Regeringen åbner for flere vaernepligtige, men forventer en svaer debat
Som en del af et nyt forsvarsforlig vil regeringen have flere vaernepligtige laengere tid i trøjen. Men hvor mange og hvor laenge er uvist. Partier traekker i hver deres retning.
Tirsdag kastede fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vaernepligtens fremtid op i luften og åbnede for, at flere borgere skal indkaldes til militaer tjeneste. Men hurtigt åbenbarede der sig uenigheder blandt de partier, som regeringen vil lave et nyt forsvarsforlig med.
Som led i en 10-årsplan for Forsvaret til i alt 143 mia. kr. vil regeringen »styrke vaernepligten og forlaenge den periode, hvori de unge aftjener vaernepligt«, som der står i udspillet.
Dermed bliver det kommende forsvarsforlig efter alt at dømme tredje gang på lige så mange forlig, at vaernepligten aendres. I 2012 skruede et bredt politisk flertal ned for antallet af vaernepligtige. I 2018 skruede de lidt op igen, så der i 2022 var i alt 4.616 vaernepligtige.
»Spild af tid«
Ligesom med resten af udspillet er regeringen sparsom med detaljerne. Den vil aftale en overordnet ramme for Forsvaret det naeste årti og først bagefter aftale detaljerne om f.eks. nye indkøb og vaernepligt.
Ministeren ville derfor hverken fortaelle, hvor mange flere vaernepligtige regeringen ønsker, eller hvor laenge de skal tjene.
»Jeg er med på, at det ikke er så konkret – den indrømmelse må jeg nok give – men det er også ud fra, at det her uden tvivl bliver en af de svaere diskussioner, som vi skal have med partierne,« sagde Troels Lund Poulsen.
Et kig på de politiske positioner giver ham ret.
På den ene side står De Konservative og Dansk Folkeparti, der begge vil udvide vaernepligten markant. Dansk Folkeparti vil femdoble antallet af vaernepligtige og øge vaernepligtens laengde fra de nuvaerende fire måneder til 9-12 måneder. Også De Konservative ønsker en vaernepligt på 10-12 måneder.
»I dag er vaernepligten spild af tid. Hvis Danmark blev angrebet i morgen, ville alle, der har aftjent vaernepligt, ikke indgå i Forsvaret. Det vigtigste er, at de vaernepligtige uddannes, så de kan bruges som soldater, hvis der bliver brug for dem bagefter,« siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).
På den anden side er der De Radikale og Liberal Alliance, som principielt er imod vaernepligten og skeptiske over for at udvide den.
De Radikales partileder, Martin Lidegaard, vil hellere bruge pengene på at fastholde dem, der allerede er i Forsvaret. F.eks. ved at indføre betalt uddannelse efter et vist antal år i Forsvaret. Begynder man at tvinge borgere ind i vaernepligten – som i dag klares af frivillige – vil det give mindre motiverede rekrutter, advarer Lidegaard:
»Vi risikerer at spilde en masse af Forsvarets ressourcer på folk, der ikke ønsker at vaere der.«
Også SF vil hellere bruge penge på uddannelse og andre initiativer, der kan fastholde de vaernepligtige i Forsvaret, frem for at øge optaget eller laengden af vaernepligten.
»Hvis man ikke får rykket ved, at mange søger vaek fra Forsvaret efter endt vaernepligt, risikerer vi at bruge en masse af Forsvarets penge på ingenting,« siger partileder Pia Olsen Dyhr (SF).
Troels Lund Poulsen erkendte tirsdag, at partierne, han skal forhandle med, »står nogle meget forskellige steder«. Selv afviste han en så stor udvidelse af vaernepligten, som DF ønsker.
»Jeg kan ikke se for mig, at man skulle lave en femdobling af vaernepligten. På ingen måde. Det vil også kraeve, at man indretter Forsvaret på en helt anden måde for at have bygningsfaciliteter til rådighed og meget andet.«
Vaernepligt for kvinder
En tredje faktor i forhandlingerne handler om kvinderne. Tidligere på året opstod der et politisk flertal for at erstatte deres nuvaerende vaerneret med en egentligt vaernepligt.
