Rusland forsøger ifølge USA at indkøbe våben via Afrika
USA beskylder Wagner-militsen for at bruge en afrikansk partner til at omgå Vestens våbenembargo.
USA har indført sanktioner mod lederen af den russiske Wagner-milits i Mali. Ivan Aleksandrovitj Maslov beskyldes for at udnytte det vestafrikanske land til at omgå den vestlige våbenembargo mod Rusland.
I en erklaering fastslår det amerikanske finansministerium, at Maslov har forsøgt at bruge juntaen i Mali til at skaffe udstyr som miner, droner og radarsystemer til brug i Ukraine.
Opskriften er simpel. Våbenkøb faktureres til Mali, hvorefter våbnene sendes videre til Rusland, fastslog talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, Matthew Miller, mens hans kollega i Moskva, Maria Zakharova, afviste beskyldningerne som fup og vrøvl.
Ifølge et af de amerikanske efterretningsdokumenter, som den 21-årige soldat Jack Douglas Teixeira er mistaenkt for at have laekket, har praesidenten for Malis overgangsregering, oberst Assimi Goïta, bekraeftet, at »Mali kunne købe våben fra Tyrkiet på vegne af Wagner«.
I det samme udaterede dokument, som den franske avis Le Monde er kommet i besiddelse af, står der, at russiske lejesoldater »mødtes med tyrkiske kontakter i begyndelsen af februar for at købe våben og udstyr fra Tyrkiet«.
Matthew Miller kommenterede ikke Tyrkiets rolle i sagen, men fastslog på et pressemøde i Washington, at Wagner-militsen er »parat til at bruge falske dokumenter til disse transaktioner«.
Danske tropper sendt hjem
Den russiske lejehaer udsøger sig svage stater som Mali, hvis ledere mod betaling er parat til at underskrive falske våbenkontrakter med et tredjeland. Det er en klassisk modus operandi for våbensmuglere til at omgå internationale regler, siger seniorforsker Matt Schroeder fra den schweiziske ngo Small Arms Survey.
»Smuglere forsøger ofte at skjule den sande destination for en forsendelse af våben ved at haevde, at modtageren er legitim, f.eks. et lands vaebnede styrker. I nogle tilfaelde samarbejder smugleren med korrupte embedsmaend i det tredje land. I andre tilfaelde har ingen i det tredje land kendskab til overførslen,« siger han til Le Monde.
I den konkrete sag har USA ikke beviser for, at der faktisk er foretaget våbenleverancer via Mali, men kun, at det har vaeret forsøgt.
USA har gentagne gange advaret om Wagner-gruppens destabiliserende aktiviteter og har optrappet sanktionerne mod Jevgenij Prigozjin efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor hans private haer har spillet en hovedrolle i det blodige opgør om den nu totalt ødelagte by Bakhmut.
Wagner-militsen er også aktiv i mange lande i Afrika og også i Mali. Det kan både Frankrig og Danmark skrive under på.
Obersterne i Mali har siden deres magtovertagelse i august 2020 distanceret sig fra Vesten, og både franske og danske tropper, hvis mission var at bekaempe islamistiske terrorister i Sahara og Sahel-baeltet, blev bedt om at forlade landet. I stedet inviterede juntaen Wagnermilitsen ind, mens Frankrig efter udvisningen i januar 2022 af den franske ambassadør i Bamako, Joël Meyer, i august afsluttede sin militaere operation Barkhane i Mali.
Siden har både Rusland og Tyrkiet leveret våben og udstyr til juntaen. Ifølge data fra Stockholm International Peace Research Institute har Rusland leveret syv fly, syv helikoptere og en overvågningsradar til juntaen i 2021 og 2022. Tyrkiet har leveret to droner i 2022, og i marts i år blev arsenalet suppleret med yderligere tre tyrkiske droner og fire nye russiske kampfly.
Tømmer Sudans guldminer
Franske diplomater anslår, at der her i midten af 2023 er ca. 1.600 russiske lejesoldater stationeret i det nordlige og centrale Mali. I marts 2022 blev de beskyldt for at vaere medskyldige i en massakre på over 500 civile i landsbyen Moura mellem Mopti og Djenné.
Det har medvirket til et fransk krav om at saette Wagner-gruppen på EU’s liste over terrorgrupper.
En del af pengene til Jevgenij Prigozjins krig i Ukraine kommer fra Afrika. Hans lejesoldater agerer livvagter for autoritaere ledere i flere lande, og mod klaekkelig betaling øger gruppen konstant sin indflydelse.
I konflikten i Sudan haevder Wagner at vaere neutral, men ifølge de amerikanske myndigheder har gruppen leveret luftvaernsmissiler til den paramilitaere oprørsgruppe Rapid Support Forces (RSF), der under kampene i hovedstaden, Khartoum, har vaeret udsat for gentagne luftangreb fra regeringshaeren.
Siden 2017 har Wagnergruppen med regimets hjaelp hentet guld ud af Sudan. Under et besøg i Moskva det år underskrev Sudans davaerende praesident, Omar al-Bashir, en koncessionsaftale om guldminedrift mellem det russiske selskab M Invest og Sudan. M Invest og dets datterselskab Meroe Gold er ifølge de amerikanske myndigheder daekfirmaer for Wagnerkoncernens aktiviteter i Sudan, som er Afrikas tredjestørste guldproducent. Både M Invest og Meroe er ramt af amerikanske sanktioner.
Da al-Bashir blev afsat i 2019, skiftede Wagner straks side til kupmageren, general Abdel Fattah al-Burhan.
For at få guld fra endnu flere miner indgik Jevgenij Prigozjin fra 2021 også et samarbejde med al-Burhans fjende, lederen af RSF, Mohamed Hamdan Dagalo alias Hemedti.