Ligestillingsminister går til angreb på manden

For naesten 30 år siden skrev chefredaktøren på Weekendavisen, Anne Knudsen, en bog, der ikke mindst handlede om had til manden. Knudsen fortalte om sine landsdaekkende foredrag for et fortrinsvist kvindeligt (offentligt ansat) publikum, hvor hun altid spurgte dem, om de kunne pege på mindst ét karaktertraek, der var distinkt positivt og distinkt maskulint. Tavshed. Larmende tavshed. Hver gang. Da vores ligestillingsminister, Marie Bjerre, blev stillet samme spørgsmål i sidste uge, var reaktionen ikke anderledes.

Baggrunden for spørgsmålet var Marie Bjerres bebudede kamp mod normer for maskulinitet. Angiveligt er det stereotype mandeideal et problem for nutidens mand, der hverken går til psykolog, laege eller viser svaghed. Som en anden normstormer vil ministeren bekaempe adskillige af de klassiske maskuline dyder.

Hendes argumentation er, at hun »som liberal« mener, at ingen normer må begraense maend i at blive til deres sande selv. Jeg tillader mig lidt mansplaining. Stort set samtlige erklaerede danske liberalister ville få dårlig mave over at høre dette forsøg på at gøre venstrefløjens udskejelsesprojekt til en del af den liberale ideologi.

Ministerens kamp for at slippe af med de frygtelige normer har snarere oprindelse hos den franske filosof (og stalinist!) Jean-Paul Sartre. Bjerre er også uddannet fra et af de mest venstreekstreme universiteter i USA, så det kan måske ikke overraske.

Hvis ellers Marie Bjerre ville danske maend det godt, burde hun stille sig selv nogle helt andre spørgsmål. Hvorfor har så mange kvinder svaert ved at identificere positive og distinkt maskuline karaktertraek? Hvis der er noget, maend lider under, er det det endeløse syrebad på maskuline dyder og den konstante mistaenkeliggørelse af hankønnet. Det burde vaere selvindlysende for enhver, at unge maend snarere end normstormeri har brug for positive og opbyggelige idealer for at vaere mand.

Det er ikke tilfaeldigt, at verdens p.t. mest populaere intellektuelle, Jordan Peterson, netop er fortaler for klassisk maskuline dyder. Han siger til de unge maend, at de skal vaere staerke, ansvarlige og kompetente. Hjaelpe andre. Vaere en klippe. Stå fast. Maend, der hele livet har hørt på, hvor ligegyldige og latterlige de er, bliver endelig taget alvorligt. Vi mennesker vil nemlig helst vaere noget for hinanden. Det er tomt at leve for sig selv og sin selvrealisering.

Der er heller intet charmerende ved ministerens mål om at skabe svage, psykologbesøgende maend, når resultatet bliver en øget grad af selvoptagethed. Navlepil med udforskning af alle detaljer i ens indre liv har det desvaerre med at gøre mennesker selvoptagede. Når det er en traditionel maskulin dyd at vaere selvopofrende og hensynsfuld, skyldes det ikke mindst, at kvinder, som de er flest, finder sådanne vaerdier mere attraktive end maend, der taler om sig selv og deres sårbarhed.

Sådan er det oftest med normer. De rummer klogskab om, hvordan vi alle bør leve vores liv. Pejlemaerker for, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der giver os et meningsfuldt liv. De klassiske normer er borgerlighedens essens. Er det fundament, vores civilisation er bygget på. Det er netop derfor, de venstreradikale har vaeret så optaget af at opløse traditionelle normer gennem det 20. århundrede. De erkendte, at revolutionen ikke kan nås ved hjaelp af en politisk kamp, men kun ved at aendre befolkningernes inderste overbevisninger.

Cand.mag. i filosofi og cand.polit.

Stort set samtlige erklaerede danske liberalister ville få dårlig mave over at høre dette forsøg på at gøre venstrefløjens udskejelsesprojekt til en del af den liberale ideologi.

Det er derfor, vi har sådan nogen som normstormerne. Det var derfor, hippiebevaegelsen var så optaget af at leve på nye måder. Derfor, det er så vigtigt for wokeister at bryde vores køn ned. Hvad vores nominelt borgerlige ligestillingsminister laver i det selskab, er ikke godt at vide.