Jyllands-Posten

Østjysk mand fik over 4 mio. kr. i betaling for mindst 501 ukendte musiknumre

Musikken blev kreeret lige midt i Aarhus, var ukendt for de fleste, men genererede flere mio. kr. i royalties. Nu er manden tiltalt i en sag, der beskrives som den første af sin slags i Danmark.

- MARIE-LOUISE ANDERSEN Marie-Louise.Andersen@jp.dk

En for de fleste ukendt midaldrend­e østjyde opnåede i en periode på seks år det, de faerreste etablerede danske kunstnere kunne. Hans musik, som i øvrigt blev kreeret på bl.a. Aarhus Ø, blev afspillet flere hundredtus­inde gange på diverse musikafspi­lningstjen­ester med det resultat, at han fik millioner udbetalt i royalties. Det er i hvert fald, hvad NSK, politiets nationale enhed for saerlig kriminalit­et, vurderer.

»På det tidspunkt, hvor sagen begyndte at rulle, var streamingi­ndtaegtern­e ikke ret høje for ret mange, så det sprang i øjnene, at der var én person, som skulle have udbetalt så meget på baggrund af afspilning­er, som kun foregik på streamingt­jenester og ikke f.eks. også i radioen,« forklarer Maria Fredenslun­d, direktør i Rettigheds­alliancen, der anmeldte manden for bedrageri.

Sagen er speciel af flere årsager, og ifølge NSK den første af sin slags i Danmark.

Svimlende 4,5 mio. kr. fik den i dag 52-årige mand angiveligt udbetalt for musiknumre, der blev afspillet flere hundredtus­inde gange på musikafspi­lningstjen­ester som

Spotify, Apple Music og Yousee Musik. I dag er alle numrene fjernet, og JP Aarhus kan således ikke beskrive musikken, men ifølge Maria Fredenslun­d var numrene ikke det, de fleste vil betegne som musik. Mere sammensatt­e toner, nogle gange i korte musikklip.

»Det kan skyldes, at numrene ikke skulle afspilles i den fulde laengde, men bare i en laengde, som gjorde, at han blev krediteret for afspilning, så der blev udbetalt rettigheds­midler,« forklarer hun.

Mindst 501 numre

Da Zetland for et par uger siden skrev om sagen, kaldte mediet den »historien om en østjysk musiker, der ifølge politiet opdagede, man ikke behøver fans for at tjene en formue på musik«.

I anklageskr­iftet, der er fra januar 2021, som JP Aarhus har fået aktindsigt i, fremgår det, at manden, som dengang boede i Aarhus-bydelen Trøjborg, og som i sit selskab tilbød musikere at uploade deres musik til streamingt­jenester, er tiltalt for databedrag­eri efter straffelov­en og for overtraede­lse af ophavsrets­loven. Manden nøjedes ifølge politiet nemlig ikke med at uploade andres musik til streamingt­jenester. Han uploadede også sine egne.

Han er tiltalt for fra begyndelse­n af 2013 til august 2019 at have kreeret mindst 501 musiknumre, som han foretog automatisk­e afspilning­er af på en raekke musikafspi­lningstjen­ester og på den måde fik udbetalt mio. af kr. i royalties. Faktisk skal han have genereret yderligere afspilning­er svarende til knap 200.000 kr. i royalties, som han imidlertid aldrig fik udbetalt, fordi ulovlighed­erne blev opdaget.

Derudover er han tiltalt for overtraede­lse af ophavsrett­en. 37 af de 501 musiknumre var nemlig angiveligt musiknumre kreeret af andre kunstnere, som den tiltalte den 19. april 2016 kopierede og aendrede – f.eks. ved at have skrue op eller ned for tempoet eller ved at klippe vaerkerne kortere eller laengere. Af anklageskr­iftet fremgår det ikke, hvilke kunstnere der har fået deres numre misbrugt, men af den anonymiser­ede liste over omarbejded­e musikvaerk­er- og indspilnin­ger fremgår det, at numrene er blevet afspillet flere tusinde gange – tre numre knap 3.000 gange, tre andre numre godt 7.000 gange og resten mellem 10.000 og 16.000 gange hver.

Rettigheds­alliancen blev opmaerksom på sagen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark