Spider-Man som animationsfilm er langt bedre end den aegte vare
Superheltefilm er storslået underholdning med tårnhøje ambitioner.
ACTION/DRAMA
USA 2023
Instruktør: Joaquim Dos Santos, Kemp Powers, Justin K. Thompson Varighed: 2 timer og 20 minutter
Premiere den 1. juni
For fem år siden beviste Sony Animation, at man sagtens kunne lave en superhelte-animationsfilm med tårnhøje kunstneriske ambitioner og et manuskript med overbevisende lag i skildringen af den unge Miles Morales, der pludselig blev en del af Spider-Mankanonen, da han blev bidt af en radioaktiv edderkop.
Resten af historien kender vi – eller det troede vi, at vi gjorde.
De opfindsomme og altid interessante Phil Lord og Christopher Miller, der har et saerligt traenet øje for at tage kendte varemaerker og destillere essensen af dem i film drevet af højoktansfilmsprog (”Lego-filmene”), dykkede så overbevisende ned i Spider-Man-mytologiens mange forgreninger, at man var forpustet, laenge inden det visuelle indtryk blot lagde til. Det var et rent vinderslag – Oscar-modtager og vel nok den mest vellykkede superheltefilm i Marveluniverset.
Nu kommer to fortsaettelser med kortere aftraek, som lader Miles Morales rejse endnu laengere ind i det ”Spider-Verse”, der blev åbnet på tvaers af dimensioner i den første film. Miles reddede dagen, men han rev en flaenge i universet, som har åbnet porten ind til den myriade af verdener, som alle har en Spider-Man af en eller anden observans. Skurkene har også fået rig lejlighed til at sprede sig, og isaer Spot, der er født ud af den første films flerdimensionale finale, udser sig Morales som et mål for sin haevn.
Et splittet ungdomsliv
Men en Spider-Man er for det meste også bare et ungt menneske på taersklen til at laegge familielivet bag sig og se voksenlivet i øjnene. Splittet mellem sine to identiteter, i frygt for at blive mødt af manglende forståelse fra omgivelserne, og derfor reserveret og ensom. Spider-identiteten bliver en metafor for teenagelivets mange omvaeltninger, og ”Across The Spider-Verse” tager sig god tid til at dyrke denne besvaerliggjorte relation mellem børn og foraeldre. Både i Miles’ historie, men også i Spider-Womans fortaelling, som selvfølgelig rimer på Miles’ (grundfortaellingen er identisk i alle verdener), men som i høj grad bringer velkommen dybde til fortaellingen.
Selv fraregnet alle de effektivt leverede actionscener og filmens visuelle udtryk er ”Across The Spider-Verse” et staerkt og relevant drama om de skelsaettende år i slutningen af teenagelivet.
Til dem, der vil udfordres
Den visuelle stil overbeviser nok en gang. Hver figur – og der er mange af dem – har deres egne unikke visuelle identiteter. Miles er taget ud af tegneseriehaefterne og fremstillet med signaturprikker i animationen som løftet fra haefternes sider, mens andre figurer kommer fra helt andre udtryk – og animatorerne blender de forskellige udtryk med en legende lethed. Det er forvirrende, hvis man ikke holder fast, men det fremstår helstøbt i al sin fragmenterede forskellighed.
Det er ikke en film, hvis man foretraekker idylliske tableauer, men den taler som et skrattende riff over kendt materiale lige i hjertet på dem, der godt kan lide at blive udfordret.
”Across The Spider-Verse” er første halvdel af to, så den slutter ikke bare på en cliffhanger, men lige dér, hvor det skal til at blive spaendende. Det føles som snyd, når man efter to timer og 20 minutter ikke engang får en afrunding på denne del af fortaellingen, den må man vente med foreløbig til naeste forår. Og så skal man nok taenke kernepublikummet lidt op i alder.
Hvor den første film holdt snuden ret meget i SpiderMan-sporet og derfor var genkendelig selv for de yngre, så er både ambitioner, problematikker og derfor også spilletid løftet i denne film, så man snarere skal tage biografturen med de unge omkring begyndelsen af teenageårene. Det er et modigt valg, men det taler godt ind i de vidtløftige ambitioner, som Lord, Miller og deres kreative hold barsler med. Det bliver i sandhed spaendende at følge trilogien til ende.
Selv fraregnet alle de effektivt leverede actionscener og filmens visuelle udtryk er ”Across The SpiderVerse” et staerkt og relevant drama om de skelsaettende år i slutningen af teenagelivet.