AEldres adgang til selvbestemmelse gemmes vaek
AEldreminister Mette Kierkgaard talte ved Danske AEldreråds repraesentantskabsmøde om de store udfordringer på aeldreområdet, om problemer med rekruttering og fastholdelse af medarbejderne, hun kaldte det »et system sandet til i en alvorlig krise«.
Ministeren fortalte også om visionerne for aeldreområdet, om selvbestemmelse, frisaettelse, vaerdighed og livsglaede.
Det var smukke ord.
Desvaerre var der ikke mange løsninger, og ordene står i kontrast til det, mange aeldre oplever i kommunerne. Når selvbestemmelse skal vaere et centralt pejlemaerke på aeldreområdet, så er det uforståeligt, at ministeren tillader, at kommuner afskaffer klippekortet, som er et vigtigt redskab til at opnå netop selvbestemmelse og fastholdelse af medarbejderne. Med ordningen tilbydes en ugentlig halv times ekstra hjaelp og støtte til selvvalgte aktiviteter, som skal vaere ud over den hjaelp, der modtages i forvejen. Klippene kan laegges sammen til tre timer.
Tidligere ministre har også haft gode intentioner. For at give et løft til aeldreområdet blev der med finanslovsforliget 2017-2020 tilført 2 mia. kr. Heraf skulle 1,5 mia. kr. gå til klippekortet for at øge aeldres livskvalitet. Beløbet blev udmøntet som en pulje, hvor pengene var øremaerket klippekortsordningen.
I 2019 blev puljeordningen aenog dret til almindeligt bloktilskud, hvilket gør det muligt for kommunerne at bruge pengene til andet. Der skulle afbureaukratiseres. Lovgiverne ønskede ikke at afskaffe ordningen.
Kommunerne får stadig 600 mio. kr. årligt til klippekortet, men halvdelen af landets kommuner har nu afskaffet det. Når klippekortet fjernes eller udvandes, har det konsekvenser for de aeldres livskvalitet og muligheder for at gøre noget, som de har lyst til. En utilsigtet virkning er også, at social- og sundhedspersonalets faglighed rammes.
Vi har talt med formand for socialsundhedssektoren i Foa Tanja Jensen, og hun er bekymret, fordi kommunerne fjerner kortet. Hun mener, at det er en vigtig del i at fastholde medarbejderne og give dem mulighed for at bruge deres faglighed bredere. Tanja Jensen peger på, at der med hele frisaettelsen tanken i den kommende nye aeldrelov, hvor medarbejderne sammen med den aeldre skal vurdere behov og opgaver, netop er brug for klippekortet, hvilket Foa vil understrege, når der indkaldes til forhandlinger.
Politikerne i København har beholdt ordningen og har tidligere gjort opmaerksom på den i form af et fysisk papklippekort til de aeldre. Det er nu afskaffet. Beslutningen blev truffet af sundheds- og omsorgsudvalget i forbindelse med en regelforenkling i december 2022.
Kommunens brugerundersøgelse på plejehjem, ”Brus 2022”, viser, at kun halvdelen af de adspurgte beboere har kendskab til deres halve time om ugen. Det er den enkelte plejehjemsleders ansvar, at klippekortet kendes af alle medarbejdere og tilbydes beboerne til selvvalgte aktiviteter og ikke bliver brugt til faelles aktiviteter. Hvordan skal de aeldre og deres pårørende nu kende til kortet?
Journalist, medlem, Københavns AEldreråd
Sygeplejerske, ph.d, medlem, Københavns AEldreråd
Vi frygter, at klippekortsordningen udvandes, bliver glemt og forsvinder i praksis, fordi der ikke gøres opmaerksom på den.
Vi har forståelse for udfordringerne, men hvordan skal man administrere en ordning, som ikke er der i konkret form? Derfor foreslår vi, at det fysiske papklippekort bibeholdes – alternativt at der findes en anden løsning for at gøre opmaerksom på det. Vi ønsker, at aeldre beholder deres rettighed som oprindeligt taenkt i forbindelse med finansloven fra 2017.
AEldreministeren må lovgive om klippekortsordningen, så kommunerne ikke modtager pengene og bruger dem til noget andet.
Når aeldreministeren og lokalpolitikere taler om aeldres selvbestemmelse, vaerdighed og frihed, så er det helt uforståeligt, at netop klippekortsordningen, som kan sikre det, forringes eller helt afskaffes.