Jyllands-Posten

Bilimportø­rer klar til at skrue op for årlig ejerafgift på elbiler

Elbilejere skal betale mere i årlig ejerafgift. Til gengaeld skal afgiften på køb af nye elbiler fastfryses de naeste syv år, foreslår bilbranche­n.

- MICHAEL STENVEI michael.stenvei@finans.dk

Bilimportø­rerne er klar til et opgør med en af elbilmarke­dets hellige køer: Samme lave CO2-baserede ejerafgift på alle elbiler.

»I dag er den halvårlige ejerafgift for en lille elbil som en Renault Zoe den samme som for en stor og tung elbil som f.eks. en Fisker Ocean. Det er ikke hensigtsma­essigt,« siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportø­rer.

Mens bilister med en benzinelle­r dieselbil i carporten nemt betaler 1.000-6.000 kr. i årlig grøn eller CO2-baseret ejerafgift afhaengig af den valgte bilmodel, slipper elbiler med at betale 740 kr., selv om der er stor forskel på, hvor energieffe­ktive elbilerne er.

»Der er kaempe forskel på energieffe­ktiviteten. Også markant større forskel end når vi sammenlign­er mellem benzin- eller dieselbile­r,« siger Ilyas Dogru, forbrugerø­konom i FDM.

Den erfarne biløkonom peger på, at mens nogle elbiler i virkelighe­den kører op mod ni kilometer på en kilowattti­me (kWh), kører andre blot fire kilometer, typisk fordi de har et større batteri og dermed er tungere. Alligevel betaler de den samme ejerafgift.

»Det giver ingen mening, når fokus er at køre grønnest muligt,« siger Mads Rørvig.

Afgift skal holdes i ro

Derfor foreslår bilimportø­rerne, at elbiler fremover skal betale ejerafgift efter, hvor energieffe­ktive de er. Til gengaeld skal de ekstra milliarder, det vil sende i statskasse­n, bruges til at holde registreri­ngsafgifte­n på elbiler i ro frem til 2030.

Som led i de grønne bilafgifte­r fra 2020 er det ellers aftalt, at registreri­ngsafgifte­n på elbiler skal stige fra i dag 40 pct. til 80 pct. i perioden 2026-2030.

En Tesla Model Y i den populaere long range-version koster i dag 440.990 kr. I 2027 vil prisen ligge på 537.282 kr. – en stigning på 22 pct. På samme måde vil den populaere VW ID.4 stige fra i dag 414.995 kr. til 489.992 kr., viser FDM-beregninge­r med afsaet i de gaeldende afgiftsreg­ler.

Både DI Bilbranche­n, De Danske Bilimportø­rer og FDM advarer mod de aftalte afgiftssti­gninger af frygt for, at de stigende priser vil gøre elbiler naermest usaelgelig­e i en tid, hvor målet er mindst 775.000 eldrevne biler på vejene i 2030.

Derfor har flere af aktørerne foreslået, at politikern­e suspendere­r 2020-aftalen og fastfryser den nuvaerende afgift på 40 pct. på elbiler frem til 2030.

Forslaget har indtil videre fået en kølig modtagelse af skattemini­ster Jeppe Bruus (S). Årsagen kan vaere, at beregninge­r fra Skattemini­steriet viser, at en fastfrysni­ng af bilafgifte­n på elbiler de naeste syv år vil et efterlade et hul i statskasse­n på 6 mia. kr.

Men det er i det lys, at man skal se forslaget om at koble ejerafgift­en på elbiler med energieffe­ktiviteten, siger Mads Rørvig.

»Så vil elbilerne så at sige betale for elbilerne. Det mener vi vil vaere både rimeligt og grønt,« siger bildirektø­ren.

En stor del af det seneste halvandet års elbilfest skyldes et stort salg af store og forholdsvi­s tunge elbiler i prisklasse­n 350.000500.000 kr. anført af f.eks. Tesla Model Y med en vaegt på naesten to tons.

I 2023 betaler Model Y-ejere 740 kr. i CO2-baseret ejerafgift. Til sammenlign­ing lyder afgiften på den populaere – og markant mindre – Peugeot 208 på 1.200 kr. om året i benzinudga­ven.

Grønne biler skal belønnes

FDM ser til gengaeld gerne, at en differenti­eret afgift på elbiler først taenkes ind ved en fremtidig indfasning af nye afgifter for elbiler, både for registreri­ngs- og ejerafgift.

»Men vi bakker op om, at det er noget, man kan kigge på. Vi har hele tiden sagt, at en elbil ikke bare er en elbil. Derfor er spørgsmåle­t, om man ikke skal belønne de elbiler, der kører laengst på en opladning,« siger Ilyas Dogru.

Mens De Danske Bilimportø­rer frygter de planlagte afgiftssti­gninger på elbiler fra 2026, er bilfabrikk­ernes forlaenged­e arm i Danmark overbevist om, at en stigning i den CO2-baserede ejerafgift vil lande på benene i elbilmarke­det.

»Det vil naeppe skraemme købere af f.eks. en ny Audi Q8 e-tron til priser fra 700.000 kr., at ejerafgift­en måske bliver 3.000 kr. om året i stedet for 740 kr., hvis man til gengaeld kan sikre en markant lavere afgift på købet af bilen,« siger Mads Rørvig.

 ?? ?? De Danske Bilimportø­rer saetter 6 mia. kr. i spil i et opsigtsvae­kkende bud på, hvordan afgiften på nye elbiler kan fastfryses frem til 2030. Foto: PR/OK
De Danske Bilimportø­rer saetter 6 mia. kr. i spil i et opsigtsvae­kkende bud på, hvordan afgiften på nye elbiler kan fastfryses frem til 2030. Foto: PR/OK

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark