Hvordan kan du sove om natten?

Kaere Mette Frederiksen, jeg har valgt at stile denne klumme direkte til dig. Fra en mor til en anden mor. For jeg ved jo, at du har børn, og fra den viden, jeg har, er du en god og kaerlig mor.

Derfor forstår jeg ikke, hvordan du kan få over dit hjerte at naegte at lade det eneste tilbagevaerende danske barn i de syriske fangelejre, en seksårig dreng, rejse til Danmark for at få behandling. Drengen er alvorligt syg, og Sundhedsstyrelsen har for nylig anbefalet, at han evakueres i løbet få uger.

Du ved det sikkert godt, men lad mig alligevel minde dig om, hvad vi ved om drengens sundhedstilstand: I maj sidste år konstaterede to danske speciallaeger, at drengen har symptomer på kronisk øre-, naese-, halssygdom, som formodentlig kraever operation. Derudover har han kronisk diarre og er generelt i dårlig trivsel.

Laeg dertil, at hans psykiske tilstand er forvaerret, sammenlignet med da han blev undersøgt i 2021. Han lider af både angst og depression.

I oktober sidste år er Udenrigsministeriet via drengens families advokat blevet gjort opmaerksom på, at han har et brud på højre arm. Senest, i april i år, er ministeriet af advokaten blevet gjort opmaerksom på, at drengen er syg med feber, og at han lider af vejrtraekningsbesvaer, der gør, at han sover siddende, fordi han holder op med at traekke vejret, hvis han ligger ned.

Det er den barske virkelighed. Alligevel kan virkeligheden blive endnu mere kynisk, når man, som din regering, naegter at lade drengen rejse med sin mor til Danmark for at få behandling. Jeres raesonnement er, at moderen ikke har tilstraekkelig tilknytning til Danmark, og at drengen er velkommen uden hende.

Alle os, der er mødre, ved jo godt, at ingen mor frivilligt giver slip på sit barn og sin omsorgsopgave. Ville du selv, hvis dit barn var alvorligt sygt, lade det rejse flere tusinde kilometer bort og dermed afskaere det fra dets mest grundlaeggende tilknytning i livet, nemlig til den primaere foraelder? Naeppe.

For min skyld kan du bruge en hvilken som helst given undskyldning for, at du har aendret mening, det er mig ligegyldigt. Men jeg beder dig indtraengende om at få drengen hjem.

Den simple konstatering bør vaere nok til, at du lytter til dit hjerte og sørger for, at drengen og hans mor kan komme til Danmark, så han kan få behandling. For min skyld kan du bruge en hvilken som helst given undskyldning for, at du har aendret mening, det er mig ligegyldigt. Men jeg beder dig indtraengende om at få drengen hjem.

Skulle drengen gå hen og dø, vil det jo, når alt kommer til alt, vaere din regering, der står tilbage som ansvarlig. Jeg forstår ikke, hvordan du kan sove om natten med den viden.

I vil givetvis, skulle den ulykkelige situation opstå, forsøge at skyde skylden på drengens mor ved at sige, at hun blot kunne have ladet drengen rejse alene til Danmark. Men tro mig, alle vi mødre – og alle faedre – ved godt, at det eneste rigtige sted at vaere, når ens barn er sygt, er ved dets side. Det tror jeg også godt, du ved.

Du har alle muligheder for at redde en uskyldig seksårig dreng med dansk statsborgerskab fra at dø i en syrisk fangelejr. Jeg beder dig om at gøre brug af dem.