Det er ikke en ret at kommentere kvinders udseende

»Du har da tabt dig,« siger en veninde til mig med et forventningsfuldt blik, som om hun lige har fortalt mig, at jeg har vundet i Lotto. »Men du må ikke blive tyndere nu. Dengang du var det, lignede du et fugleskraemsel,« kommer det hurtigt derefter, og det bliver tydeligt for mig, at jeg aldrig kan vinde den kamp, der udspiller sig i det evige kommentarspor, som forfølger en kvindekrop.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til det, og det var naesten lige så akavet for mig, som da en fyr i byen prikkede mig i maven og sagde, at jeg burde traene noget mere. For tyk, for tynd, for traenet, for slap.

Jeg er traet af, at der er frit spil, når det handler om at kommentere på kvinders udseende. Vi kan aldrig bare vaere.

Det er blevet så normaliseret, at den naesten er sat på autopilot. Vi taenker slet ikke over det, før ordene er ude af munden på os.

Jeg sad for nylig i en vennegruppe og så på feriebilleder. Når maendene viste billeder af deres venner og bagefter spurgte kvinderne, hvad de syntes, blev svaret lidt vigende »han ser da meget sød ud«, for hvor meget kan man lige sige om en person, man aldrig har mødt?

Da det kom til kvinderne, var maendene til gengaeld hurtige med at tage bladet fra munden, og piger, de aldrig havde mødt, fik en masse kommentarer med på vejen.

»Hun ser laekker ud.« »Nej, hendes bryster er for små.« »Jamen hun har en god røv.« »Hun havde vaeret paenere, hvis hendes naese havde vaeret lidt mindre, hun ser også lidt gammel ud.«

Og vi kvinder er lige så slemme til at kommentere på hinanden. Man kan spørge sig selv, hvorfor det blev socialt acceptabelt at kommentere på andre kvinders udseende højlydt i offentligheden, det er naesten lige så normalt som at tale om vejret. Måske har det altid vaeret sådan. Er det til gengaeld maend, der kommenteres på, er det ikke socialt accepteret laengere.

Kommentarer som “han ser lav ud, han er for tyk, han er naesten skaldet, eller han er da grim” vil blive set som tarvelige og som mangel på social pli og opdragelse.

De senere år har vi talt meget om hadefulde kommentarer på sociale medier – hvordan børn som unge og sågar granvoksne, fornuftige mennesker ”troller” hinanden med svinske og upassende kommentarer, mens de gemmer sig bag skaermens kølige lys.

Vi har talt om det, som om det er et problem affødt af de sociale medier. Men det er jo på niveau med at give bilen skylden for spritkørslen.

De sociale medier er bare en ny scene, hvor en oldgammel kultur udspiller sig og genafspiller sig som en plade, der er gået i hak.

Det er en gammel, grim og indgroet vane, hvor vi kommenterer råt for usødet, frit fra leveren, bramfrit og ubarmhjertigt på udseende – isaer kvinders.

Vi opfører os som hjaelpeløse børn, der bare konstaterer, hvad vi ser, uden andet formål end at gøre opmaerksom på, at vi så det.

Måske skal vi overveje, om vi egentlig ikke er ved at vaere voksne nok til kun at kommentere på vores visuelle indtryk, hvis vi vil noget med vores kommentar og tør tage ansvar for, hvad end intention vi så måtte have.

Nogle vil måske sige, at vi kvinder også er umulige at stille tilfredse. At vi jo også ønsker komplimenterne, hvis vi har shinet os op med laebestift, ny frisure eller stiletter, der tager os til de højeste luftlag – men det er faktisk ikke så kompliceret endda, for der er forskel på kommentarer og komplimenter.

Skuespiller, model og foredragsholder, Frederiksberg

De negative kommentarer er vi selvsagt helst foruden, men konstateringerne, de knastørre kommentarer uden formål, bør vi vokse fra.

”Du har da tabt dig”, er jo en lige så interessant kommentar, som når barnet bare råber ”rød traktor!”

De sociale medier er bare en ny scene, hvor en oldgammel kultur udspiller sig og genafspiller sig som en plade, der er gået i hak.

2014 med ét mistede 1 mia. kr. i eksportindtaegter fra Rusland. Sanktionerne blev indført for at få Rusland til at aendre politik i Krim, men havde ikke den ønskede virkning: I stedet for at give afkald på Krim gik Rusland blot i gang med at erstatte import med egenproduktion.

Krigen i Ukraine udløste flere sanktioner og stor bekymring for Europas energiforsyning. Vi var heldige at have en mild vinter, og Tyskland opkøbte energi verden over for enhver pris. Men det underliggende problem består: Vores energiforsyning er sårbar, og dermed vores økonomi. At Tyskland alligevel lukker sine sidste kernekraftvaerker, er helt uforståeligt.

En konsekvens af den usikre energisituation er, at mange tyske virksomheder søger andre steder hen, ikke mindst til Kina. Det kraever ikke dyb indsigt at forstå, hvor skadeligt det er for f.eks. et støberi, hvis strømmen svigter en halv times tid. Stabil energiforsyning er et spørgsmål om overlevelse for industri og gode arbejdspladser.

Paradoksalt nok risikerer sanktionerne mod Rusland at øge vores strategiske afhaengighed af Kina.

Og da USA nu laegger op til konfrontation med netop Kina over Taiwan, er det sandsynligt, at vi må forvente endnu flere sanktioner. I vaerste fald vil Kina og dets allierede reagere ved at indføre en ny valuta, der udfordrer den amerikanske dollars globale dominans.

Her i Danmark er vores velstand dybt afhaengig af international frihandel. Vi har ikke store bjerge med naturlige ressourcer, men vi har en flittig og dygtig arbejdsstyrke, der kan forvandle råvarer til vaerdifulde produkter. Derfor bør vi fastholde et perspektiv om at genetablere international frihandel, uanset hvad vi måtte mene om forskellige landes regeringer.

Saerligt har vi brug for at sikre vores energiforsyning, så vi ikke ligger under for politisk pres fra vores leverandører. Her er kernekraft den helt oplagte løsning, også i forhold til at opnå vores klimamål.

Dygtige danske virksomheder er godt i gang med at udvikle små, sikre og billige reaktortyper, der kunne gøre Danmark til et førende industriland. I den aktuelle situation må der kunne skabes politisk enighed om at sikre Danmarks suveraenitet og velstand med kernekraft.