Nu må der gerne snart komme lidt modvind

Kan det gå for godt? Tegnene på opbremsning i økonomien har fortaget sig i det nye år, og egentlig ville milde svaghedstegn vaere kaerkomne.

Der er fart på derude. Senest kunne vi konstatere, at beskaeftigelsen steg med 4.800 personer i marts, og dermed var der ingen tegn på opbremsning på arbejdsmarkedet.

Man skal naermest have luppen frem for at se eftervirkningerne af krigen i Ukraine, den rekordstore udhuling af købekraften og de voldsomme rentestigninger, som vi var vidne til sidste år. Festen er ovre i dele af økonomien, men den fortsaetter ufortrødent andre steder. Det samlede billede er, at dansk økonomi fortsat er brandvarm.

Spørgsmålet er så, om det bør vaekke glaede eller bekymring? For ja, mange folk, der har stået på kanten af arbejdsmarkedet, har formentlig fået en chance for at få foden inden for. En gevinst af de helt store, både menneskeligt og økonomisk.

Men det er desvaerre også sådan med fester, at varer de for laenge, kan de give alvorlige tømmermaend.

Cheføkonom i Nykredit

Lander vi ikke blødt, så skal politikerne trykke hårdere på bremsen. Hellere før end siden. PALLE SØRENSEN, CHEFØKONOM, NYKREDIT

I øjeblikket holder de fleste økonomer fast i, at vi kommer til at lande blødt med meget behersket vaekst og stigende ledighed i en årraekke. Og det med god grund, bl.a. fordi de stigende renter først med forsinkelse gnaver i danskernes privatøkonomi og virksomhedernes investeringslyst.

Andre haelder til, at det bliver mere dramatisk, og at vi ser ind i en naert forestående recession. Mens kun ganske få peger på, at vi slet ikke lander i de kommende par år. Og aerligt talt er det første klart at foretraekke.

For hvis økonomien ikke bremser op, kan regningen blive langt større. Laeren fra historiebøgerne synes at vaere, at laengerevarende overophedninger sjaeldent går