Robotter skal omfavnes og styres

Statsminister Mette Frederiksen har den seneste tid delt sin bekymring for danskernes og isaer børnenes brug af skaerme. Onsdag benyttede hun så Folketingets talerstol til at kommentere vores forhold til teknologi, da hun inden dagens afslutningsdebat gjorde opmaerksom på, at første del af hendes afslutningstale var skabt af kunstig intelligens (ai), hvorefter hun advarede om perspektiverne ved netop vores omfattende brug af robotter til at løse opgaver for os, både som individ, firmaer og samfund.

Og på den måde rammede statsministerens tale fint det seneste halve års udvikling ind. Sidst på året 2022 opstod der så massiv traengsel på det amerikanske firma OpenAI’s chatbot, at systemet lukkede for tilgang i en periode. Mange, der testede systemet, kunne med lige dele fascination og foragt berette, at tekst-robotten er hurtig og ofte velformuleret, men ofte kun har fakta 70-80 pct. på plads.

Siden har også andre platforme, f.eks. den sociale beskedplatform Snapchat, taget teknologien til sig, og det har betydet, at chatbotter – skrivende robotter – er blevet allemandseje. Og dermed har vi også taget alle fejl og mangler til os, og robotterne har taget os mennesker med på et digitalt eventyr med et potentielt kaos af veje og vildveje.

Jyllands-Posten har løbende berettet om både fordele og udfordringer ved ai. For virksomheder kan der hentes betydelige besparelser ved at saette robotter i gang med manuelt arbejde, og allerede i dag er f.eks. nogle af de mest laeste oplysninger i flere danske medier skabt direkte af robotter. Det kaempe potentiale skal selvfølgelig udvikles og udnyttes på bedst mulige vis.

I den forstand er der gode perspektiver på mange niveauer. Men igen er det vigtigt at understrege, at det er mennesket, der skal have førertrøjen på i forholdet, for med robotterne følger også en maengde udfordringer og farer, som det er vigtigt at forholde sig yderst bevidst og kritisk til.

For udover at have givet nogle studerende problemer med forkert fakta i ai-genererede skoleopgaver, så er der langt større og mere skraemmende perspektiver, som vi bør forholde os til.

I flere omgange har nogle af udviklerne af kunstig intelligens opfordret til at saette udviklingen af ai på pause, for at det ikke »kommer til at skade mennesker og samfund«. Der er kommet flere dystopiske meldinger de seneste måneder, der baserer sig på, om man udover ai er ved at udvikle AGI – artificial general intelligence – som ikke bare vil have alverdens fakta til rådighed, men også vil kunne traeffe komplekse beslutninger ligesom mennesker.

Tirsdag lød advarslen endda, at ai kan udgøre en eksistentiel trussel mod selve menneskeheden. Det fremgår af et åbent brev fra en raekke topchefer inden for ai, blandt andre Sam Altman, den administrerende direktør for netop føromtalte OpenAI. Her lød den markante opfordring: »Risikoen for masseudryddelse som følge af ai bør vaere en global prioritet.«

Det er nok de faerreste af os, der kan begribe omfanget af kunstig intelligens eller meldingerne om dens potentielle totalt ødelaeggende konsekvenser.

Så indtil videre bør vi tage imod mulighederne, men samtidig forholde os saerdeles kritisk til udviklingen, lytte til eksperternes meldinger og få ivaerksat nødvendige initiativer til at sikre, at det er mennesker, der styrer udviklingen af robotterne, og ikke omvendt.