Det kan betyde sparerunder og fyringer på sygehusene at holde »skindet på naesen«

Regeringens løfter om store investeringer i sundhed smitter ikke af på naeste års budgetter, som ventes at rumme besparelser.

Skindet på naesen kan blive så tyndslidt, at det ender med sår. Selv om regeringen har stillet store investeringer i sundhed i udsigt, indeholder den nye økonomiaftale med regionerne for 2024 ikke midler til forbedringer eller nye tiltag. Tvaertimod.

Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), laegger ikke skjul på, at aftalen med ekstra 1,3 mia. kr. til driften er meget stram. Vi holder skindet på naesen, som han siger, men der er udsigt til svaere prioriteringer, siger han om resultatet.

Er det mere direkte og folkeligt oversat besparelser og fyringsrunder i sundhedsvaesenet, du snakker om?

»Ja, der er ingen tvivl om, at vi i min egen region kommer ud i besparelser, og jeg har ikke grundlag for at sige, at Region Midtjylland er hårdere udfordret end de andre regioner,« siger han.

Hans regnestykke viser, at inflationen i 2022 betød merudgifter på 1 mia. kr., og dermed daekker de ekstra penge i 2024 »bare det hul, der allerede er slået i kassen«.

Derfor er det i følge Kühnau ikke ekstra penge til det stigende antal patienter – flere aeldre og mange ekstra akutte patienter – og i hans egen region er forretningsudvalget netop blevet praesenteret for et krav om at spare 550 mio. kr. i 2024.

Stigende medicinudgifter

Dertil kommer stigende udgifter til tilskudsmedicin – ikke mindst slankemedicin – som regionerne vurderer til at udgøre 700 mio. kr. Den post kalder Anders Kühnau for »en virkelig dark horse«. Økonomiaftalen kraever desuden besparelser på 300 mio. kr på det administrative område.

»Det er virkelig en bekymrende udvikling, og der er intet i sol, måne eller stjerner, som tyder på, at stigningen flader ud. Så der forestår nogle meget vanskelige budgetforhandlinger i regionerne efter sommerferien,« siger han og peger samtidig på, at borgernes forventninger ikke er blevet mindre.

»Regeringen har jo klart signaleret investeringer i sundhed, og det er vi glade for. Pengene kommer bare siger Bo Libergren.

Han understreger, at der nu er brug for en gennemregning af konsekvenserne. Han vil ikke true med sparerunder.

»Men der er med sikkerhed ikke penge til nye initiativer – f.eks. til at ansaette mere personale eller forbedre kraeftbehandlingen. Der er ikke penge til at gøre andet og mere end det, vi gør i dag. I bedste fald kan vi holde skindet på naesen, og i vaerste fald skal vi rebe sejlene,« siger han og peger på, at det fra regeringen lyder, at økonomiaftalen sikrer regionerne kompensation for den demografiske udvikling med flere aeldre og flere kroniske syge.

»Retorikken siger, at vi har fået daekket demografien. Men virkeligheden er jo, at regionerne under ét har mistet mere end 1 mia. kr. pga. inflationen, og derudover får vi merudgifter på tilskudsmedicin, isaer fedmebehandling, så vi i alt er mere end 2 mia. kr. nede, før vi begynder at få penge til at daekke demografien.«

Når det gaelder penge til at bygge nyt, renovere og vedligeholde de regionale bygninger, som ikke er supersygehusene, har regionerne i 2024-2025 lige i underkanten af 7 mia. kr., og det ligger på det nuvaerende niveau.