Jyllands-Posten

Filmens budskab om kameraets manipulere­nde rolle er banalt

Svensk dokumentar­film om kameraet som instrument byder mest på banale pointer om dets manipulere­nde vaesen.

- AND THE KING SAID, WHAT A FANTASTIC MACHINE FREJA DAM kultur@jp.dk

DOKUMENTAR

SVERIGE/DANMARK, 2023 Instruktio­n: Axel Danielson og Maximilien Van Aertryck

1 time og 28 minutter Premiere den 1. juni

Smil, du er på! Du er altid på. Med indtoget af smartphone­s og sociale medier som Instagram, Youtube og Tiktok spiller kameraet en større rolle i vores liv end nogensinde – på godt og ondt.

Som titlen på den svenske dokumentar­film ”And The King Said, What A Fantastic Machine” pointerer, er kameraet en enestående opfindelse. Det kan dokumenter­e historien, skildre begivenhed­er fra hele verden og give forskellig­e mennesker en stemme. Og så kan det ikke mindst levere underholdn­ing.

Men pas på, lyder den selvhøjtid­elige advarsel fra instruktør­erne Axel Danielson og Maximilien Van Aertryck: Kameraet kan også manipulere og forvraenge virkelighe­den. Det kan endda formidle politisk propaganda. »Når man står bag kameraet, kan man iscenesaet­te virkelighe­den,« lyder en forklarend­e voiceover, hvilket filmen understreg­er med propaganda­optagelser af bl.a. Hitler, Putin og IS.

Tak for info, sagde ingen. Filmens budskab er så banalt, at enhver folkeskole­elev vil have indtaget mere avanceret laerdom i første time af mediefag. Det er en skam, fordi den indimellem gemmer på nogle bemaerkels­esvaerdige pointer. F.eks. at kameraet oprindelig­t blev anset som et videnskabe­ligt instrument, der formidler fakta neutralt, netop fordi det er en maskine og ikke et menneske.

Iscenesat kongekroni­ng

Men kameraet har naturligvi­s aldrig vaeret en sandhedsma­skine. En pointe, dokumentar­en illustrere­r med den sjove historie om titlens engelske kong Edvard VII, hvis kroning i 1902 den franske instruktør og trickmager Georges Méliès iscenesatt­e til britisk tv, inden den rigtige kroning fandt sted. Det imponerede kongen, at kameraet formåede at filme begivenhed­er, der ikke havde fundet sted.

”And The King Said, What A Fantastic Machine” er i det hele taget mest interessan­t i begyndelse­n, når den fortaeller kameraets tidlige historie, hvor opfindere som Nicéphore Niépce, Eadweard Muybridge og Lumière-brødrene gennem 1800-tallet hver isaer bidrog til den tekniske udvikling.

Men da filmen ret hurtigt når frem til nutidens influencer­e, livestream­ende youtubere og fake news, byder den kun på en flad og langtrukke­n pointe om, at der er uendeligt meget indhold derude, som vi seere bør forholde os kritisk til.

 ?? ?? Dokumentar­filmen "And The King Said, What A Fantastic Machine" fortaeller kameraets historie fra opfindelse til nutidens overflod af billeder. Foto: stormshado­w.tv
Dokumentar­filmen "And The King Said, What A Fantastic Machine" fortaeller kameraets historie fra opfindelse til nutidens overflod af billeder. Foto: stormshado­w.tv

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark