En svaerm af droner flytter luftkrigen fra de ukrainske storbyer til Moskva
Et opsigtsvaekkende droneangreb i hovedstaden er den seneste nålestiksaktion, der tvinger Kreml til at sprede kraefterne og underminerer budskabet i den russiske krigspropaganda.
Det var en brat opvågning for indbyggere i de velhavende sovebyer vest for Moskva og for beboere i paene kvarterer i det sydvestlige Moskva omkring den store avenue Leninskij Prospekt.
En svaerm af mindst 25 droner, der formodes at have ukrainsk oprindelse, ramte ifølge opgørelser på sociale medier og fra uafhaengige iagttagere tidligt tirsdag flere bygninger i og omkring hovedstaden.
I lighed med et droneangreb på Kreml i begyndelsen af måneden demonstrerede mandagens angreb, at det luftforsvar, som de russiske myndigheder har skruet op for den seneste tid, langtfra er fejlsikkert.
Målene denne gang var mindre spektakulaere end kuplen på Senatsbygningen i Kreml, men angrebene ved kvarterer, hvor russiske velhavere og beslutningstagere ynder at bosaette sig, vakte alligevel stor opsigt.
Omkring 10 droner menes at have ramt områder vest for hovedstaden, hvor koncentrationen af indflydelsesrige politikeres boliger er saerligt høj. Fremtraedende regimestøtter som udenrigsminister Sergej Lavrov og milliardaererne Arkadij og Boris Rotenberg, praesident Vladimir Putins barndomsvenner, bor her – og der er kun ca. 10 km til Putins egen residens i Novo-Ogarjovo.
»Vi må erkende, at der er tale om en ny virkelighed. De ukrainske sabotage- og terroraktioner vil kun tage til i omfang,« sagde Aleksandr Khinstejn, medlem af det russiske parlaments underhus, Statsdumaen, ifølge eksilmediet Republic.
Det officielle Kyiv afviste mandag på temmelig tvetydig facon at stå bag angrebet:
»En drone-boomerang,« kaldte Mykhajlo Podoljak, rådgiver for praesident Volodymyr Zelenskyj, episoden på et ukrainsk tv-show med henvisning til de massive russiske luftangreb de seneste mange måneder.
Ifølge den velorienterede russiske oppositionspolitiker Ilja Ponomarjov, der er i eksil i Kyiv, stammede dronerne fra Ukraine: »Angrebet blev foretaget fra Ukraines territorium af indtil videre ukendte kraefter og havde karakter af at vaere en psykologisk og efterretningsmaessig aktion,« skrev Ponomarjov på Facebook.
Flere eksperter pegede på, at i hvert fald en del af dronerne var af typen UJ22, der senest blev anvendt i angreb på den sydrussiske storby Krasnodar fredag og lørdag.
Denne drone menes at kunne flyve op til 800 km med en spraengladning på ca. 20 kg.
Den russiske anklagemyndighed var i løbet af mandag ude og forsøge at laegge låg på forlydenderne om angrebets omfang med trusler om, at omtale på sociale medier kunne føre til retsforfølgelse.
Beskeden synes dog ikke at have nået Jevgenij Prigozjin, bagmanden bag Wagnerkorpset af lejesoldater: »I er forsvarsministeriet. I har ikke gjort noget for at rykke frem (i Ukraine, red.). Hvorfor i helvede tillader I, at disse droner rammer Moskva,« lød det på en lydoptagelse fra en ophidset Prigozjin.
Nålestik og bombardementer
Til vands, til lands og i luften har kraefter med tilknytning til Kyiv på det seneste gennemført en raekke nålestiksangreb, der på forskellig vis udstiller svagheder i det russiske forsvar.
I sidste uge traengte russiske grupper baseret i Ukraine ind i områder i den russiske Belgorod-region, hvor det kom til flere traefninger. Tidligere har der vaeret et lignende raid ind i Brjansk-regionen, der graenser til Ukraine laengere mod nord.
I Sortehavet blev det russiske orlogsskib ”Ivan Khurs” i sidste uge angrebet af tre ubemandede både, ifølge Reuters.
På et tidspunkt, hvor Ukraine har signaleret, at det er klar til at indlede en stor offensiv mod russiske positioner, kan denne type angreb tvinge russerne til at sprede styrker og vigtige våbensystemer, bl.a. i deres luftforsvar.
Samtidig fungerer anslagene som virksom psykologisk krigsførelse ved at demonstrere det russiske militaers mangler og potentielt skubbe til intern splittelse.
Målt på omfanget af angreb er det dog fortsat Rusland, som i alt overvejende grad bombarderer ukrainske byer. Kyiv har således oplevet i hvert fald 17 angrebsbølger, primaert med iranske droner den seneste måned. Efter to angreb mandag var der tirsdag morgen igen et angreb med droner, hvor der meldtes om betydelige ødelaeggelser og mindst en draebt.
Angrebene skal dels tjene til at slide på moralen i den ukrainske lejr og dels til at tømme lagrene af missiler til det ukrainske antiluftskyts, vurderer medier i Kyiv.
Ukraine modtager fortsat en strøm af vestlige donationer, senest bl.a. en foreslået forøgelse i den danske støtte på knap 22 mia. kr. over en årraekke.
Kyiv får også moralsk opbakning fra vestlige politikere, senest bl.a. fra den fremtraedende republikanske senator Lindsey Graham, der fredag mødte praesident Zelenskyj.
En version af bemaerkninger fra Graham, der talte om, at støtten til Ukraine »var de bedste penge, vi nogen sinde har givet ud«, vakte stor ophidselse i Moskva.
Her opfattede man Grahams bemaerkninger om »at russere dør« som en opfordring til at draebe russiske soldater. Det førte bl.a. til, at landets indenrigsministerium, der reelt er et gummistempel for Kreml, satte Graham på listen over efterlyste personer – uden at specificere hans forsyndelse.