En verden i forandring kraever staerkt Europa
For et år siden sagde danskerne ja til, at vi gik ind i det europaeiske forsvarssamarbejde, og det har haft en håndgribelig betydning for Danmark, at vi nu ligevaerdigt kan deltage i EU-samarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet.
For praecis et år siden stemte danskerne Danmark ind i det europaeiske samarbejde på forsvarsområdet. Det har vaeret et afgørende skridt for os – og for dansk sikkerhed. For vi har – heldigvis – et skaebnefaellesskab med de andre europaeisk lande.
Kernen af det europaeiske faellesskab tegner sig klart og tydeligt i en verden, hvor krig er tilbage på det europaeiske kontinent.
I al sin gru har Ruslands angreb på Ukraine mindet os om, at frihed forpligter. At fred og demokrati ikke kommer af sig selv. Og at vi europaeere har et skaebnefaellesskab.
For Putin troede, at han kunne splitte Europa. Men hans brutale fremfaerd har ført til det modsatte. Vores svar var sammenhold og solidaritet. Det er vigtigt, at Danmark aktivt – og sammen med vores allierede og partnere – praeger diskussionen om, hvordan solidaritet og sammenhold fremadrettet fastholdes og udmøntes.
Vi befinder os i en grundlaeggende forandret og alvorlig sikkerhedspolitisk virkelighed. Spaendingerne i Danmarks naerområde øges. Vi maerker det på naermeste hold i Østersøen, og vi ser det også i Arktis og i Nordatlanten.
Den globale strategiske konkurrence skaerpes markant. Med et Kina, der positionerer sig globalt, og med et USA, der af samme grund retter sit fokus mod Asien. Og med et Rusland, som med våben i hånd ser stort på andre landes territoriale integritet.
Migrationsstrømme, terror, cyberog hybride trusler samt trusler mod vores forsyningssikkerhed og vaerdikaeder forbliver alvorlige udfordringer for Danmark og for Europa. Truslerne aendrer karakter og stiller nye krav. Til os som samfund og selvfølgelig også til vores forsvar. Det er det uomgaengelige og barske bagtaeppe, vi ikke kommer uden om.
Med angrebet på Ukraine står denne dystre grundanalyse meget, meget skarpt lige nu. Det er en krig, som meget vel kan traekke ud. Det vil vaere vigtigt for Danmark i de naeste mange år, at sammenholdet med andre lande om støtten til Ukraine fastholdes. Og uanset hvordan krigen vil udvikle sig, skal vi indstille os på at taenke nyt, når det gaelder vores sikkerheds- og forsvarspolitik.
Danskerne stemte for praecis ét år siden med et overbevisende flertal ja til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold. Det var en historisk beslutning, der banede vejen for, at Danmark nu kan tage aktiv del i den udvikling, der pågår i EU på forsvarsområdet. Det giver Danmark vigtige, nye strenge at spille på.
Nato og det transatlantiske bånd er fortsat krumtappen for vores sikkerhed. Punktum. Derfor skal EU’s forsvarsdimension udvikles komplementaert med Nato.
Det seneste år er det blevet mere tydeligt, at hver organisation har sit fokus og sine styrker. Og at de to organisationer i praksis formår at traekke på samme hammel i forsvaret af Europa og vores faelles vaerdier.
Nato er grundlaget for det kollektive forsvar af Europa. Og for den militaere afskraekkelse af Rusland. EU har kunnet yde massiv finansiel og direkte støtte til Ukraine med våben og materiel. Og indført politiske og økonomiske sanktioner mod Rusland.
EU er generelt – og i stigende grad – ankerpunkt for flere af de sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer, som vi står til at skulle tackle nu og her. Og som må forventes at fylde endnu mere i de kommende år.
Når vi ser på trusselsbilledet og den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, giver et styrket europaeisk fokus på forsvar og sikkerhed – og et mere handlekraftigt EU på forsvarsområdet – mere mening end nogensinde før. Det er grundlaeggende godt, at EU bidrager mere til vores sikkerhed.
