NATIONAL ENHED FOR SAERLIG KRIMINALITET (NSK)

igennem et medlem, der havde registreret uoverensstemmelser i det, der skulle udbetales til rettighedshaverne, og derfor kontaktede alliancen. Her foretog man et større kortlaegningsarbejde af sagen og endte med at politianmelde den nu tiltalte mand den 2. marts 2018. Året efter kunne alliancen sende politiet yderligere materiale, som viste afspilningsmønstre af nogle af de omfattede musiknumre på Spotify.

»Her kunne vi se, at nogle af numre var afspillet flere hundredtusinde gange på Spotify, nogle numre var korte (lidt over 1 min. laengde), hvilket ikke er saerlig normalt for populaer musik. Og når vi så på album, så var der naesten altid lige mange afspilninger af numre på et album – det er heller ikke normalt, da lyttere vil foretraekke nogle numre frem for andre, eller aldrig nå frem til at afspille samtlige numre, når de lytter til et album,« forklarer Maria Fredenslund.

Robotlytning

Det, sagen handler om, er stream-manipulation. Det foregår i mange forskellige afskygninger, men handler lidt simpelt forklaret om, at man uploader musik til en musiktjeneste – f.eks. Spotify – og f.eks. får en eller flere robotter til at afspille musikken automatisk, hvorved man opnår honorering fra musiktjenesten, som betaler et beløb per afspilning.

Ifølge Maria Fredenslund er streamingtjenesternes model skruet sådan sammen, at der er et ret fast beløb til fordeling mellem rettighedshaverne. Beløbet udbetales til f.eks. musikrettighedsorganisationen Koda, som fordeler pengene forholdsmaessigt. Hvis én kunstner så uretmaessigt får udbetalt et højt beløb, opnår vedkommende altså økonomisk vinding på bekostning af andre artister, komponister osv.

Rettighedsalliancen er ikke involveret i udbetaling af rettighedsmidler, men fortaeller, at man i branchen hører, at det, den tiltalte fik udbetalt, var i størrelsesordenen af, hvad store kendte internationale kunstnere kunne tjene på streaming.

Maria Fredenslund har svaert ved at kvalificere, i hvor stort omfang streamingmanipulation finder sted, da Rettighedsalliancen ikke har foretaget undersøgelser af det.

»Vi har set og undersøger for tiden også lignende sager, og så arbejder vi generelt med alle de her former for kriminelle aktiviteter og anmelder mange sager – også sager, som er nyudviklinger og ikke passer på noget, som vi har haft sager med før.«

Problematisk ventetid

Sagen skal behandles i Retten i Aarhus og er planlagt til tre retsdage med medvirken af domsmaend. Men på trods af at sagen er flere år gammel, er det fortsat ikke planlagt, hvornår den skal køre. Og det er problematisk, mener Maria Fredenslund, der kalder sagen principiel.

»Vi har et politi og en anklagemyndighed, som er specialiseret og har kompetencer til at løfte denne slags sager, og så er det problematisk, at de ikke kan sparkes i mål,« siger hun, der frygter, at den lange sagsbehandlingstid vil forringe den praeventive effekt, som har stor betydning for beskyttelsen af kreativt indhold på internettet.

»Grundlaeggende er det et problem med internettet, at man kan gøre alt konsekvensfrit. Det arbejder vi på at lave om på, og derfor er det en vigtig sag, fordi den statuerer et eksempel.«

Det er en kendt sag, at Retten i Aarhus pga. travlhed kaemper med en stor sagspukken af uafsluttede sager, hvilket bl.a. forsvarsadvokater tidligere har kritiseret.

Den tiltalte i den aktuelle sag naegter sig skyldig. Det er ikke lykkedes JP Aarhus at traeffe ham, men hans forsvarer, Henrik Garlik siger, at fordi der ikke er ret mange sager om den slags databedrageri og kopiering, kommer det til at bero på skøn. At sagen så samtidig har stået stille i flere år, er en kolossal belastning for hans klient både økonomisk og psykisk – for hans virksomhed og hans privatliv.

JP Aarhus har bedt National Enhed for Saerlig Kriminalitet om et interview om sagen, men enheden udtaler

En landsdaekkende enhed i politiet, som håndterer indsatsen mod de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet.

Sektionen for Rettighedsbeskyttelse hører under NSK og tager sig af bl.a. af sager om kraenkelse af ophavsrettigheder.

NSK har egen anklagemyndighed, der fører de straffesager, hvor efterforskningen har udgangspunkt i NSK’s politiarbejde. sig ikke om uafsluttede sager. Avisen ville også gerne have interviewet Koda og bl.a. spurgt, hvordan selskabet imødegår misbrug, men heller ikke her ønsker man at udtale sig om sagen.

Statsadvokaten for Saerlig Økonomisk og International Kriminalitet, som fører sagen, har nedlagt påstand om konfiskation af 4,3 mio. kr. samt af en Apple iPad Air 2, en baerbar computer og to harddiske, som skal vaere brugt til den påståede svindel. Anklagemyndigheden går desuden efter bøde- og faengselsstraf. Faengsel til den tiltalte og bøde til hans virksomhed.

Samtidig er der nedlagt påstand om erstatning, hvilket giver eks. Rettighedsalliancen mulighed for at søge erstatning på vegne af medlemmer.