Helt aerligt, Jyllands-Posten. Hvad bilder I jer ind?
Under overskriften ”AEgte ligeglad med boligejerne” får jeg i en leder den 28. maj at vide, at det åbenbart er absurd, at en samlever ikke behandles på samme måde som en aegtefaelle, hvis en bolig overdrages, eksempelvis i forbindelse med at husejeren skal på plejehjem.
I et sådant tilfaelde vil en aegtefaelle kunne overtage den skatterabat, som vi har vedtaget for at sikre, at boligejeren ikke får et skattesmaek i den tid, man ejer sit hus. Ved ejerskifte ville man ellers skulle begynde på en frisk, således at skatterabatten bortfalder. Skatterabatten kan imidlertid ikke overdrages til alle mulige andre – heller ikke børn eller en samlever.
Det er muligt, at det kommer bag på Jyllands-Posten, men hvis man bor sammen med en anden, så arver man altså også kun det hus, man bor sammen i, hvis man er gift, eller der er skrevet testamente. På Jyllands-Posten må man godt mene, at aegteskabet ikke skal betyde noget i retlig henseende, og at to kaerester ikke skal behandles anderledes end to aegtefaeller. Det mener vi ikke i Venstre. AEgteskabet giver en raekke rettigheder og pligter, som ikke kan sammenlignes med to kaerester, der er flyttet sammen.
Så ja – jeg har ganske rigtigt ikke vaeret opmaerksom på, at det skulle vaere et problem, at kun aegtefaeller kan overtage skatterabatten. Jeg var ikke skatteordfører, da aftalen bag den nye lov blev indgået. Jeg aner ikke, om det var genstand for en diskussion dengang. Det er på ingen måde usaedvanligt, at aegtefaeller har en saerstilling. Om det kan lade sig gøre at ligestille samlevere med aegtefaeller, ved jeg ikke.
Der skal jo ikke meget fantasi til at forestille sig, at der i så fald vil kunne svindles med skatterabatten, så køber proforma kan flytte ind hos saelger før salget, kalde sig saelgers samlever og dermed slippe billigere i skat og derfor vaere villig til at betale saelger en højere pris for huset.
Mit svar til Jyllands-Posten om, at jeg ikke har vaeret opmaerksom på problemstillingen, men at jeg gerne ville kigge på problemet og se, om det kan løses, medfører en gedigen svada fra lederskribenten: Jyllands-Posten ironiserer blandt andet over min jurauddannelse og det faktum, at jeg har skrevet en bog, der hedder ”En aegte liberal”. Og vaerst af alt, så beskylder den, behaendigt, anonyme leder mig for ikke at passe mit arbejde, og at jeg skulle vaere vaere »mere ligeglad end liberal«.
Jeg bliver helt aerligt vred over, at Jyllands-Posten beskylder mig for dels at vaere ligeglad med boligejerne og derudover ikke at passe mit arbejde. Helt aerligt: Hvad bilder I jer ind?
Det er jo netop min og andres kamp mod den vilde stigning i boligskatterne, der har ført til en aendret lovgivning, hvor skatterne samlet saenkes med 10 mia. kr. om året, og hvor hånden holdes under boligejerne med indførsel af en skatterabat for dem, der ellers ville opleve stigende skatter, fordi deres bolig er steget i vaerdi. En aftale, som ovenikøbet indfører et forsigtighedsprincip, så 20 pct. fratraekkes de nye vurderinger, før der beregnes skat – fordi vi vil vaere helt sikre på, at ingen kommer til at betale for meget i skat.
MF, skatteordfører (V)
Hellere have 10 grundejere, der betaler for lidt i skat, end én grundejer, der betaler for meget, kunne overskriften vaere. Denne del af loven har Jyllands-Posten i øvrigt også problematiseret, fordi man ligesom Socialistisk Folkeparti bekymrer sig mere om dem, der måske kommer til at betale for lidt, frem for at bekymre sig om dem, der måske kommer til at betale for meget.
Men det er mig, der er ligeglad med boligejerne. Det er jo absurd – for nu at bruge et udtryk, som den vrede hidsigprop, der har forfattet lederen, vist er ret glad for.