Hvornår bliver krigens pris for høj?

Vores energiforsyning er sårbar, og dermed også vores økonomi. Kernekraft ville vaere en fornuftig kilde at udvikle.

For første gang i 25 år har vi krig i Europa, og krigen synes bare at blive ved til stor skade for alle. Vores internationale organisationer synes ude af stand til at finde diplomatiske løsninger på konflikterne. Det aktuelle budgetforlig i USA laegger også op til en storkonflikt med Kina. Spørgsmålet er nu, om prisen for konflikter og krig kan blive for høj?

Webudvikler, folketingskandidat for Nye Borgerlige, Brabrand

Danmarks placering ved indsejlingen til Østersøen er strategisk vigtig, og der er derfor naturligt for os at have en staerk flåde. Vi har brug for at opdage og standse angreb mod os og vores Nato-allierede. Den pinlige situation i september sidste år, hvor en ukendt angriber fik held til at skade Tysklands energiforsyning, må ikke ske igen.

Tilsvarende har vi brug for at forsvare vores handelsflåde, som er helt central for vores velstand.

Vi har enhver ret til at beskyde pirater, der angriber vores handelsskibe. Og som vi har set, er ”tilstedevaerelse” ikke nok: For to år siden gjorde fregatten ”Esbern Snare” det rigtige i Guineabugten ved at skyde med skarpt mod piraterne. Det skal vi blive ved med.

Desvaerre har internationale konflikter fået en tendens til at skade international handel. Den davaerende amerikanske praesident gjorde i 2012 sanktioner til normal politik, da han med loven Magnitsky Act straffede Rusland for forsøg på at retsforfølge skatteunddragelse. En global udgave af loven vedtaget i 2016 giver USA ret til at konfiskere midler fra repraesentanter for regeringer, der anses for at bryde menneskerettighederne.

Siden er flere sanktioner kommet til. Jeg sad selv i Arla, da vi i

Danske firmaer som Seaborg er i gang med at udvikle kernekraft, og det er en god idé, sådan som en ustabil verden ser ud lige nu, mener Henrik Raeder Clausen. Arkivfoto: Gregers Tycho