Norden gemmer på overset aktieguld
Nordiske small capaktier får ikke den kaerlighed, de fortjener, mener milliardforvalteren Schroders, som peger på, at småaktierne i Norden klarer det langt bedre end deres naermeste konkurrenter.
Norden består ikke bare af de lykkeligste lande i verden, men også nogle af de mest attraktive aktier i mindre selskaber – såkaldte small capaktier. Men investorerne overser enorme afkastmuligheder inden for segmentet.
Det vurderer Jan Brännback og Janne Lähdesmäki, som er porteføljechefer med ekspertise i nordiske aktier i den britiske kapitalforvalter Schroders, der administrerer i alt 6.330 mia. kr.
»Nordiske small cap-aktier har klaret det betragteligt bedre end deres ligemaend på laengere sigt. Men det overses oftest af de internationale investorer,« fortaeller Jan Brännback med reference til en analyse, som borer ned i afkastet fra nordiske småaktier i løbet af de seneste 20 år.
Her er billedet klart: Hvis man har investeret bredt i nordiske small cap-aktier i årene 2002-2022, så har man fået sine penge mere end tidoblet.
For de små nordiske aktier har, når man tager de langsigtede briller på, leveret et årligt afkast på 12,8 pct. Til sammenligning har investorer i de europaeiske small capaktier fået 9,9 pct. i afkast om året, mens afkastet er 7 pct. fra aktierne i MSCI Europeindekset, der afspejler det brede europaeiske aktiemarked, betoner Jan Brännback i aktieanalysen.
Drevet af vaekst
MSCI Nordic Small Cap-indekset har leveret et totalafkast på 1.022 pct. over 20 år, mens afkastet fra MSCI Europe-indekset har vaeret 268 pct.
Årsagen er enkel ifølge Jan Brännback. For de små nordiske selskaber har maerket en vaesentlig indtjenings- og omsaetningsvaekst i løbet af de 20 år, hvilket har vaeret den centrale motor, som har drevet aktiekurserne opad.
»Man må blot konstatere, at der ikke er tale om en boble. Afkastene har overordnet vaeret drevet af virksomhedernes vaekst,« understreger han.
Schroders’ finske porteføljechef argumenterer oven i det for, at de små nordiske selskabers styrke har rod i landenes lave korruption, politiske stabilitet, højtuddannede arbejdskraft og moderne virksomhedsledelse.
Markedsvaerdi tidoblet
Ligesom på naesten alle aktiemarkeder er det en lille del af de nordiske small cap-selskaber, som har vaeret lokomotivet for indekset. Her har 3 pct. af aktierne stået for at levere 40 pct. af afkastene siden 2002.
»Det er ikke sådan, at den hemmelige opskrift er at købe mindre aktier. Man er nødt til at vaelge de aktier, som har det bedste potentiale. Vi ser, at en lille gruppe selskaber har drevet indekset,« påpeger Jan Brännback.
Han naevner, at 72 nordiske small-cap selskaber har fået markedsvaerdien tidoblet over det seneste årti. Her taelles alene selskaber, som har vaeret børsnoterede i alle årene, og de har leveret et totalafkast på over 900 pct.
Hvordan finder man så de mest lovende aktier?
Hvis man ser på de small cap-aktier, der har klaret det bedst de seneste årtier, er selskaberne ifølge Schroders ofte startet med en markedsvaerdi lavere end 500 mio. euro.
På samme tid har aktierne vaeret i selskaber, som ikke er så kapitalsultne og har brugt kapital effektivt på vaekst.
Recession og genopretning
Vaekst og opbremsning
Gennemsnitligt har de leveret en salgsvaekst på 10 pct. om året og forbedrede overskudsmarginer.
Overophedet i 2020-2021
Forskellen ses desuden på sektorniveau, eftersom 7 ud af 10 aktier, som er blevet tidoblet i vaerdi, enten har vaeret inden for teknologi- (32 pct.), sundheds- (22 pct.) eller industrisektoren (15 pct.)
Fordelen for ”almindelige investorer” er ifølge Jan Brännback, at de små selskaber ikke daekkes intensivt af analytikerne, så man har mulighed for at lave sin egen analyse for at finde uslebne aktiediamanter før alle andre.
»Chancen for at opdage en aktie, som det brede marked ikke har fundet, er bedre i
TAL I PCT. den del af aktiemarkedet. Hvis man er ene om at analysere de mindre kendte selskaber, så har man en fordel,« fortaeller Jan Brännback.
Men skyerne er ikke altid rosenrøde for de nordiske small cap-aktier, der de seneste 12 måneder har haltet voldsomt efter resten af aktiemarkedet med naesten 30 pct. Nedturen er ifølge porteføljechefen resultatet af de makroøkonomiske risici og stigende renter, som praeger aktiemarkedet.
»Aktiemarkedet var overophedet i 2020-2021, hvilket isaer var tilfaeldet for de nordiske small cap-aktier. Men nedturen i disse har i mine øjne vaeret overdrevet,« siger Janne Lähdesmäki og tilføjer, at nøglen for small cap-investorer er at holde hovedet koldt i nedgangstider.
For nedturen er måske en chance for at samle aktierne op til en lav pris.
»Nordiske small cap-aktier handles i dag til rabat i forhold til resten af aktierne i Norden, hvilket er usaedvanligt. Typisk handles de med en lille praemie, hvilket fortaeller os, at faldene er overdrevne,« siger Janne Lähdesmäki.
Belønning venter på sigt
En analyse fra Schroders viser, at small cap-aktier overordnet klarer det bedre end resten af aktiemarkedet i tilfaelde af en recession. Lige nu er det usikkert, om USA og Europa vil møde økonomisk modvind i 2023.
Netop recessionsangst har vaeret en af årsagerne til, at småaktierne har vaeret udfordrede, da de er mere økonomisk følsomme og risikable. De er desuden mindre likvide, hvilket som regel medfører ekstra volatilitet.
Men når recessionen så rammer, søger investorerne ofte over i small cap-aktier igen for at kapitalisere på, at den økonomiske situation forbedres.
»Alle aktieinvesteringer indebaerer volatilitet. Men hvis man kan modstå det, mener vi, at man bliver belønnet på sigt,« siger Janne Lähdesmäki.