Dans og diskolys opvejer ikke den tynde tekst

Der er ikke meget kød på Marie Bjørns tekst til den nye forestilling fra Aarhus Teater Udflugten, men skuespiller Sofia Nolsøe giver den fuld gas og formår at skabe en fest i partybussen.

PERFORMANCE

AARHUS TEATER

Tekst: Marie Bjørn Iscenesaettelse: Astrid Lindhardt

Scenografi: Nathalie Mellbye Varighed: 95 minutter

Spiller i en partybus i Aarhus til 17. juni 2023

Ad en smal, ujaevn sti, der skråner lidt opad, bevaeger vi os på én lang raekke gennem skovområdet. Vi er en broget flok, men alle er vi iført spidse, lilla festhatte, og alle følger vi efter kvinden forrest, skuespiller

Sofia Nolsøe, der med sin store, lyserøde kunstpels og begejstrede udbrud er let at spotte mellem de høje traestammer.

Hun er vores turguide, vaertinden på den partybus, der har transporteret os hertil. Hun er Bobbi med et langtrukkent i. Efter eget udsagn har hun festet i over 20 år og har indgået en pagt med festen om at opgive sin hverdag til gengaeld.

»For hvis det slutter, hvad er jeg så?« spørger hun.

Astrid Lindhardts iscenesaettelse af ”Til de lyse morgener” er landet et sted mellem teater og en reel fest. Måske dog nok mere succesfuld som sidstnaevnte end det første. Derfor er oplevelsen også meget afhaengig af publikums interaktion og villighed til at deltage aktivt. Har du drukket en øl eller to på forhånd, er du nok perfekt opvarmet.

Vi hopper og danser

»Jump Around« lyder ordene fra House of Pains velkendte sang, der brøler ud af højtalerne i bussens trange rum. Så det gør vi. Vi hopper og danser omkring med balloner, blinkende miniature diskokugler og dåser med gin-tonic, øl eller cola i haenderne, indtil hele bussens affjedringssystem er presset til det yderste, og gulvet føles som en traeg trampolin.

Vinduerne i bussen er daekket af sølvlametta, der ligesom Nolsøes sølvbodystocking og den enorme, lilla lamettaponcho, hun er iført i Nathalie Mellbyes kostumedesign, reflekterer det farverige, pulserende lys.

”Til de lyse morgener” er delt i tre. Turen ud, pausen i skoven og turen tilbage. I første del lytter vi til Bobbis historier om sommerfugleminder med faren, og hvordan hun blev født til lyden af Abbas ”Dancing Queen” – forudbestemt til den evige fest. I anden del er vi i skoven, ser på naturen og varmer op til festen med balloner og drinks. Tredje del står på overgearet feststemning og faellessang i bussen, før turen ender med Bobbis erkendelse af, at hun er på evig flugt fra virkeligheden. »Det handler om at gribe de momenter, der dufter af muligheder og nye begyndelser,« lader hun os forstå.

Stemningen i bussen stiger og falder i takt med op- og nedturene i Bobbis fortaelling. Det er noget af en opgave, Nolsøe er blevet stillet over for. For selvom hun har selskab i bussen af den charmerende og velsyngende dj, Nanna-Karina Schleimann, der står bag hele forestillingens lyddesign, så er det primaert op til hende at holde publikums opmaerksomhed.

Der er ikke voldsomt meget kød på Marie Bjørns tekst. Men der er på den anden side heller ikke megen scene for Nolsøe at spille skuespil på. Til gengaeld får Lindhardt skabt en fin afslutning, hvor Nolsøes smittende smil og lyse, sørgmodige øjne kigger på os alle én efter én og skaber en følelse af intimitet og naervaer, som man ikke ofte oplever i teatret.

”Til de lyse morgener” er seneste skud på stammen hos Aarhus Teater Udflugten, der traekker scenekunsten ud af teatersalen og lader den udspille sig på alternative lokationer. Det er måske ikke rent scenekunstnerisk den mest vellykkede forestilling i serien, men til gengaeld formår Nolsøe at holde energien oppe og skabe en fest. Så hvis du traenger til et afbraek fra hverdagens trommerum, så er her et oplagt bud.