Danske Bank bruger Amazons opskrift til at styre uden om farlig it-faelde
Gamle it-systemer hober sig op hos virksomhederne. Det gør det svaert at fokusere på ny teknologi som kunstig intelligens, vurderer flere eksperter. Det ved man hos landets største bank.
It-junglen vokser vildt hos virksomhederne, i takt med at nye digitale løsninger skal løfte forretningen.
Men mens det teknologiske krat af it-systemer, der taler med og forbi hinanden, bliver taettere og taettere, bliver det svaerere for virksomhederne at bevaege sig fremad. I vaerste fald kan systemer, der oprindeligt blev sat til at snurre for at hjaelpe, blive kvaelende for muligheden for at saette nye teknologiske tiltag i vaerk.
I hvert fald hvis der ikke ryddes op i den såkaldt tekniske gaeld.
Det ved man hos Danske Bank, der har et monumentalt it-landskab og samtidig befinder sig i en sektor, der konstant udfordres af den nye teknologi.
»Det er nødvendigt til en vis grad at have en form for standardisering. Ellers kan man traekke alt ned fra hylderne. Det virker måske rigtig godt for den enkelte, men det skal også virke for virksomheden,« konstaterer Bo Svejstrup, der er teknologidirektør i Danske Bank.
Han har ansvaret for, at de mange medarbejdere, der står for udvikling af bankens løsninger til kunderne, har de rette betingelser.
»Når vi er 5.000 mennesker, vil man også gerne have, at vi får så meget ud af vores tid som overhovedet muligt, så vi kan levere så meget som muligt ud mod kunderne. Derfor er det vigtigt, at vi har et effektivt udviklingsmiljø,« siger han.
Én samlet platform
Danske Bank har derfor en klar strategi om, at banken arbejder med én samlet teknologiplatform på tvaers af hele banken – og det er en regel, der skal meget til at bøje, siger Bo Svejstrup.
»Vi har haft en meget stringent måde at integrere opkøb og afdelinger fra andre virksomheder. Så vi har én af alting integreret på én platform. Det er en ekstremt staerk position at stå i,« siger han.
»Det er vores udgangspunkt. Men så har vi selvfølgelig også legacy og teknisk gaeld, som vi skal arbejde med.«
Teknisk gaeld har laenge vaeret en udfordring i den finansielle sektor, hvor der er eksempler på, at man nogle steder stadig har gamle mainframe-computere med flere årtier på bagen, der står og snurrer med kritiske systemer.
Derfor er opgøret med teknisk gaeld også en opgave, der i høj grad optager Bo Svejstrup og Danske Bank.
I sine bestraebelser på at få skabt en kultur, der aktivt bearbejder den tekniske gaeld, tog han kontakt til en raekke nuvaerende og tidligere ansatte hos en af de store aktører i den globale tech-elite for at lade sig inspirere.
»Vi har haft en del snakke med Amazon, som har sat det her på en slags formel i forhold til ledelse og de vaerktøjer, de bruger. Når man taenker på Amazon, taenker man på en ny og moderne techvirksomhed, der bare har styr på det. Men de oplevede også, kort tid efter at de startede i 00’erne, at de fik større maengder af teknisk gaeld,« siger Bo Svejstrup.
På baggrund af snakkene med Amazons nuvaerende og tidligere folk begyndte Danske Bank at arbejde med sin udviklingskultur, så man så at sige får ryddet op, mens man bygger nyt.
Ansvaret laegges ud
Det sker blandt andet ved, at ansvaret for den tekniske oprydning i systemer og af kodebidder decentraliseres og laegges ud til de enkelte teams. De skal aktivt vaere med til at forhindre, at banken bare bygger ovenpå det gamle med det resultat, at kodestrengene begynder at antage samme form som en klump kold spaghetti.
Den løbende oprydning, hvor de enkelte teams selv tager ansvar, er ifølge teknologidirektøren langt mere effektiv, end hvis man fra øverste hold laver en oplysningskampagne, hvor man ned gennem geledderne dikterer, at der skal opmaerksomhed på udfordringerne omkring teknisk gaeld.
Mens Danske Bank altså løbende rydder op, kaemper mange andre virksomheder med, at den tekniske gaeld bare vokser og vokser, alt imens virksomhedens handlemuligheder begynder at sande til.
Det fortaeller Michael Hove, stifter af Commentor, der tidligere er blevet kåret som en af landets fremmeste itvirksomheder.
»Vi ser det i naermest 9 af 10 tilfaelde,« siger han.
»Faren er, at det bliver svaerere og svaerere at lave aendringer, og man introducerer mere og mere risiko, når man gør det. På et tidspunkt bliver det ligesom spillet Klodsmajor. Tårnet er blevet så højt og ustabilt, at det vaelter.«
Hos Commentor oplever man, at oprydningen udskydes til fordel for nye digitale initiativer, der skubber på toplinjen og får det til at lyde, som om man er med helt fremme.
Men at bygge ovenpå et skrøbeligt fundament er en farlig strategi, vurderer Michael Hove.
»Man kan altid udsaette det. Det samme gaelder, hvis man har et hus, man skal vedligeholde. Men på et tidspunkt er det kloakrørene, der går i stykker, og så bliver omkostningen enormt stor i forhold til, hvis man bare havde vedligeholdt dem.«
Den opfattelse deler Adam Peter Nielsen. Han er teknologidirektør i konsulenthuset Novicell, der lever af at rådgive virksomheder om blandt andet det løbende arbejde med opdatering og modernisering af it-landskabet.
»Jeg har set masser af eksempler, og jeg må ikke sige, hvem det er. Men her skal stort set alt skiftes ud, fordi man har købt nyt, nyt og nyt, men man har ikke fået konsolideret,« siger han.
Oprydning er ikke sexet
Han forstår så udmaerket, at lysten til at give sig i kast med nye og spaendende teknologier som kunstig intelligens er fristende. Men det kraever, at der er orden i penalhuset, understreger han.
»Det er altså ikke vildt sexet at sige, at der skal vaere styr på de forretningskritiske masterdata. Men hvis man har det, kan man lave AI, en superfed salgsmotor og vende nogle ting ud mod kunder og dermed vaere mere relevant,« siger han.
Tilbage i Danske Bank er man meget opmaerksom på nye teknologier som kunstig intelligens og de muligheder, det giver banken. Derfor insisterer Bo Svejstrup da også på, at oprydning og sanering blandt it-systemerne ikke er et projekt men en proces.
Når du går en runde i virksomheden, hvordan står det så til med arbejdet med den tekniske gaeld?
»Det tror jeg aldrig nogensinde, at vi bliver faerdige med.«