Det gaelder ikke mindst gennem EU’s militaere indsatser i Europas urolige naerområder på Vestbalkan og i Afrika. Og til støtte for Ukraine.
Men EU har også nogle saerlig forudsaetninger for at kunne håndtere mange af de udfordringer, der ikke er rent militaere, men som raekker bredt ind i flere dele af vores samfund: cyber, trusler mod vores forsyningssikkerhed og kritiske infrastruktur, ekstern påvirkning og desinformation.
Endelig kan man også fremhaeve forsvarsindustri og udviklingen af kapaciteter som et område, hvor EU bidrager med konkret mervaerdi. Og det er højaktuelt i disse år.
Vi har en forsvarsindustri i Europa, der er indstillet på fredstid og ikke på krigstid. Med krigen i Ukraine og øgede nationale forsvarsbudgetter er der derfor et betydeligt kapacitetsproblem lige nu – det gaelder isaer ammunition til artilleri, som Ukraine akut efterspørger. Det er en strategisk udfordring for både Ukraine og Europa. Der er behov for at øge produktionen, men det kraever, at EU-landene bekraefter ordrer af store maengder på forkant.
Derfor ser vi nu på mulighederne for at lave faelles EU-indkøb, så vi puljer vores ressourcer og sender et staerkt signal om købelyst til industrien. EU-Kommissionen gør også en indsats for at øge kapaciteten til at producere.
Det er et godt eksempel på, at EU’s redskaber i stigende grad er forsvarspolitisk relevante. Og at EU i stigende grad er en del af løsningen på de udfordringer, vi står over for. Der er derfor heller ingen tvivl om, at Danmark er bedre stillet uden forsvarsforbeholdet. Og at det har haft en håndgribelig og positiv betydning for Danmark, at vi nu ligevaerdigt kan deltage i EUsamarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet.
Der ser vi allerede håndfaste, konkrete eksempler på.
Fungerende forsvarsminister (V)
EU er generelt – og i stigende grad – ankerpunkt for flere af de sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer, som vi står til at skulle tackle nu og her.
Vi kan for det første nu bidrage til EU’s militaere indsatser. Vi har danske traeningsaktiviteter tilknyttet EU’s militaere traeningsmission til støtte for Ukraine. Vi har udsendt et helikopterlaegebidrag til Operation Althea i Bosnien-Hercegovina, og vi genudsender bidraget andet halvår 2023. Det havde ikke vaeret muligt for Danmark for et år siden.
For det andet deltager vi nu i det permanent strukturerede samarbejde (Pesco) på forsvarsområdet. Det gør det langt nemmere at samarbejde med vigtige partnere – både i og uden for EU på områder af strategisk interesse for Danmark. Vi anmoder f.eks. om at deltage i et projekt om militaer mobilitet, hvor både USA, Canada og Norge sidder med ved bordet. Det havde vi ikke haft samme indflydelse på for et år siden.
For det tredje er vi blevet medlem af Det Europaeiske Forsvarsagentur, der blandt andet spiller en central rolle i EU’s indsats til støtte for Ukraines ammunitionsbehov. Vi ser netop nu på mulighederne for fra dansk side at bidrage til et faelles ammunitionsindkøb ad den vej. Det havde ikke vaeret muligt for Danmark for et år siden.
De tre eksempler viser ting, som Danmark ikke kunne for et år side. Det gør det tydeligt, at forbeholdet havde en reel betydning.
Da vi sidste år stemte for at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, sendte vi også et staerkt signal til verden om, at Danmark som land er klar til at bidrage og løfte sin del af ansvaret for vores faelles sikkerhed. Det signal kan vi nu følge til dørs med handling.
Danmark skal deltage aktivt og påvirke det europaeiske forsvarssamarbejde i en retning, der giver mening for Danmark og for europaeisk sikkerhed.
EU er en helt afgørende platform for Danmark i vores interessevaretagelse i verden. Vi får en staerkere stemme, når vi er en del af et staerkt faellesskab. Vi skal vaere en aktiv del af verden og af Europa. Af EU og Nato. Til gavn for danskerne og danske interesser.