Danske giganter prioriterer geopolitisk robusthed

Geopolitik er rykket øverst på dagsordenen i danske virksomheder.

Geopolitiske spaendinger, sanktioner og risikoscenarier, der aendrer sig fra dag til dag, er blevet en praemis for danske virksomheder.

En rundspørge blandt nogle af landets største globale spillere viser, at flere gør brug af geopolitisk rådgivning og har skaerpet fokus på, hvordan deres forretning bliver påvirket af politiske vinde.

»Der er 100 pct. sket en stigning i vores geopolitiske fokus,« lyder svaret fra rederiet Norden.

»Det har vaeret en gradvis stigning i forhold til sanktioner, men efter invasionen i 2022 er det bare gået rigtig staerkt,« siger Christoffer Berge Hansen, der er chef for risk management i rederiet. Norden er en ud af 10 virksomheder, der har deltaget i Jyllands-Postens rundspørge.

Flere søger rådgivning

Både hos strategiske rådgivere og i Udenrigsministeriet oplever man en maerkbar stigning i virksomheder, der henvender sig og søger råd til finde vej i den nye geopolitiske virkelighed.

»Det er en dagsorden, der saerligt siden Ruslands invasion i Ukraine fylder mere i virksomhederne. Det er en diskussion, der er rykket øverst på agendaen i bestyrelseslokalerne: Hvordan de agerer i en verden praeget af øget usikkerhed og kompleksitet,« siger Lina Gandløse, der er direktør for handel og global baeredygtighed i Udenrigsministeriet.

Hun forklarer, at ministeriet på baggrund af den større efterspørgsel har etableret en ny enhed til håndtering af geopolitisk virksomhedsrådgivning.

Saerligt Ruslands invasion i Ukraine og Kinas ulmende konflikt med Taiwan har for mange danske virksomheder understreget, hvordan magtspaendingerne i verden skaber rystelser helt ind i kerneforretningen, forklarer Christin Tuxen, der er erhvervskundedirektør i Danske Bank.

»Geopolitik har fået en anden plads, end det havde før Ukraine-krigen. Men hvor det lige efter krigen handlede meget om sanktionerne mod Rusland, er det nu blevet mere bredt – og man kigger laengere ud i verden mod isaer Kina og landets skaermydsler med den vestlige verden,« siger hun.

Mere fleksible strategier

I Boston Consulting Group (BCG) oplever Andreas Malby, der er managing director og senior partner hos BCG, hvordan »det er blevet svaerere for virksomhedslederne at navigere i, hvordan de skal taenke om virksomhedernes forsyningskaeder, kapacitet og den forventede efterspørgsel på varer«.

»Konsekvensen er, at man må se på strategi på en anderledes og mere fleksibel måde, end man har gjort tidligere, fordi det er så svaert at forudse, hvordan verden ser ud om 12-24 måneder,« siger han.

Den geopolitiske uro og usikkerhed er temaet for årets VL-døgn, der afholdes af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, som samler en stor del af dansk erhvervsliv onsdag, når det løber af stablen i Tivoli Hotel og Congress Center i København.

Titlen på dagen er netop ”Navigating uncertainty”.

Carlsberg er en af de virksomheder, der i JyllandsPostens rundspørge svarer, at geopolitiske forhold er en naturlig del af det daglige arbejde – men fylder mere.

»Det er klart, at i takt med at spaendingsfeltet mellem forretning og geopolitik fylder meget mere, end det har gjort tidligere, er det også rykket højere op på vores agenda,« siger Tanja Frederiksen,

Carlsbergs globale kommunikationsdirektør.

Ny virkelighed

Lignende svar kommer fra blandt andet Arla og Rockwool.

»Når globalisering og samhandel i disse år bliver udfordret af geopolitisk uro, så bliver en virksomhed som Rockwool også nødt til at finde ud af, hvordan vi agerer i denne nye virkelighed,« siger Michael Zarin, der er kommunikationschef i Rockwool.

De mest presserende risikoscenarier er ifølge professor på CBS Andreas Rasche bundet til både Rusland, men i saerligt grad også til frygten for, at en konflikt i Kina og Taiwan bryder ud.

»Det vil vaere et helt andet ball game, da skalaen for virksomheders involvering i Kina er meget større,« siger professoren.

Det er saerligt nyt for virksomhederne, at Vestens brug af sanktioner er blevet langt mere aggressiv efter krigen i Ukraine, mener Christin Tuxen fra Danske Bank.

Erhvervslivet er i højere grad blevet et politisk vaerktøj i de vestlige demokratiers kamp mod regimer som Rusland – og potentielt Kina, siger hun.

»Vi har laert efter Ruslands invasion af Ukraine, at de vestlige lande – isaer USA – ikke er bange for at gøre brug af sanktionsvåbnet. Dermed er der en politisk risiko, som erhvervslivet skal tage højde for i højere grad end for fem år siden,« siger hun.

For nylig udtalte Vincent Clerc, topchef i A.P. MøllerMaersk, at Vestens hårde kurs over for Kina kan risikere at forvaerre forholdet til Kina og i vaerste tilfaelde skubbe på en kinesisk invasion af Taiwan.

60 pct. af virksomhederne i Danmark ser usikkerhed som den største eksterne vaekstbarriere i 2023, viser en analyse fra erhvervsorganisationen DI.