Lula forsøger at samle et splittet Sydamerika

En faelles valuta og et landbaseret transportsystem var blandt emnerne på de sydamerikanske praesidenters topmøde i Brasilia.

Det står ikke altid krystalklart på denne side af Atlanten, om Sydamerika er andet end fodbold, evindelige halvtotalitaere politiske omvaeltninger og en verden af i går - eller i forgårs.

I begyndelsen af 1900-tallet var der ingen større forskel mellem USA og Argentina. Der er sket lidt siden dengang, da ingen kunne forudse hvem af dem, der ville udvikle sig til en global supermagt 100 år senere.

Mens Afrika er blevet en ideologisk slagmark for Europa, USA, Kina og Indien, svaever Sydamerika rundt i nutidens geopolitiske univers som familiens fortabte, anonyme og relativt ligegyldige faetter.

Den opfattelse eksisterer ikke kun i verden udenfor. Den er også bundfaeldet hos de regionale ledere, der magter at taenke ud over det naeste truende krak eller den naeste semidemokratiske omvaeltning.

Det forsøger Brasiliens praesident Luiz Inácio Lula da Silva nu (igen) at gøre noget ved. Tirsdag havde han inviteret til sydamerikansk topmøde hjemme i hovedstaden Brasilia. Bare en enkelt dag og med et program, der handlede mere om bare at mødes end om at skabe konkrete resultater.

Det var mildest talt en broget flok, der dukkede op til denne første samling af sydamerikanske praesidenter i ni år. Hver isaer med gedigne problemer på hjemmefronten fra regimeskifter over truende rigsretssager til økonomiske nedsmeltninger og hele den politiske ballade om Venezuelas oliesanktioner og forholdet til alle andre og hinanden.

Typisk forsøger de hver isaer at knytte sig til økonomier og organisationer udenfor regionen. Brasilien for eksempel i Briks. Chile og Peru i Apec og Cptpp. Argentina forsøger nu at også at blive medlem af Briks.

Der blev indgivet en formel ansøgning i efteråret, men den argentinske økonomi med en inflation på 90 pct. sidste år har igen direkte kurs mod afgrunden, så tiden skal nok lige ses an.

I håb om kunne rokke båden lidt ved at kalde en spade for en spade satte

Lula en dagsorden, der reflekterer tingenes tilstand.

Hans fire hovedpunkter på agendaen var:

■ Revitalisering af integrationen i Sydamerika.

■ Repositionering af Sydamerika globalt.

■ Genetablering af Sydamerika som en region af fred og samarbejde.

■ Genaktivering af Unasur.

Unasur (Union of South American Nations) var et efterhånden 15 år gammelt forsøg fra Lula og den nu afdøde venezuelanske diktator Hugo Chavez på at etablere noget, der lignede en økonomisk samarbejdsorganisation. Men projektet faldt hurtigt fra hinanden og er definitivt brudt sammen.

Lula taler i sit oplaeg om et skaebnefaellesskab og vigtigheden af at gøre regionen til en betydningsfuld operatør på den globale scene.

På en pressekonference mandag fastslog han, at der intet vil blive besluttet på denne første seance. Men som det mest radikale og konkrete forslag til et samarbejde luftede han en gammel ide om at skabe en faelles valuta kaldet sur som alternativ til den amerikanske dollar.

Dollaren har spillet en altafgørende rolle i sydamerikansk økonomi i mere end 100 år. Dollarinvesteringer har hjulpet økonomierne, når det gik godt. Dollarflugt har sendt de fleste lande ud i bankerot og armod. Dollaren har vaeret individets og erhvervslivets sikre platform mod de skrøbelige nationale valutaer.

Helt fundamental er en sydamerikansk union et spørgsmål om politisk stabilitet – og det er stadig en mangelvare. JAN LUND

Lula kalder det “en drøm” at have en regional valuta, så erhvervslivet ikke er afhaengigt af dollaren. Fordi som han sagde: “Dollaren tilhører USA, og det kan gøre med den lige, hvad det vil”.

Et andet projekt i den mere konkrete afdeling er en såkaldt “Bi-Oceanic corridor”. Det er en vision om et forgrenet transportsystem, der gør det muligt at transportere varer rundt i kontinentet over land i stedet for til søs. Bjerge og jungler udgør en naturlig forhindring, men de ringe direkte forbindelser mellem landene skyldes også en bevidst politik fra den spanske kolonimagt om at kunne kontrollere al samhandel mellem de forskellige regionen og territorier.

»Hovedideen er at forme en blok der kan samarbejde«, lyder det fra Lula.

Da Unasur blev stiftet, var EU det store forbillede. En pasunion, en toldunion og en faelles mønt var nogle af de konkrete mål, der blev sat. I dag er inspirationskilden mere det rent økonomiske samarbejde imellem de vidt forskellige nationer i Asean.

Men helt fundamental er en sydamerikansk union et spørgsmål om politisk stabilitet – og det er stadig en mangelvare.