Danmarksdemokraterne er dog skeptiske. »Der er både noget fysiologisk i det, og aerlig talt så er det for rigtig mange unge kvinder måske heller ikke lige i Forsvaret, at man ser sin fremtid. Men for dem, der ønsker det, bør mulighederne vaere endnu bedre,« siger partileder Inger Støjberg (DD).
Hun påpeger, at regeringen i sit udspil ikke naevner egentlig vaernepligt for kvinder, men i stedet taler om »mere ligestilling«. Det giver hende håb om, at der er rum for et kompromis.
Ekspert: Her går graensen
Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militaeranalytiker ved Center for Militaere Studier på Københavns Universitet, vurderer, at omkring 6.000 er den øvre graense for, hvor mange vaernepligtige Forsvaret kan håndtere lige nu. Simpelthen fordi der ikke er plads til at indlogere flere på kasernerne.
»Om det er nok, er svaert at svare på,« siger han.
Det afhaenger af, hvad politikerne vil have ud af vaernepligten, påpeger han.
Langt hovedparten af dagens vaernepligtige er i Haeren. Hvis vaernepligtige rent faktisk skal kunne bruges til at forsvare nationen som kampsoldater, vil en grunduddannelse i Haeren i 11-12 måneder vaere passende, vurderer analytikeren.
»En haersoldat skal som udgangspunkt bruge minimum 12 måneders uddannelse til at kunne blive en nogenlunde anvendelig kampsoldat. For eksempel for at kunne operere i Afghanistan,« siger han.
Hvis politikernes primaere ønske med vaernepligten derimod er at frigøre de ”rigtige” soldater til deres hovedopgaver, kan det vaere fornuftigt at øge antallet af vaernepligtige i Beredskabsstyrelsen, mener Jens Wenzel Kristoffersen.
Regeringens plan er at lande en såkaldt rammeaftale om Forsvaret i juni – her skal indgå nye »principper« for vaernepligten.
Nye forsvars- og sikkerhedspolitiske initiativer Nye investeringer til at videreføre Forsvaret
Håndtering af ophobede udfordringer
1,0 1,6
16,0
1,1 1,6
16,2
1,1 1,6
16,3
Fortsat fra forsiden
er det da også, at Danmark i skrivende stund er milevidt fra at opfylde Natos såkaldte ”styrkemål” – det vil sige Natos krav til, hvad det danske forsvar i praksis skal kunne.
Der mangler både en brigade, luftforsvar, luftvaern, kampfly, radarsystemer og meget mere – ja, faktisk kan Danmark i øjeblikket kun levere på tre af Natos i alt 17 styrkemål.
Så hvorfor kommer regeringen ikke hurtigere i gang?
Det er der ifølge regeringen to hovedårsager til: Den ene er, at det eksisterende forsvar ganske enkelt er så nedslidt, at der først skal lappes huller og saettes plastre på, inden man for alvor kan begynde at bygge ovenpå. Mange af kasernerne er f.eks. så nedslidte, at der både er skimmelsvamp på vaeggene og rotter på bordene, ligesom meget af det eksisterende materiel, køretøjer og våben er så gammelt og brugt, at det skal repareres eller erstattes.
Regeringen fremlagde tidligere i år et kasseeftersyn af Forsvaret, som afslørede rystende mangler overalt, og som fik Troels Lund Poulsen til dybt at beklage og tale om et »kollektivt svigt«.
Den anden grund til den langsomme indfasning af de nye penge er ifølge regeringen, at det ganske enkelt tager lang tid at bruge penge i forsvarsindustrien. Først skal man vaere sikker på, at man bruger dem på de helt rigtige våbentyper, så skal man sikre sig, at det er den bedst mulige leverandør, og så kan der vaere lang leveringstid på det, man har bestilt.
Rammeforlig
Javel så. Så meget desto større grund havde der vel egentlig vaeret til, at Danmark var kommet i gang med de overvejelser allerede for et år siden, da krigen i Ukraine brød ud, kunne man indvende – men bedre sent end aldrig. Nu går forhandlingerne om våbenindkøbene vel så i gang?
Nej, det gør de faktisk ikke engang rigtig endnu. De kommende forhandlinger vil i praksis udelukkende komme til at handle om, hvor mange penge der skal afsaettes og hvornår. Alle konkrete diskussioner om f.eks. krydsermissiler, ubåde, nye kampfly, undervandsdroner og udstyr til bedre overvågning af Arktis vil blive udskudt til opfølgende forhandlinger hen ad vejen.
