen, eller en montør får en fartbøde, får chaufføren stadig en skatteregning, hvis firmaet betaler bøden.

Og det kan hurtigt løbe op ikke mindst for dem, der betaler topskat. I så fald vil der ved en bøde på 2.500 kr. skulle udbetales et løntillaeg omkring 5.700 kr., fordi det efter en marginalskat på omkring 56 pct., vil give medarbejderen 2.500 kr. i hånden.