Løsladte forbrydere vender hjem fra krigen i Ukraine med heltestatus

Over 50.000 fanger fra russiske faengsler har tjent blandt lejesoldaterne i Wagner-korpset. Antallet af skraekhistorier om benådede frontsoldaters gerninger vokser.

Hele landsbyen var opskraemt over krigsveteranens hjemkomst, og den endte også i en katastrofe.

Ivan Rossomakhin var i 2020 blevet idømt 14 års faengsel for drab, men efter Ruslands angreb på Ukraine i februar sidste år fik han en uventet mulighed for at komme på fri fod.

Som titusinder af andre dømte faengselsfanger lod Rossomakhin sig indrullere i Wagner-korpset, en haer af lejesoldater, der lovede god betaling og benådning efter et halvt års tjeneste.

En meget stor del af de rekrutterede døde på slagmarken i Ukraine, men ikke den 28-årige Ivan Rossomakhin fra Vjatkaregionen ca. 1.000 km nordøst for Moskva.

Han vendte hjem i slutningen af marts på orlov som dekoreret krigshelt, og det kom ikke til at gå stille af.

»Han havde en kniv og en økse i hånden.

Han gik rundt og råbte: ”Jeg slår alle ihjel. Jeg draeber hele familien”,« fortalte en af landsbyens beboere, der havde mødt Ivan Rossomakhin, til den russisksprogede tv-kanal Dozjd.

De opskraemte lokale indbyggere kraevede en forklaring hos landbetjenten, der godt var klar over problemets alvor:

»Man kan forvente sig hvad som helst af den tølper,« sagde han på et møde med beboerne.

Men i realiteten var han magtesløs, for Rossomakhin var dekoreret og benådet efter alle kunstens regler under et dekret underskrevet af praesident Vladimir Putin.

Ingen kunne således stoppe den benådede veterans amokløb på egnen, og det endte tragisk med et overfald og drab på en 85-årig kvinde i nabolaget.

Alting er tilladt

Den brutale historie fra Vjatka er kun en blandt mange om voldelige faengselsfanger benådet efter tjeneste i Ukraine i russisksprogede medier de seneste måneder.

Eksilmediet Meduza fortaeller om Jevgenij Khotkov, tidligere dømt for bl.a. indbrud og narkokriminalitet, som dukkede op på hjemegnen ved Novosibirsk i Vestsibirien. Her kom veteranen i klammeri med en nabo, hvis familie han ifølge lokale medier havde truet og overfaldet.

Naboen trak et skydevåben og draebte både Khotkov og en af dennes venner, der også deltog i angrebet. Lokale beboere samler nu underskrifter ind for, at naboen, der angiveligt handlede i selvforsvar, skal slippe for videre tiltale.

Med beslutningen om at rekruttere indsatte dømt for både mindre forbrydelser og for alvorlige overgreb som drab og voldtaegt er det russiske retssystem, der aldrig har stået på saerligt staerke ben, nu under fuldstaendig afvikling, vurderer en kritiker.

»Der findes ikke laengere nogen forbrydelser og heller ingen straffe,« sagde Olga Romanova fra ngo’en Rus Sidjasjtjaja, Det Indespaerrede Rusland, der kaemper for indsattes rettigheder, for nylig til New York Times.

»Alt er tilladt nu, og det har meget langtraekkende konsekvenser for hvilket som helst land,« sagde Romanova.

Ifølge tal fra Det Indespaerrede Rusland har Wagner over 10 måneder rekrutteret op mod 50.000 i de russiske faengsler – det vel at maerke, selv om det under russisk lov er forbudt at hverve lejesoldater.

Den seneste tid er trafikken stilnet noget af, bl.a. fordi generalstaben i Moskva i februar lukkede af for Wagners direkte rekruttering i faengslerne, og haeren selv har overtaget jobbet.

Den tilbyder som Wagner en løn på 200.000 rubler om måneden (ca. 18.000 kr.), benådning efter seks måneder og 5 mio. rubler (ca. 450.000 kr.) til de efterladte, hvis soldaten dør i kamp.

En stor del af dem, der er gået i tjeneste hos lejesoldaterne, er for laengst sat ud af spillet, vurderer den russiske ngo; mange er draebte, andre sårede, taget til fange af ukrainerne eller deserteret.

»Der er ingen chancer for at vende tilbage til fangelejren,« sagde Jevgenij Prigozjin, Wagners bagmand og selv tidligere straffefange, da han hvervede indsatte sidste år:

»De, som står frem og siger, ”jeg tror, at jeg er det forkerte sted”, vil blive skudt som desertører.«

Men mange er trods alt vendt hjem efter overstået tjeneste eller vil gøre det den kommende tid, og det risikerer at skabe mange flere historier som dem fra Vjatka og Novosibirsk.

Drabstal stiger

Der ses allerede tidlige tegn på, at krigen har øget voldskriminaliteten, der i Rusland ellers har vaeret for nedadgående i to årtier.

I 2022 steg antallet af drab i Rusland med 4 pct. til 7.628 ifølge en rapport fra advokatsammenslutningen Travmpunkt citeret af erhvervsavisen Kommersant.

»En af årsagerne til en sådan vaekst kan ifølge forfatterne måske vaere den militaere specialoperation (krigen i Ukraine, red.), for internationale erfaringer viser, at kamphandlinger uundgåeligt indvirker på dem, der direkte deltager i dem, og på civilbefolkningen i krigszonen,« skrev Kommersant.

Der hersker generelt nogen usikkerhed om Ruslands kriminalitetsstatistikker, men tendensen til et støt fald i antallet af drab har holdt siden årtusindskiftet. I 2002 var der 32.265 drab i Rusland. I hvor høj grad det forøgede antal drab kan knyttes til krigen i Ukraine, er omdiskuteret:

»Hvis der er en forøgelse i antallet af drab, har det sociale årsager, men hvad de er, lader sig ikke sige endnu,« sagde Igor Markelov, en kendt Moskva-advokat og kriminolog, til avisen.