Ekstraregning i milliardklassen

Lars Aagaard til JyllandsPosten, efter at aftalen var indgået tirsdag aften.

Selv om Danmark står for en beskeden andel af EU’s samlede energiproduktion, mener Kristian Jensen, at regeringen spiller en stor rolle for at få tingene til at ske.

Under forhandlingerne om den nye aftale har Green Power Denmark kraftigt advaret imod det statslige ejerskab. Nu saetter branchedirektøren i stedet sin lid til, at regeringen lykkes med at undgå yderligere forsinkelser. I forvejen har det ifølge Kristian Jensen taget alt for lang tid at få den nye aftale om de kommende havvind-udbud på plads.

»Man går jo ikke bare ned i Bauhaus og tager tre havvindmølleparker med hjem på traileren. Det er kaempemaessige produktionsenheder, der skal i gang. Dem er der ikke nok af i Europa, så hvis ikke vi kommer i gang i god tid, så får vi ikke bygget projekterne til tiden,« siger Kristian Jensen.

Han ser flaskehalsproblemer i hele produktionsapparatet som en af de allerstørste forhindringer for Europas omstilling til grøn energi. For hvis de europaeiske politikere bruger alt for lang tid på at få gang i projektgodkendelserne, har industrien ingen chance for at følge med.

»Når man kigger på havvind, er der i øjeblikket en produktionskapacitet svarende til 7 gigawatt om året i hele Europa. Men hvis alle de europaeiske ambitioner skal realiseres inden 2030, så har vi brug for 22 gigawatt om året. Derfor gaelder det om at rykke allerede nu, så industrien har tid til at skalere produktionen op,« siger Kristian Jensen.

På Aalborg Universitet er professor i energiplanlaegning Brian Vad Mathiesen enig i, at landene skal hurtigt i gang for at undgå flaskehalsproblemer. Netop derfor glaeder han sig over, at tirsdagens politiske aftale om udbud af mindst 9 GW havvind.

Leveringsproblemer

Brian Vad Mathiesen roser den nye udbudsmodel og mener ikke, at det statslige medejerskab kommer til at udgøre et problem i forhold til tidsplanen. Til gengaeld er der mange andre ting, der kan forsinke projekterne.

»Vi har jo ikke set udbuddene endnu, men man har fremlagt planerne, og det er rimelig flot, at man har taenkt sig, at de her havvindmøller skal vaere stillet op i 2030. Det kan man godt blive udfordret på, fordi det kan vaere vanskeligt at skaffe de materialer og den arbejdskraft, der skal til for at etablere anlaeggene,« siger Brian Vad Mathiesen og tilføjer, at det også kan føre til højere budpriser.

Professoren har svaert ved at vurdere, om den potentielle ekstraregning på 25 mia. kr. er retvisende, men der er ingen tvivl om, at forsinkelser vil påvirke elprisen, understreger han. Derfor mener han også, at problemstillingen er reel.

Til gengaeld vil en sådan ubalance i markedet justere sig selv i løbet af en overskuelig periode, fordi producenterne af grønne braendstoffer formentlig vil forsøge at bremse deres PtX-projekter, hvis udbygningen af vedvarende energi går i stå.

»Hvis man vil producere grøn brint til PtX, så kraever det, at man har noget vindmøllestrøm. På den måde er der allerede bygget en form for koordineringsmekanisme ind i systemet, men derfor kan der stadig opstå nogle store ubalancer undervejs,« siger Brian Vad Mathiesen.

I sin beregning af elprisudviklingen har Green Power Denmark fra 2025 og frem simuleret udviklingen i Nordeuropas elsystem i et grønt referencescenarie, som svarer til de politiske udmeldinger om både udbygning af vedvarende energi og produktion af Power-to-X.

På den baggrund har man regnet på konsekvenserne ved at forsinke udbygningen af havvind med to og et halvt år år og sol og vind på land med et år. Dermed er der mindre billig grøn strøm til rådighed og andre dyrere anlaeg med fossil elproduktion må traede til at daekke elbehovet. Det resulterer i en samlet merpris for danske elforbrugere på 25 mia. kr. årligt i 2030.

Samtidig har man regnet på konsekvenserne af, at den forventede PtX-udbygning bliver forsinket. Det vil resultere i et overudbud, som vil kunne reducere elprisen med 15 mia. kr. for samtlige danske elforbrugere.

Det får ret store konsekvenser for Danmarks økonomi, hvis man ikke får udbygget den vedvarende energi til tiden. KRISTIAN JENSEN, ADM. DIREKTØR, GREEN POWER DENMARK

Hvordan maerker spaendinger?

»De saetter en helt ny ramme, og der rejses en masse nye spørgsmål, som vi nok burde have taenkt over lidt før. Det gaelder isaer i forhold til, hvordan vores forsyningskaeder skal indrettes fremadrettet, og hvad er det naeste, der kommer til at ske? Spaendingerne påvirker ikke blot det, der sker her og nu med hensyn til Ukraine, det påvirker jo også de større agendaer og hele balancen i det politiske og geopolitiske system.« du de geopolitiske

Hvordan navigerer man så i denne usikre tid?

»Det handler om at lave scenarier for, hvor tingene går hen, og hvordan man kan sprede sine aktiviteter, afhaengigt af hvilken virksomhed man har. Det handler om at kigge ud og se, hvad der kan ramme, og hvordan kan man sikrer sine forsyningskaeder; kan man bringe noget taettere på, og kan man vaere spredt ud i flere regioner, så man har forskelligt at spille på.«

Er der nogle regioner, du holder saerlig øje med?

»Nej, jeg tror, at man skal passe på med at have øjnene stiftet rettet mod der, hvor det braender lige nu, så er der lige om lidt noget andet, man ikke ser. Når vi kigger til højre, ser vi ikke det, der kommer fra venstre.«