Asiens vaekst fortsaetter – også ind i 2024
I de transatlantiske lande er der ligefrem recession – eller i det mindste stigende økonomisk bekymring igen. Omvendt kører Asiens økonomi fremad som forventet.
Forleden blevet jeg ringet op af en redaktør fra en stor velkendt tysk avis, der skulle bruge en »ekspertudtalelse« om, hvorfor aktiemarkederne stiger, når alle risiciene samtidig stiger? Der var et fagligt underholdende element i denne forespørgsel, da det ledende tyske DAX-aktieindeks hører til højdespringerne blandt de internationale aktieindeks i år. Derfor skulle det nok vaere muligt at finde en ekspert rundt om hjørnet på børsparkettet i Frankfurt, som kunne forklare det positive faenomen, men nu skulle det åbenbart vaere en udenbys person.
Dog mener jeg også, at spørgsmålet indeholder en anden interessant vinkel.
Det er naturligvis forudsaetningen for spørgsmålet, nemlig at risiciene stiger. Netop den praemis, haevder jeg, afhaenger af, ud fra hvilket 4,2 perspektiv man betragter verden. Ser man ud gennem vinduet i Tyskland, så kan man nu se Europas største økonomi i recession, og det er ganske rigtigt trist.
I Tyskland forstår jeg godt, hvis man mener, at glasset maksimalt er halvt fyldt. Og gennem mange år har jeg argumenteret for, at det er symptomatisk for hele eurozonen. Men endnu en gang skal man huske på, at sådan er det ikke i hele verden.
Egentlig synes jeg, det er taenkevaekkende, at selv tilbage i oktober sidste år, hvor finansmarkederne virkelig var i knae, fastholdt Asian Development Bank (ADP) sit optimistiske skøn af bnpvaeksten i år og til naeste år i Asien.
Helt konkret handler forventningen om Developing Asia, altså principielt hele Asien undtagen Japan.
Hele tiden har ADP vurderet, at vaekstraten ville lande et sted mellem 4,5 og 5,0 i år. Som grafik et viser, er den sidste revision fra april meget stabil på 4,8 pct. bnpvaekst i år. Og ganske interessant forventes samme vaekst at kunne fastholdes til naeste år selv med den økonomiske modvind, der opstår andre steder i verden som f.eks. i Tyskland.
Det peger på en økonomisk robusthed i regionen, som specielt mange europaeiske investorer efter min mening undervurderer.
Jeg vurderer desuden, at robustheden understreges af yderligere elementer. I årtier har Kina vaeret en baerende del af vaeksten i hele regionen – også herunder bidraget med økonomisk vaekst til alle lande i regionen, fordi Kina er det økonomiske lokomotiv, det er. Men ADP forventer, at Kinas bnpvaekst til naeste år falder til 4,5 pct. vaekst mod 5,0 pct. i år. Det betyder omvendt, at de øvrige lande kan absorbere den tilbagegang i vaeksten 4,8 i Kina til naeste år, i 2024. Som grafik to viser, er den aktuelle inflation lavere, end den er i f.eks. i de transatlantiske lande, altså USA, Storbritannien og eurozonen. Hvis ADP får ret i deres forudsigelser om et inflationsniveau på 3,3 pct. til naeste år, så er det et niveau, som jeg tror, at alle de transatlantiske centralbanker ville drømme om for deres egne respektive økonomier.
En sidste stabiliserende faktor, som jeg vurderer får en stigende betydning i dette årti, er, at mange asiatiske lande har et statsgaeldsniveau, som er meget lavere end de transatlantiske lande, der er på vej mod gaeldskatastrofen. 4,4
Mange investeringsallokeringer til Asien har gennem tiderne haft et praeg af at vaere kort til mellemlange opportunistiske allokeringer. Grundet de naevnte udviklinger ser jeg dog en god grund til, at investorer fremover betragter regionen anderledes, altså som et blivende element i porteføljen. Og hvad er det så, der bidrager til ADP’s klippefaste tro på vaeksten i Asien? Og lurer der slet ingen farer?
Jo, farerne først. De er primaert af global karakter som f.eks. fødevare- og energipriser. Skulle de stige voldsomt igen, vil det ramme regionen, og min vurdering er, at mange asiatiske husholdninger rammes mere end f.eks. vestlige husholdninger. 4,2
Fortsaetter verdens ledende centralbanker med at haeve renterne, giver det også et pres i Asien, men gaeldsniveauerne er lavere i Asien, hvilket jeg anser som en relativ fordel.
Jeg er dog meget opmaerksom på adgangen til likviditet på det internationale lånemarked, for, hvis det sander til, så maerkes det også i Asien.
Ser man på plusserne, så var den vestlige efterspørgsel tidligere meget afgørende. Den er stadig vigtig, men ikke afgørende på samme måde. Det har haft en signifikant betydning, at Kina er åbnet op igen, men ellers er den indenlandske efterspørgsel i de enkelte asiatiske lande meget afgørende for de positive udsigter i regionen. Hertil kommer samhandlen i regionen og ikke mindst rejseaktiviteten, hvilket gaelder både erhvervsrejser og turisme.
Hvis man ser på dette billede, så udtrykker det ganske enkelt, at Asien er blevet verdens største økonomiske region med ca. 40 pct. af det globale bnp. Fratraekker man Japan, så udgør Developing Asia ca. 34 pct. af verdens bnp.
Det er en faktor, man som investor bliver belønnet for at arbejde ind i sin portefølje, og et element, der fremover formentlig bidrager til at balancere risiciene på en helt anden måde end tidligere.
Lundgreen's Capital
rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind-og udland. Firmaet er repraesenteret i Danmark og Kina. Lundgreen's Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen's China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.