Det gaelder også det omdiskuterede spørgsmål om vaernepligten.
Regeringen skriver i sit udspil, at den ser »et behov for at styrke vaernepligten og forlaenge den periode, hvori de unge aftjener vaernepligt« samt »mere ligestilling mellem maend og kvinder«. Men den har ikke konkretiseret noget af det endnu – og det skal vi heller ikke regne med kommer til at ske i det kommende forlig.
Det haenger også sammen med, at der heller ikke blandt de tre regeringspartier endnu er enighed om, hvilken model man ønsker. Idéerne spaender bredt: Den klassiske vaernepligt, som vi kendte den fra Den Kolde Krigs dage med mange indkaldte og en lang vaernepligtstid, ligger Venstres formand, Jakob EllemannJensens, hjerte naer.
Men i andre dele af regeringen er man mere skeptisk over for, om flere vaernepligtige overhovedet er den bedste måde at bruge pengene på. Det kraever store ressourcer at huse og uddanne dem, og Forsvarets største personelproblem er faktisk ikke rekruttering, men fastholdelse, pointeres det.
Og i regeringspartiet Moderaterne gør man sig tanker om en slags modulopbygning af vaernepligten, hvor de unge undervejs i aftjeningen i højere grad får mulighed for selv at vaelge både uddannelseslaengde og -retning.
Den afklaring må Forsvaret altså også vente på.
To slagsmål vil dog skulle tages i de kommende uger. Det ene handler om store bededag, som regeringen som bekendt afskaffede med det eksplicitte formål at bruge gevinsten på 3 mia. kr. til oprustningen af Forsvaret. Naesten hele oppositionen stemte imod, og afskaffelsen har vaeret dyr for regeringen i meningsmålingerne.
Bededagsopgøret er dog ikke glemt, og saerligt i Venstre trives en egentlig »haevngerrighed«, forlyder det. Oppositionspartierne må ikke køre på frihjul, men skal ansvarliggøres, og derfor vil det blive et krav, at de i det mindste skriver under på, at bededagspengene spenderes i forliget.
Et enkelt andet opgør tager regeringen også i denne omgang: Nemlig spørgsmålet om EU’s forsvarssamarbejde, som Danmark nu kan deltage fuldt ud i oven på afskaffelsen af forsvarsforbeholdet sidste sommer. Her vil regeringen også insistere på, at alle partier skriver under på EU-venlige formuleringer.
Regeringen ønsker sig naturligvis et bredt forlig, men det gør den naeppe noget, hvis antallet af partier undervejs svinder lidt ind. Jo flere der er med, jo flere kan jo gøre sig besvaerlige i de kommende år, når milliarderne skal fordeles.
Inden Vilnius
Regeringen satser på, at forhandlingerne kan afvikles i lyntempo, og et forlig underskrives inden sommerferien. Det er vigtigt, fordi der er Nato-topmøde i Vilnius i Litauen i midten af juli, og her vil det se meget fint ud, hvis Danmark kan levere en aftale om faktisk at nå de 2 pct.
Og nå ja, så er der jo også en anden lille ting, der spøger: Allerede på mandag møder statsminister Mette Frederiksen den amerikanske praesident, Joe Biden, i Det Hvide Hus. Hun når ikke at få et forsvarsforlig med i lommen inden da, men til gengaeld har regeringen i huj og hast i weekenden givet en gigantisk engangsindsprøjtning af penge til Ukraine-fonden, der støtter det ukrainske militaer. Mere end 7 mia. kr. ekstra i år og 10 mia. kr. naeste år.
Laegger man de penge oven i de faktiske danske forsvarsudgifter i år, ja så når Danmark faktisk på magisk vis 2 pct.-målsaetningen allerede i år. Ganske vist ikke ved egentlige investeringer i dansk forsvar, men alligevel.
Det taeller alt sammen. Og hvem ved? Måske Mette Frederiksen også vil naevne det, hvis nogen skulle få lyst til at drøfte med hende, hvem der skal vaere Natos
naeste generalsekretaer.
Forsvar under forvandling