Opskriften på ambitiøs ivaerksaetterpolitik
Gode idéer og virkelystne ildsjaele støber fundamentet for morgendagens velstand, velfaerd og grønne løsninger. Men desvaerre er den danske ivaerksaetterkultur på tilbagetog, hvilket vores nye reformalliance vil rette op på.
For nylig kom Lego ud med sit overskud for det seneste år. 13,8 mia. danske kroner.
Det er ufatteligt at taenke på, at dét, der i 1932 blev startet som en lille snedker- og tømrerbiks, har vokset sig så stort og succesrigt, at børn i naesten alle afkroge af verden har haft glaede af Legos produkter.
Legos succes er ét blandt mange eksempler på, at de små opfindsomme virksomheder, der startes af ivaerksaettere fulde af gode idéer og gåpåmod, kan blive til verdensomspaendende succeser, som kommer hele samfundet til gode.
Men i dag er den danske ivaerksaetterkultur desvaerre på tilbagetog.
8 af de 10 største danske virksomheder startet i dette årtusinde har forladt Danmark ved enten at blive børsnoteret i udlandet eller ved at flytte hovedsaedet ud af landet.
Sølle 7,6 pct. af al nordisk ventureog børskapital i 2021 tilfaldt danske virksomheder, mens de svenske virksomheder til sammenligning fik hele 60 pct.
Og kun én enkelt af de 10 mest vaerdifulde danske selskaber har mindre end 50 år på bagen.
Vi er altså i overhaengende fare for, at fremtidens Lego enten forsvinder ud af landet eller aldrig bliver til noget, fordi de danske ivaerksaettere er fanget i en spaendetrøje af høje skattesatser og uhensigtsmaessig regulering.
Derfor har vi i Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre besluttet os for at danne en reformalliance, der kan bringe fornuftige reformforslag til torvs.
Vi er nemlig bekymret for, at regeringen ikke er ambitiøs nok.
For vi danskere nyder godt af et privilegierum, som ikke er mange andre lande forundt.
Vi har et højt velstandsniveau, en veluddannet befolkning og en masse dygtige og idérige mennesker med lysten til at skabe noget stort.
Men vi kan ikke tage disse privilegier for givet. De er nemlig ikke et produkt af tilfaeldigheder.
Det er et resultat af, at tidligere generationer af politikere før os har ført en ansvarlig politik, som vi i dag kan nyde godt af.
Derfor har også vi et ansvar for at skabe rammerne for en sund økonomi, så fremtidens danskere ligeledes vokser op i et velstående og velfungerende velfaerdssamfund.
Det kraever omfattende aendringer, der kan puste liv i den danske ivaerksaetterkultur og gøre det attraktivt at vaere en af de selvstaendige, der skaber vaekst og velstand.
Og der er nok at tage fat på, hvis vi gerne vil have en mere ambitiøs ivaerksaetterkultur. Eksempelvis er der et behov for langt mere fleksibilitet for nystartede selskaber, der ønsker at belønne deres ansatte gennem medarbejderaktier som en del af lønnen.
Når man har startet en ny virksomhed, er det ganske almindeligt at mangle kapital til høje lønninger. Men hvis selskabet skal kunne tiltraekke kvalificeret arbejdskraft, kan det ofte vaere en god idé at aflønne dem i medarbejderaktier, som senere kan stige i vaerdi. Desvaerre har vi i Danmark en lang raekke bureaukratiske benspaend, der modarbejder, at nystartede virksomheder kan tiltraekke dygtige medarbejder med medarbejderaktier.
Den danske aktiekultur lider også under alt for høje skattesatser. I dag skal man betale 42 pct. i skat af en aktieindkomst over 58.900 kr., hvilket gør det uattraktivt for borgerne at investere i aktier.
Hvis vi i stedet forøgede graensen med 40.000 kr., så danskere, der har en aktieindkomst under 98.900 kr., i stedet skulle betale 27 pct., ville det bidrage til at få flere danskere til at investere.
En anden haemsko er lagerbeskatningen på børsnoteringer. Lagerbeskatningen betyder, at ivaerksaettere, der går på børsen, skal beskattes af aktiernes vaerdi, før de har realiseret nogen gevinst. Det maerkede stifterne af startuppen Penneo på den hårde måde.
Efter en succesfuld børsnotering stod stifterne af virksomheden til et skattesmaek for de stigende aktiekurser. Så de måtte saelge deres aktier alene for at betale lagerbeskatningen af selvsamme aktier.
Udsalget af aktier medførte, at Penneos børsvaerdi faldt betydeligt. I stedet for at bruge lagerbeskatning ved børsnotering til at beskatte ivaerksaettere, før de har tjent deres penge, bør beskatningen i fremtiden ske ved realiseringstidspunktet, når pengene rent faktisk ér blevet tjent. Andre regler, der også haemmer vores ivaerksaetterkultur, er for eksempel det nuvaerende kapitalkrav for at stifte et anpartsselskab på 40.000 kr., hvilket er den højeste sats i Europa.
Dette unødigt høje kapitalkrav kan ultimativt vaere dét, der ender med at afholde folk fra at springe ud i at åbne en frisørsalon, starte et tømrerfirma eller etablere en købmand.
Vi danskere nyder godt af et privilegierum, som ikke er mange andre lande forundt. Vi har et højt velstandsniveau, en veluddannet befolkning og en masse dygtige og idérige mennesker med lysten til at skabe noget stort. Men vi kan ikke tage disse privilegier for givet.
Velfaerdssamfundet er dybt afhaengigt af den virkelyst, hvorfra virksomheder, arbejdspladser og nye løsninger udspringer.
Men som disse eksempler illustrerer, står vores nuvaerende lovgivning ofte i vejen for, at folk bliver selvstaendige.
Hvis vi luger ud i junglen af bureaukratiske love og indfører vores forslag til at forbedre forholdene for ivaerksaetterne, vil det selvfølgelig ikke i sig selv få samtlige problemer til at forsvinde som dug for Solen.
Men det vil bidrage til at danne grobund for en ivaerksaetterkultur, som kan hjaelpe os til at fremtidssikre den danske økonomi.
For når Danmark hverken kan tjene penge på oliefelter, sjaeldne mineraler eller andre naturressourcer, som kan polstre vores økonomi, er det gode idéer og hårdtarbejdende ivaerksaettere, der kommer til at skabe morgendagens velstand og velfaerd. Kaere regering, lad os komme i gang!