Udskaeldt advokat ville ønske, at tonen fra kritikerne blev lidt mindre skinger
Boris Frederiksen har det stadig sjovt med at vaere advokat for ikke mindst staten. Den kritik, han udsaettes for, preller af på ham.
Boris Frederiksen husker stadig ret tydeligt den 1. december 2008. Han var blevet ringet op aftenen før, om han kunne vaere kurator i en konkurs for et it-firma, han aldrig havde hørt om.
Mandag morgen kørte han ud på virksomhedens kontor på Jaegersborg Allé nord for København. Derefter brød helvede løs.
»Jeg anede ikke, hvad IT Factory lavede. Men det blev hurtigt meget massivt, og det er nok den sag, jeg husker klarest i min karriere,« fortaeller Boris Frederiksen.
Han var dengang 45 år og en erfaren advokat. Men det blev hans ilddåb på den store sendeflade.
Boris Frederiksen blev jurist fra Københavns Universitet i 1988 og med det samme dommerfuldmaegtig ved retten i Kalundborg, hvor han var i to år. I 1990 rykkede han til et advokatfirma, og året efter fik han sin beskikkelse som advokat og specialiserede sig i insolvensret.
Det var på grund af det speciale, at han midt i 1990’erne blev hentet til advokatfirmaet Poul Schmith/ Kammeradvokaten, hvor han efterfølgende blev partner, og siden 2013 har han vaeret advokatfirmaets bestyrelsesformand.
Den mandag i december 2008 kunne han dagen og aftenen igennem se virksomheder og personer melde deres store krav mod IT Factorys konkursbo for åben skaerm, mens personen med hovedansvaret for at køre firmaet i saenk, Stein Bagger, var forsvundet.
Konkurser er specialet
Selv skulle Boris Frederiksen optraede på pressemøder for rullende kameraer, og han blev manden, der jagtede Stein Bagger.
Konkurser er blevet et speciale for Boris Frederiksen, der på statens vegne som kurator i konkursboerne forsøger at hive penge hjem til statskassen.
Blandt kolleger og konkurrenter er de samme konkurser blevet en sten i skoen, fordi Boris Frederiksen og advokatfirmaet Poul Schmith tjener mange penge på konkurserne. For eksempel kom det i 2017 frem, at Boris Frederiksen og hans kontor alene på IT Factorysagen
havde tjent 37,7 mio. kr.
Boris Frederiksen ved godt, at mange bliver provokeret af den forretning, han og kollegerne i Kammeradvokaten og advokatfirmaet Poul Schmith har opbygget.
»Det bedste, man kan gøre uden at vaere tonedøv, er at prøve at vaere i sin egen verden,« siger han.
»Når man ser på det firma, jeg har vaeret med til at bygge op sammen med andre, er det et super staerkt firma, vi yder en super professionel rådgivning til klienterne, herunder staten, og det er jeg stolt af.«
Han kunne dog godt taenke sig, at tonen var knap så skinger hos nogen, fordi det virker lidt for følelsesladet.
»Men det går mig ikke på, og det har stået på lige så laenge, jeg kan huske. Det er vel lidt på linje med, at jeg indimellem godt kunne taenke mig, at det regnede lidt mindre,« siger Boris Frederiksen.
Bemaerkningen falder i en telefonsamtale, hvor Boris Frederiksen sidder i familiens hus på Sicilien i regnvejr.
Italien har altid vaeret et yndlingsrejsemål for familien, lige siden børnene var helt små, og nu er de to døtre, Alberte og Barbara, begge i tyverne.
Af sted med kone og datter
Han er denne gang af sted med sin hustru, Jeanett Egholm, og den ene af døtrene.
Familien bor på Frederiksberg, og han har en klar ambition om, at han holder fri i weekenderne, og når han holder ferie.
Til gengaeld arbejder Boris
Frederiksen mange timer til hverdag.
»Hvis man evner at holde tingene lidt adskilt, tror jeg, at man er den bedste version af sig selv i begge verdener,« siger han.
»Jeg tror ikke, det vil vaere godt for mig, hvis det hele er rodet sammen hele tiden.«
Men når det nu regner på Sicilien, og familien alligevel ikke kan komme af sted til stranden eller ud i naturen, er det i orden med et fødselsdagsinterview.
Han taenker ikke så meget over at fylde 60 år:
»Det slår mig nok mest som lidt underligt.«