Forsinkede vindmøller kan udløse

Hastigheden for udbygningen af vedvarende energi vil få stor betydning for elprisen i årene frem. Hvis udbygningen bliver forsinket, kan det koste de danske elforbrugere 25 mia. kr. i 2030.

Elregningen for danske virksomheder og privatkunder kan blive 25 mia. kr. højere end nødvendigt, hvis opstillingen af solceller og vindmøller bliver forsinket rundtomkring i Europa.

Det er konklusionen i en ny analyse, som Green Power Denmark har udarbejdet i forbindelse med brancheorganisationens årlige topmøde, der afholdes torsdag.

»Det får ret store konsekvenser for Danmarks økonomi, hvis man ikke får udbygget den vedvarende energi til tiden,« konstaterer Kristian Jensen, der er adm. direktør i Green Power Denmark.

I regnestykket har organisationen taget udgangspunkt i et scenarie, som følger de målsaetninger, som danske og europaeiske politikere har vedtaget i forhold til både udbygningen og forbruget af vedvarende energi.

Problemet er, at politikerne i både Danmark og resten af Europa har usaedvanlig svaert ved at veksle de grønne udmeldinger til konkrete projekter. Og hvis udbygningen bliver forsinket med henholdsvis et år på land og to et halvt år på havet, så vil det tydeligt kunne aflaeses i elprisen for danske virksomheder og privatkunder.

Projekter ligger og venter

»Vi har mange vedvarende energiprojekter, der ligger og venter på at komme i gang, og nogle gange bliver vi spurgt, om det overhovedet betyder noget, om havvindmøllerne og solcellerne kommer op i år eller om to år. Når vi regner tingene igennem, så betyder det faktisk op til 25 mia. kr. på Danmarks samlede elregning, hvis man bliver forsinket,« siger Kristian Jensen.

Når der er så mange milliarder på højkant, skyldes det, at efterspørgslen efter grøn strøm vil vokse kraftigt i de kommende år, når samfundet skal elektrificeres. Isaer vil det kraeve enorme maengder strøm at indfri målsaetningerne om at lave sol- og vindenergi om til grønne braendstoffer til skibe og fly, såkaldt Powerto-X (PtX).

Mens en gennemsnitlig husstand slipper med en ekstraregning på ca. 1.000 kr. om året, vil de energittunge virksomheder blive hårdt ramt i scenariet med en forsinket udbygning.

Bekymringen er ikke taget ud af den blå luft.

Ifølge Ørsted blev der ikke truffet investeringsbeslutning om én eneste større havvindmøllepark i Europa i 2022, og Vestas påpeger, at vindprojekter med en samlet kapacitet på over 80 gigawatt (GW) er strandet i godkendelsesbøvl rundtomkring i Europa.

Danmark har ikke vaeret nogen undtagelse.

I 2023 står kapaciteten fra danske landvindmøller til at falde, og for få måneder siden afviste regeringen industriens tilbud om at opføre hundredvis af støttefrie havvindmøller under den nu afblaeste åben dør-ordning.

Dertil kommer, at enorme solcelleprojekter er skrinlagt rundtomkring i landet, fordi elnettet ikke er tilstraekkeligt udbygget til at kunne håndtere den grønne strøm.

Tirsdag aften kom klimaminister Lars Aagaard (M) så med det laenge ventede udspil, der muligvis kan vise vejen for havvindmøllerne. Med opbakning fra stort set hele Folketinget fremlagde han en aftale om udbud af mindst 9 GW havvind, der skal vaere opstillet senest i 2030.

Statslig medejerskab

I industrien er der dog stadig bekymring for, at politikerne har indlagt endnu en forhindring ved at beslutte sig for en helt ny udbudsmodel, hvor den danske stat skal eje 20 pct. af de kommende havvindmølleparker. Erfaringer fra bl.a. energiøen i Nordsøen har vist, at tingene nemt kan gå i hårdknude, når staten skal vaere medejer af de store energiprojekter.

Klimaministeren lover imidlertid, at det statslige medejerskab ikke kommer til at bremse de danske havvindparker.

»Det er jo et minoritetsejerskab, vi snakker om her. Det er de private investorer, der skal laegge 80 pct. af kapitalen. Vi vil gerne have tilstraekkeligt medejerskab til, at vi har indsigt i, hvad der foregår, men vi er også overbeviste om, at det er de private virksomheder, der har bygget offshorevind i årevis, der er bedst til at gøre det,« sagde